Socialistisk Arbejderavis
Nr. 337 – 1. april 2014 – side 10
Enhedslisten i byrådet
Vi skal ikke være et pænt parti!
Charlie Lywood
Bodil Garde fra Albertslund og Jeanne Toxværd fra Gentofte er nyvalgte byrådsmedlemmer for Enhedslisten.
Socialistisk Arbejderavis har talt med dem om, hvordan det er at være nybagte byrådsmedlemmer, og hvordan de ser arbejdet i kommunalbestyrelsen og de udfordringer, det giver.
Jeanne Toxværd (t.v.), EL Gentofte, og Bodil Garde, EL Albertslund, er nyvalgte byrådsmedlemmer for Enhedslisten.
I Albertslund har Enhedslisten tre byrådsmedlemmer (2 nyvalgte), og i de konservatives højborg, Gentofte, er Jeanne Toxværd alene om at forsvare EL.
Hvad er jeres tanker om at være nybagte byrådsmedlemmer?
Bodil: Hvis man har en god baggrundsgruppe og sin socialistiske mavefornemmelse er sagerne ikke så svære at finde ud af. Niveauet er anderledes end jeg forventede. Det er godt for demokratiet. Jeg havde en forventning om, at det var mere indviklet. For det mest er sagerne enkle, en meget lille ting hver gang. Jeg er fortrøstningsfuld, og vi skal nok hurtige komme til at være i offensiven og være socialistiske.
Jeanne: Vores virkelighed er en anden end i Albertslund. Det har været nødvendigt at profilere en markant socialistisk dagsorden. Over 50 % i byrådet er konservative. Men jeg vil give dig ret i, at sagerne er mindre komplicerede, end vi troede, de ville være.
Hvor ser I dilemmaerne i dette arbejde som revolutionær socialist?
Jeanne: Jeg ved ikke, om jeg ser nogle dilemmaer. Vi får mange borgerhenvendelser, hvor folk har følt sig klemt i systemet, så vi kan gå ind og påvirke folks hverdag til det bedre. Det er svært at være anderledes i Gentofte, fordi der er så massiv en konservativ aura over det hele.
Vi skal skabe en bevægelse
Man vil ikke erkende sociale problemer, som man vil i andre kommuner, så det er svært at trænge igennem. Vi oplever et behov i EL i Gentofte om at opbygge et fællesskab, en bevægelse for folk som føler sig klemt i systemet, for eksempelvis folk som har været kastebold mellem sygedagpenge og kontanthjælp eller langtidsledige, som har mistet dagpengene.
Folk, som ingen midler har, som finder det svært at være Gentofteborger, med alt den rigdom der er omkring dem. Vores EL afdeling har opdaget, at der er basis for en bevægelse ud fra vores position i byrådet. Vi kan vise folk i Gentofte, at der er nogle, som rejser anstændighedens banner.
Bodil: Byrådet er en god plads at være repræsenteret for et revolutionært parti. Fordi der er så mange sager, som kommer til at påvirke folks hverdag. Men det er vigtigt at sige, at det ikke er gennem byrådet, at man laver revolution.
Vende blikket udad
Vi har talt om, hvordan vi løfter sagerne ud af det kommunale system og ud på gaden. Vi er den tredje fattigste kommune i landet. Vi har en ungdomsarbejdsløshed, som ligger i top tre. Så der er et behov for at kunne lave en bevægelse. Men der er selvfølgelige en fare for, at EL’s lokalgruppe blot bliver en baggrundsgruppe til os i byrådet og dermed ikke vender blikket udad.
Hvordan tror I man konkret kan forbinde arbejdet i byrådet med aktivitet udenfor?
Bodil: Jeg tror det er vigtigt, at man bliver ved man at snakke om socialisme. Og her er den lokale EL afdeling ekstremt vigtig, hvis den opgave skal løftes.
De debatter vi har i afdelingen skal afspejle de ting, vi bliver præsenteret for i byrådet, så der er en tæt forbindelse. Dernæst er det vigtigt, at vi kommer ud og møder mennesker på gaden.
Jeanne: Vi opfatter os selv i Gentofte som revolutionære socialister, og vil gerne undgå, at vi bliver drejet væk via for meget koncentration på byrådsarbejde. Man skal ikke overloade medlemmer med byrådspolitik.
Kollektiv
Bodil: Vi har åbne baggrundsmøder, hvor alle i afdelingen kan komme og give deres besyv med, samtidig med, at vi på afdelingsmøderne har diskuteret mange forskellige emner og ikke kun byrådsstof. Ellers kan afdelingen drukne.
Hvad tror I det kommer til at betyde, at EL har fået så mange byrådsmedlemmer på landsplan?
Jeanne: Det er meget vigtigt for os i Gentofte, at se sådan på det at det ikke er én person, som er valgt ind, men hele afdelingen. Vi er et kollektiv, og min person repræsenterer kollektivet.
Det er vigtigt, at holde fast i det og at baggrundsgruppen også bliver involveret i det landspolitiske. Der kan der godt gå hen og blive nogle modsætninger. Det oplevede vi også på konferencen i Horsens, hvor alle de nyvalgte EL byrødder var samlet.
Bodil og jeg foreslår, at også medlemmer af baggrundsgrupperne kunne være medlem af EL’s kommunalpolitiske udvalg, som jeg har fået sæde i. Men det blev nedstemt.
Bodil: På landsplan er der generelt enighed om, at byrådsarbejde skal kobles med bevægelserne, men vi er lidt uenige om, hvordan det skal foregå. EL’s generelle tilgang har meget at sige i forhold til det kommunalpolitiske.
Vi kommer til at ligne et vælgerparti
EL lægger meget vægt på det parlamentariske og er bange for at tage initiativ til demonstrationer og bevægelser. Vi kommer mere og mere til at ligne et traditionelt vælgerparti som alle de andre. For at modvirke den tendens er det endnu vigtigere at koble byrådsarbejde til det, der sker uden for rådhuset. Vi skal kendes som dem, der ikke stemmer for nedskæringer, ikke laver studehandler og ikke sælger ud.
Jeanne: Ved den massive stigning i antal af byrødder, fx i København, kan det komme til at påvirke, hvordan man organiserer sig i EL. Der er en fare for, at der bliver for langt mellem de folkevalgte og de menige medlemmer af EL. Vi skal fastholde en flad struktur i EL.
Betyder mere parlamentarisk repræsentation en højredrejning i en situation, hvor der er meget lidt klassekamp og bevægelse udenfor?
Jeanne: Det tror jeg ikke nødvendigvis hænger sammen. Problemet er, hvis selve EL i diskussionerne, fx i forhold til principprogram-debatten, begynder at tvivle på grundlæggende socialistiske principper og holdninger. Så er vi ilde stedt.
Et principprogram skal indeholde vores grundlæggende værdier – der har vi før hentet megen inspiration og kunnet modvirke tendensen til, at vi skal bøje os. Det er der sat spørgsmålstegn ved nu.
Systemoverskridende krav
Bodil: Jeg er enig. Vores evne til at stille systemoverskridende krav hænger tæt sammen med de debatter, vi har om vores principper, og hvordan vi omsætter dem til socialisme i hverdagen. Det betyder, at vi tør tage diskussioner, der hvor vi arbejder eller studerer.
At vi tør gå ind i bevægelserne og fremføre, at det er systemet, som skaber disse problemer. Vi havde for eksempel under lærerkonflikten i Albertslund en masse aktiviteter og tog sagen op i byrådet, hvor vi foreslog, at Albertslund ikke lockoutede lærerne.
Der kom 20 lærere med T-shirts og banner til byrådet, og vores byrådsmedlem Helge Bo havde også støtte t-shirt på. Det havde Socialdemokraterne så ondt i røven af. Det var en god kobling. Det ville også have været systemoverskridende, hvis Albertslund ikke havde lockoutet lærerne. Vi vil ikke behandle vores lærere sådan.
Hvis folk fremover strejker mod kommunen, så vil vi også dér støtte strejkerne. Man skal også have en offensiv tankegang. Det, vi har gang i, er systemoverskridende, og hvis det betyder, at der er konsekvenser, så er vi villige til at tag dem.
Der var en sag om et gymnasium, som stod over for at skulle lukkes, og der ville flertallet i byrådet ikke inddrage de ansatte og eleverne i problemstillingen, da man frygtede lærere og elever flygtede hvis de fik det at vide at deres gymnasium skulle lukkes?
Vi havde en principiel holdning til spørgsmålet og lod os ikke forføre af risiko-argumentet. Det vil vi gerne kendes for. Vi skal ikke være et pænt parti!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed