Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 5
8. marts
Stadig meget at slås for
Mette Hermansen
8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, og igen i år stilles vi over for spørgsmålet: Er der overhovedet stadig noget at kæmpe for?
Er ligestillingen ikke nærmere gået for langt, er kvinder ikke efterhånden dominerende inden for alle områder?
Men undersøgelser lavet inden for de sidste par år viser, at det i høj grad stadig er relevant at diskutere ligestilling.
danmark.everydaysexism.com: Sidst jeg var i byen sad jeg på en bar sammen med 2 venner da en fremmed mand kommer hen, sætter sig ved siden af mig og stirrer intenst. Jeg kigger over på ham da han griber fat i mit håndled alt imens han siger “Jeg har hørt dig kæfte op, ville gerne vide hvad du kan med min pik i munden.” Det var rigtigt ubehageligt.
danmark.everydaysexism.com: En kollega bad mig forleden om at tage en pære med fra frugtskålen på lærerværelset. Da jeg kom hen med den til ham, spurgte han, om jeg ville holde den ud i stilken. Det gjorde jeg uden at tænke over det – han kiggede på mig og pæren og sagde så “Ja, du er lige præcis pæreformet!”
Siden lanceringen i slutningen af september sidste år, har kvinder postet 58 siders historier om hverdagssexisme på hjemmesiden danmark.everydaysexism.com. Volumen viser, at kvinder på daglig basis udsættes for sexistiske kommentarer eller overgreb.
Men det er ikke kun hverdagssexisme, som gør manglen på ligestilling til en nutidig problemstilling.
Kvindeløn: 89%
Det største skel mellem kønnene ligger stadig på arbejdsmarkedet, hvor mænd tjener markant mere end kvinder. Det er velkendt, at kvinder i gennemsnit får en mindre timeløn end mænd på det danske arbejdsmarked.
Ofte bliver forskellen begrundet med, at mænd og kvinder har forskellige typer job, og at mænd oftere bliver ledere.
En ny undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har udført for fagforbundet 3F, viser dog, at kvinder og mænd, der arbejder med maskiner, samlebånd eller montering i industrien, ikke får den samme timeløn på trods af, at de udfører det samme arbejde.
Hver gang en mand, der eksempelvis arbejder med fremstilling af fødevarer, elektronik, medicin, tekstiler eller møbler, får 100 kroner i timeløn, får en kvinde med samme opgaver kun 89 kroner. Det er et billede, som gør sig gældende over en bred kam på det danske arbejdsmarked.
I langt de fleste faggrupper tjener mænd mere end kvinder. Det viser en ny bog fra Danmarks Statistik: Indkomster 2011.
Kvinder tjener mindre end mænd i 202 af 207 faggrupper
Sammenligningen viser, at kvinder mellem 30 og 60 år kun tjener mere end mænd mellem 30 og 60 år i fem ud af de 207 undersøgte faggrupper.
De fem faggrupper, hvor der er størst lønforskel, kan du se her:
1) Vekselerer, valutahandlere, bankiere og lignende. Her tjener mændene i snit 563.400 mere end kvinderne om året.
2) Mæglere. Her tjener mænd i snit 359.100 kroner mere end kvinder.
3) Ledelse af hovedaktiviteten indenfor finans- og forsikringsområdet. Her tjener mænd i snit 297.200 kroner mere end kvinder.
4) Øverste virksomhedsledelse. Her tjener mænd i snit 269.500 kroner mere end kvinder.
5) Ledelse inden for økonomifunktioner. Her tjener mænd i snit 268.300 kroner mere end kvinder.
De områder, hvor kvinder tjener mest, er inden for sprogundervisning, omsorgsarbejde og offentlig ledelse. Løngabet mellem mænd og kvinder kan altså ikke begrundes med, at kvinder og mænd er placeret i forskellige brancher.
Mens forskellen mellem mænds og kvinders løn i 1960’erne, 70’erne og 80’erne blev mindre, så vokser den i dag.
Derfor er kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold i dag også en af de vigtigste kampe for at opnå ligestilling – og en kamp, som også kan samle arbejderklassens mænd.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe