Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 13
Revolution og borgerkrig i Syrien
Lene Junker
For 3 år siden skete det ”umulige”: Det arabiske forår og revolutionerne i Mellemøsten overraskede de fleste, rystede den globale elite og gav håb til millioner verden over.
Vi kender alle til begivenhederne i Tunesien og Egypten. Men i Syrien foregik der samtidig et socialt oprør og en revolution, hvis baggrund ligner Tunesien og Egypten.
Syrien var en fransk koloni indtil 1946. I 1963 tog Ba’ath partiet magten ved et militærkup. Fra 1970 blev Syrien ledet af Hafez al-Assad, hvis søn Bashar al-Assad overtog magten i 2000.
Fra 1970 blev Syrien blev et statskapitalistisk land med en indbygget social pagt. Der foregik en social og økonomisk udvikling frem til midt-80’erne. Derefter forringes løn og sociale forhold, og i 1991 åbnes økonomien op for privat kapital.
Midt i 1990’erne lever 70 pct. af befolkningen under den relative fattigdomsgrænse. Efter 2000 åbnes økonomien endnu mere, sociale vilkår forringes og undertrykkelsen tager til.
Fra 2008 forværres forholdene yderligere. Tørke tvinger titusinder af bønder til at søge til byerne, som i forvejen er overbefolket af flygtninge fra Irakkrigen. Den økonomiske krise betyder at syrere, som arbejder i udlandet, ikke længere kan sende penge hjem til deres familier.
Verdensbankens indeks for ulighed placerer nu Syrien under Egypten. Samtidig vokser korruptionen. Resultatet er et samfund med en lille korrupt og undertrykkende elite stillet over for et flertal af arbejdere og fattige.
Så Bashar al-Assads regime er helt på linje med Ben Alis i Tunesien og Mubaraks i Egypten.
Oprør fra neden
Det var de samme krav om brød, frihed og social retfærdighed, som gik igen i det syriske oprør. Demonstrationer og protester starter landet over i januar og fortsætter, hvorefter de bliver mødt med blodig undertrykkelse.
Det stopper ikke protesterne, men de ændrer form og organisering. Der dannes netværk af råd/komiteer i landsbyer, boligkvarterer, byer, arbejdspladser, skoler mv. Og den Frie Syriske Hær dannes af deserterede soldater og bevæbnede demonstranter.
I november 2011 angriber de efterretningstjenestens bygninger i Damaskus. Oprøret har nu udviklet sig til også at være en borgerkrig.
Netværket af råd/komiteer har til opgave at sikre folks daglige behov – lægehjælp, skoler, mad, jobs osv. I de befriede områder arbejder rådene åbent og vælges af befolkningen. De fungerer dog meget forskelligt og koordinerer kun til en vis grad, deres arbejde. I områder, hvor regeringen har magten er rådene illegale.
Desværre er den syriske arbejderklasse ikke i stand til at spille samme rolle, som vi ser i Egypten og Tunesien. Borgerkrigens fronter sætter rammen for rådenes virke. Og de skifter hele tiden.Det syriske oprør er nu også truet af forskellige islamistiske militser.
De deler ikke syrernes krav om frihed, brød og social retfærdighed, selvom de kæmper mod regimet. De har deres egne organisationer og egne politiske mål, som er bestemt af f.eks. Saudi Arabien, der giver dem våben og penge.
Militært set er der nu en kamp mellem 3 kræfter: Oprørerne, regimet og de islamiske militser, som nogle gange er på oprørernes side, andre gange er på regimets.
Deres kamp er vores kamp
Vi støtter syrernes oprør og kamp, ligesom vi støtter tunesernes og egypternes kamp. Vi er imod udenlandsk indblanding. Vi samarbejder med de revolutionære socialistiske strømninger i Syrien, Egypten og Tunesien, som er en del af den kamp.
Vi ser denne kamp som en del af en global kamp og dermed også vores egen kamp herhjemme.
Syriens magtspil
Den syriske borgerkrig været meget ødelæggende. 100.000 er dræbt og 7 millioner er internt fordrevne eller flygtet til Libanon, Jordan eller Tyrkiet. Det er ca. en tredjedel af befolkningen.
Desuden har kampene forårsaget enorme materielle ødelæggelser.
“Slyngelstat”
Syrien har siden 2001 været en af de såkaldte “slyngelstater” i USA og Vestens “krig mod terror”.
Det på trods af at Syrien støttede USA’s angreb på Irak i 1991, og lagde fængsler til CIA’s forhør af terrormistænkte under Irakkrigen. Men Syrien har aldrig lavet en fredsaftale med Israel, og Syrien har formelt støttet Hamas og PKK.
Alligevel lever kurdere og palæstinensere i Syren uden fulde statsborger-rettigheder. Syrien støtter også Hizbollah, som er en stærk kraft i Libanon, fordi de smed Israel ud af Sydlibanon i 2006.
Syrien er en regional stormagt i Mellemøsten; allieret med Rusland siden den kolde krig. Rusland leverer våben til Syrien og har en flådebase i Syrien. Iran er en anden regional stormagt i Mellemøsten, som også er en “slyngelstat”, hvis magt og indflydelse frygtes af både Israel og USA.
Saudi Arabien er en tredje regional stormagt i Mellemøsten, som er allieret med USA. Men både Iran og Saudi Arabien har også økonomiske interesser i Syrien.
Tyrkiet er den fjerde regionale stormagt i Mellemøsten, medlem af NATO og på god fod med USA og Israel. Men det bekymrer Tyrkiet, at de syriske kurdere har befriet den nordlige del af Syrien og kontrollerer den militært.
Supermagter støder sammen
De to gamle supermagter fra den kolde krigs tid, USA og Rusland, støder sammen i Syrien. USA og dets allierede har tabt alt i Afghanistan, Irak og Libyen – både militært, økonomisk og moralsk. Derfor er de nødt til at komme overens med Rusland.
Det så vi i august vedrørende de kemiske våben, hvor USA ikke var i stand til at gennemtvinge en Libyen-løsning i Syrien. Og vi har sidst set det ved de såkaldte fredsforhandlinger i Geneve, som endte resultatløst.
Stormagterne plejer først og fremmest deres egne interesser, og Danmark retter ind efter USA.
Syrernes kamp for frihed, brød og social retfærdighed er de kolde over for. Måske vil frygten for islamisterne forene dem, men lige nu holder de hinanden i skak og ser tiden an.
Se mere: http://syriafreedomforever.wordpress.com/
Se også:
SAA 336: Bølge af protester i Bosnien
SAA 336: Ukraine på randen af revolution
SAA 336: Ukraine: Putin hæver indsatsen i den imperialistiske Krim-krise
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed