Socialistisk Arbejderavis
Nr. 335 – 16. januar 2014 – side 10
Forbered dig på at forandre verden
Sameh Naguib
Revolutionære Socialister voksede op fra undergrunden men kom til at spille en ledende rolle i Egyptens oprør. Sameh Naguib forklarer, hvordan de byggede et parti til at forme kampen.
Vi lever i ekstraordinære tider. Verdenskapitalismen er i krise og forårsager enorme menneskelige lidelser, både i de fattigere lande og i Vesten.
Modstand og massebevægelser opstår forskellige steder. Naturligvis sker det nogle steder hurtigere end andre.
Hvis du tror på muligheden for et bedre samfund, så kan du åbne dine øjne og se, at folk gør oprør. De vælter regimer.
Og vi er nødt til at arbejde meget hårdt for at forberede os til de ekstraordinære øjeblikke. Det kræver seriøst, konsekvent revolutionært arbejde i årevis på forhånd. Kampagner er ikke nok. Strejker er ikke nok.
Opbyg et revolutionært parti
Vi har brug for en organisation, der kan forene de forskellige kampe for at bringe revolutionen til sin logiske konklusion og for at vinde. Masserne vil ikke vente på dig. Du skal være forberedt.
Hvis revolutionære ikke har et levedygtigt, sammenhængende sæt af ideer og en evne til at organisere bevægelsen, så taber man til andre kræfter. Alle mulige forskellige kræfter vil tage den plads, revolutionære kunne have besat. Også reformistiske og reaktionære kræfter.
De sidste to et halvt år i Egypten har været som at være i en slags orkan, der ikke nøjes. Som organisation har Revolutionære Socialister stået distancen. Men hvis vi ikke havde bygget en organisation før revolutionen, ville vi være blevet splintret i hundrede stykker og ikke have spillet nogen rolle.
En bølge
Medmindre vi forbereder os på de øjeblikke af masseaktion og revolution, vil bølgen slå os omkuld, så vi ikke kan tilbyde et alternativ.
Vi er vokset hastigt siden revolutionen begyndte, i form af antallet af medlemmer og i form af at være aktiv på områder, der var meget svært at være i før.
At vi kalder os for Revolutionære Socialister (RS) har i sig selv gjort os attraktive. Folk ville købe aviser fra os og snakke, simpelthen fordi vi havde et revolutionært klingende navn, og vi begyndte at rekruttere folk mere åbent.
Vi blev offentligt kendt for de holdninger, vi har. Medierne og militæret angreb os. Vi betragtes som de mennesker, der er principfaste og som ikke vil give efter for hæren.
Hvilken organisation?
Nye kammerater kommer fra bevægelser. De er allerede involveret, om det så er i opbygningen af deres fagforeninger eller protestere på gaderne. Men vi tilbyder noget mere. Vi siger, at vi har brug for politisk organisation, sammenhæng og enhed for at komme over ujævnheder i kamp.
Den slags organisation, man har brug for, er meget forskellig på forskellige stadier.
Den form for organisation man har brug for, når man er en lille gruppe mennesker, vil naturligvis være anderledes, end når man er en større gruppe.
Når kampen er i opgang, er opbygning meget anderledes, end når man bygger op i løbet af nedgang.
Der er forskellen mellem lovlig og ulovlig organisation.
Det har været meget vigtigt at forstå, hvordan bolsjevikkerne i Rusland byggede op i forskellige perioder.
Det meste af tiden har vi været under jorden, imens vi har bygget RS. Efter revolutionen fandt sted, kunne vi operere åbent, og det har fuldstændig ændret vores arbejde.
En underjordisk organisation skulle være langt mere centraliseret. Der var ingen fri informationsstrøm; ledelsen havde monopol på information. Dette var nødvendigt, da der altid var truslen om infiltration.
Information
Folk ville sige, det ikke var demokratisk nok. Men hvis demokratiske midler er, at oplysningerne bliver tilgængelige for alle, kan du langsomt ødelægge hele organisationen, hvis staten har en agent eller tager et ledende medlem og torturerer vedkommende.
Åbenheden har vi været i stand til at forandre med revolutionen – for der intet opsving som en revolution. Folk ved nu, hvem ledelsen er. Vi kan kommunikere mellem medlemmer og mellem medlemmer og ledelse. Folk ved, hvad der sker i forskellige byer. Det øger tilliden hos de enkelte medlemmer. Og vi er nu i stand til at rekruttere åbent, hvilket har gjort en enorm forskel.
Hvis denne revolution var sket ti år tidligere, tror jeg ikke, vi ville have overlevet det. Evnen til at tage stilling hurtigt og samle partiet om de beslutninger, og til at gribe ind på en effektiv måde, er en kæmpe udfordring i en tid med revolution.
At gøre det rigtige kræver et sammenhængende kadre-sæt af kammerater, der kan bære det argument i partiet og den bredere kamp. Selv om antallet er ikke så stort, gør det en kæmpe forskel.
Organisationen er et værktøj snarere end et sæt regler. Det er et værktøj til at finde svar på de samme spørgsmål, vi altid står over for. Hvordan vokser vi, hvordan kan vi slå rødder i arbejderklassen, studenterbevægelsen og de fattige områder? Hvordan opbygger vi en kadre, der er i stand til at modstå de drejninger og op- og nedgange, der findes i forskellige perioder af kampen?
Principfast og fleksibel
Læren af revolutionær organisering er, at du skal bygge på en principfast og fleksibel måde.
Vores hurtige vækst har betydet, at vi har oplevet træk af anarkisme. Vi har rekrutteret nogle meget unge mennesker, som kun er blevet politiseret af revolutionen.
De har ingen erfaring med kamp, de vil have tingene til at ændre sig med det samme.Så vi laver et pædagogisk arbejde. Vi holder offentlige møder for dem, der ønsker at slutte sig til organisationen. Vi har enkle pjecer om ting som socialisme eller arbejderklassen.
Pointen er at være principfaste, men ikke i en dogmatisk forstand, at anerkende behovet for forskellige taktikker, men uden at blive opportunistisk.
I en revolution er bare det at overleve som organisation et mål. Men hvis den bølge ikke knuser dig, vil det løfte dig op som intet andet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe