Socialistisk Arbejderavis
Nr. 337 – 1. april 2014 – side 9
“Velfærds-kapitalismen” var en historisk undtagelse
Lars Henrik Carlskov
En tilbagevenden til velfærdsstatens storhedstid er hverken mulig eller ønskelig.
Modsat en populær myte, kom kapitalismen ikke ud af 1930’ernes verdenskrise via øget regulering.
Ved 2. verdenskrigs udbrud var arbejdsløsheden således stadig tårnhøj. F.eks. 18 pct. i Danmark i 1939. Den økonomiske højkonjunktur begyndte reelt først flere år efter 2. verdenskrig – og ikke pga. regulering, men via krigen og det, Marx kaldte “ødelæggelsen af kapital som følge af kriser”.
Krisen og krigen betød således en destruktion af kapital i fysisk og værdimæssig forstand uden historisk fortilfælde.
Derfor faldt priserne på finansielle aktiver og real-aktiver såsom bygninger, maskiner osv. voldsomt. Dette gjorde det billigere for de kapitalister, der ikke bukkede under for krisen, at investere.
Resultatet var en kraftig stigning i kapitalismens drivkraft, nemlig profitten. Det skabte det langvarige opsving i den kapitalistiske verdensøkonomi i årene fra 1950’erne til ca. 1973. Et boom større end nogensinde før og efter, som derfor ofte af økonomiske historikere kaldes “kapitalismens guldalder”.
Bagsiden af velfærdsmedaljen
Paradoksalt nok udskød den kolde krigs våbenkapløb en ny krise. Våben kan ikke bruges som produktionsmidler eller subsistensmidler i produktionen af andre varer, og skaber derfor ikke ny værdi.
Militæroprustning betyder derfor lavere økonomisk vækst end ellers. Men ved at dæmpe kapitalakkumulationens tempo, dæmpes også den tendens, der normalt følger akkumulationen. Nemlig investering i nye produktionsmidler frem for at hyre flere arbejdere, hvilket medfører profitratens fald – og krisen.
Bagsiden af 1950’ernes og 1960’ernes økonomiske fremgang var derfor imperialistiske koloni- og stedfortræder-krige i den tredje verden og atombombens trussel.
På samme måde modsvaredes store reallønstigninger, rekordlav arbejdsløshed og markant kortere arbejdstid også af et voldsomt øget arbejdstempo og skattetryk.
Tidsstudier, akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer blev indført. Sammen med ny teknologi betød det, at produktiviteten skød i vejret – men arbejderlønningerne steg langt fra i samme takt.
Velfærdsillusionen brister
“Den permanente våbenøkonomi”, dvs. periodens forhøjede militærbudgetter, kunne imidlertid kun forsinke, ikke forhindre profitratens fald eller krisen, der for alvor brød ud i 1973. Heller ikke her havde keynesianismen nogen løsning.
I stedet førte den til stagflation (stagnation, inflation og høj arbejdsløshed). Det gjaldt også i Danmark, hvor Socialdemokratiet gentog forsøget (første gang var den såkaldte “helhedsløsning” fra 1963) på at begrænse arbejdernes lønninger via indkomstpolitik. Bl.a. med hele tre overenskomstindgreb i 1970’erne. I 1982 gav Anker Jørgensen op og overlod uden valg regeringsmagten til de borgerlige, der beholdt den i 11 år.
Angrebene på velfærdsydelser og løn- og arbejdsforhold begyndte således allerede i den såkaldte “keynesianske” periode.
Keynesianismens fallit medførte kapitalismens nuværende nyliberale fase, der langt fra har genoprettet profitraten til sit tidligere niveau og samtidig har udløst den nuværende globale krise.
Efterkrigstidens velfærdsstat havde sine klare begrænsninger, og byggede bl.a. på verdenskrise, verdenskrig og koldkrig. Nutidens økologiske katastrofe sætter tilmed nye barrierer for kapitalismens ekspansion.
En tilbagevenden til “velfærdskapitalismen” forudsætter en massiv kapital-destruktion. Derfor er den kun mulig efter en meget lang og dyb krise eller endnu en verdenskrig. Og derfor ikke ønskelig.
Det betyder ikke, at vi ikke skal slås for at forsvare og udvide velfærden. Men ægte og bæredygtig velfærd kræver et systemskifte.
Se også:
SAA 337: Velfærdsstaten var ikke et socialistisk projekt
SAA 337: International Socialism 141
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe