Socialistisk Arbejderavis
Nr. 336 – 21. februar 2014 – side 15
Interview med professor Lars Holmberg
Politiet elsker peberspray
Charlie Lywood
Anvendelsen af peberspray blev indført i dansk politi den 1. januar 2008.
Begrundelsen for at give politiet dette nye magtmiddel var, at man forventede, at det kunne begrænse behovet for at bruge andre, farligere magtmidler (først og fremmest staven), reducere brugen af fysisk magt, og at sprayen ville beskytte politifolk og borgere mod overlast.
Lars Holmberg
Socialistisk Arbejderavis har talt med Lars Holmberg, professor i politividenskab ved Aalborg Universitet (København), som har lavet en undersøgelse om vores foreløbige viden om brug af peberspray i Danmark.
Hvordan ser det ud med ovenstående mål?
Al udenlandsk forskning viser, at man kan reducere langvarige skader på anholdte eller mistænkte, som før pebersprayen kunne komme i klammeri med politiet. Sandsynligvis har sprayen erstattet situationer, hvor politiet har været i håndgemæng med folk.
Men angående reduktion i brugen af stave, så kan vi se, at det er meget tvivlsomt. Efter den landsdækkende indførelse bruges sprayen 1200-1600 gange årligt, mens brugen af stave er kun reduceret med ca. 100 tilfælde i perioden 2008-2011 (det sidste år, der findes tal for). Der er 500-600 indberetninger om brugen af stave pr. år.
Politiet regnede med, at brugen af spray ville toppe i starten, men derefter falde. Det er der ikke noget, der tyder på, da den ud af de fire år vi har tal for, blev brugt mest i 2011.
I hvilke situationer bruger politiet peberspray?
Ifølge politiets indberetninger blev peberspray i ca. 9 % af tilfældene brugt over for folk, som ydede passiv modstand.
Men endnu mere interessant er det, at i knap 60 % af tilfældene var folk berusede. I den forbindelse kunne man forestille sig, at politiet har grebet til pebersprayen i mange situationer, hvor de ellers skulle have brugt tid på at komme igennem til fulde folk.
Hvem får peberspray?
60 pct. var berusede
13 pct. var psykisk syge
9 pct. var folk der ydede passiv modstand
(Tal fra 2011)
Det kan også måske forklare, hvorfor der er så få klager over at blive sprayet – folk kan simpelthen ikke huske det. Men det er da slående, at vi lige pludselig får et magtmiddel, som lynhurtigt går fra nul til 1600 anvendelser pr. år.
Det er endnu ikke analyseret, hvorfor sprayen er brugt i de enkelte tilfælde, da vi ikke har kigget i sagerne. Institut for Menneskerettigheder kommer til at gå endnu tættere på og lave en større rapport om brugen af spray. Det gør de, fordi det er et magtmiddel, som herhjemme anses for værende mildt, men andre steder vurderes til at være et stærkt magtmiddel.
Hvordan ser dansk politis brug af peberspray ud i forhold til andre lande?
Tallene er svære at få fat på, men en sammenligning af reglerne for brug af spray i Danmark, Norge og Sverige viser, at danske politifolk gerne må bruge sprayen i situationer, hvor deres kolleger i de andre lande ikke må.
For eksempel i Sverige har der været en større debat om fænomenet. Det Svenske Rigspoliti har i en rapport vurderet, at brugen af peberspray ikke sjældent bevæger sig ud over, hvad man kan tillade sig ifølge politiloven.
Den Svenske Justitsombudsmand siger samtidig, at peberspray ikke er et mildt magtmiddel, og man har derfor skærpet bekendtgørelsen. I Danmark siger man, at brugen af spray ligger lige efter talens brug. Det kan forklare, hvorfor Københavns Politi bruger peberspray seks-syv gange så ofte som Oslos politi.
Det helt afgørende er, at de danske regler tillader brug af spray mod personer, som yder passiv modstand.
Hvad tror du, brugen af peberspray betyder i forholdet mellem politi og befolkning?
Hvis de tal, som jeg har undersøgt og sammenlignet, er udtryk for en overdreven brug af sprayen fra det danske politis side, så er det klart, at det kan betyde en negativ opfattelse i befolkningen.
Politiet skal klare deres opgaver med den fornødne magt, men heller ikke mere. Erfaringer fra Sverige og Holland tyder på, at brugen af peberspray bredes ud til situationer, hvor det ikke burde forekomme. Om det er tilfældet i Danmark, kan jeg ikke vurdere på det foreliggende grundlag.
Politifolk er vældig glade for sprayen, da det giver dem en følelse af at have magt over situationen, men det kan være en falsk tryghed.
En større amerikansk rapport fra 2010 viser, at politiets risiko for selv at komme til skade er større, når de bruger peberspray, end hvis de ikke gør. Det kan tænkes, at når man har et magtmiddel, så bruger man det, fordi man har en overdreven tiltro til det. Det viser sig nemlig, at der er visse personer, sprayen ikke virker på.
For eksempel på folk, som er meget ophidsede, samt personer som er psykiske syge. 13 % af dem, som det danske politi brugte spray mod i 2008-2011 var psykisk syge.
Hvad mener du, at dine undersøgelser viser?
Det er vigtigt at påpege, at i Danmark lægger man meget lidt vægt på, at brugen af peberspray udgør, hvad svensk politi kalder: “et betydande mått av voldsanvändning”. Det er yderst smertefuldt at blive ramt af peberspray, og hos nogle giver det anledning til panik.
At det er et faktum, at det næsten aldrig giver anledning til varige fysiske skader, kan være et argument for at bruge sprayen i stedet for fysisk magt, men ikke for at bruge den i situationer, som kunne være løst ad andre veje.
Den påviste forskel mellem brugen i Norge og Danmark er en anledning til en mere kritisk, dybtgående undersøgelse af politiets brug af deres nyeste magtmiddel.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed