Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 2
Vækstplan “Danmark ud af krisen”
Milliarder til arbejdsgiverne – uden sikkerhed for jobs
Anders Bæk Simonsen
Regeringen har fremlagt en vækstplan, som lige så godt kunne være fremlagt af en Løkke-regering.
Planen indeholder ingen bud på, hvor mange jobs den kan skabe. Den giver skatterabatter til investorer og finansieres i høj grad af de midler, der skulle bruges på grøn omstilling.
Et rosenrødt billede
Det første, der slår én, når man ser på vækstpakke 2014, er den lidt besynderlige titel: “Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst”. I indledningen slås det fast, at Danmark “er sluppet mere nænsomt gennem krisen end mange andre lande”.
Det er på den ene side rigtigt, at dansk økonomi sammenlignet med 2009 er i bedring. Men at vi skulle være sluppet igennem krisen, er noget af en påstand. Regeringens egne prognoser for væksten i 2014 er på 1,6 procent og dermed befinder vi os stadig i recession.
Når det så er sagt, er det rigtigt, at dansk økonomi er i bedring de sidste par år. Så mens de fattigste 10 procent af befolkningen i dag har en lavere indkomst end i 2002, har de store danske eksportfirmaer tjent styrtende.
Ifølge Cevea har de danske virksomheder opsparet 225,9 mia. kroner siden 2009 uden reelt at investere i ny produktion og maskiner.
Vækst for enhver pris
Hovedproblemet for Finansministeriet er den lave produktivitet. Løsningen er, at den skal øges. Vækstpakken er det første initiativ, der kommer i kølvandet på produktivitets-kommissionens endelige anbefalinger – og det lugter den også af.
Reaktionerne på vækstplanen har været overvejende positive fra dansk erhvervsliv, selv om de ikke mener, at planen er ambitiøs nok. (Men det gør de jo aldrig.)
Vækst og produktivitet for dansk erhvervsliv skal ske på bekostning af miljøet, ved at begrænse muligheden for frit valg af videregående uddannelse.
Det "tilbud" som slagteriarbejderne fik om, at en bestemt del af deres løn skulle gå til et “medarbejder-investeringsselskab”, skal udbredes. Endelig skal der gives skatterabatter til investeringer i danske virksomheder.
Sådan lyder en del af forslagene (se overblik i boksen nederst).
Grøn omstilling annuleret
Direktør for brancheorganisationen Dansk miljøteknologi, Jørn Jespersen, påpeger, at regeringen tager penge, der skulle være brugt til grøn teknologiudvikling som kompensation for øget CO2 udledning, som følger af vækstpakken.
Reserver til grøn omstilling fra i år og i 2015, 2016 og 2017 er inddraget. Fra 2015-2017 drejer det sig om 268 mio. kr.
Jørn Jespersen udtaler, at “med denne prioritering viser regeringen, at den prioriterer vækst over grøn omstilling”.
Ingeniøren skriver, at tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften ifølge regeringens egne tal alene vil øge C02-udslippet med næsten 2 mio. tons frem til 2020. Nedsatte el-afgifter vil ligeledes øge CO2 udledningen.
Ingen sikring af jobs
De fagforbund, som organiserer arbejdere inden for industri og produktion, har også taget godt imod pakken. Sænkelsen af energiafgifterne har været et højt ønske hos Dansk Metal og 3F. Deres vurdering er at disse afgifter har kostet arbejdspladser og bare flytter forurening ud af landet.
Det er de samme argumenter, man har hørt fra borgerlige kanter. I dette tilfælde står Dansk Metal og 3F på den forkerte side sammen med dansk erhvervsliv.
Det er ikke gennem alliancer med dansk erhvervsliv, at man sikrer jobs og bedre klima, men ved kamp for krav om massiv grøn omstilling, der kunne skabe tusindevis af klimajobs.
Dog er fagforbundene heller ikke helt sikre på, at pakken vil føre til jobs. Forkvinden for FTF, Bente Sorgenfrey, siger, at det er vigtigt, at de forbedrede vilkår for virksomhederne fører til nye jobs i stedet for “ekstra gevinster til aktionærerne”. Lignende efterspørgsel af konkrete jobskabende initiativer kommer fra LO’s Harald Børsting.
FOA alene om faglig kritik af vækstpakken
Den mest entydige kritik af vækstpakken kommer fra FOA’s Dennis Kristiansen. Han påpeger, at krisemedicinen med flere lettelser i afgifter og skatter er mere af den samme medicin, selv om den ikke har resulteret i flere jobs hidtil.
Han kalder det “sølle”, at pakken ikke indeholder indsatser over for social dumping, som ellers kunne skabe mere tryghed, vækst og øget beskatning i Danmark.
Kritikken af vækstplanens manglende jobskabelse bakkes op af Enhedslistens Frank Aaen. Han peger på, at de skattekroner, som regeringen vil poste i fonden Dansk Vækstkapital, ikke går til jobskabelse i Danmark, men til at garantere investeringer gennem venturefonde i hele Europa, hvor der er forventning om højere afkast.
Enhedslisten vil i stedet skabe en grøn investeringsfond på 5 mia. kr. med midler fra pensionsselskaberne. Den skal udlåne til virksomheder, der skal stå for klimatiltag og grøn omstilling, og dermed skabe 5000 jobs.
Et udmærket reformkrav, der desværre ser bort fra den kapital-logik, som også pensionskasserne opererer under.
Det er kun et år siden, at pensionskasserne udtalte: “Vi gør, hvad vi kan for at investere grønt – hvis det kan betale sig.” En grøn omstilling kommer altså ikke uden et opgør med kapitalens overherredømme.
Hvad indeholder vækstplanen?
Vækstplanen, der hedder "Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst" består af 89 større og mindre initiativer.
De fleste initiativer retter sig mod rammerne for små og mellemstore virksomheder samt få store poster, der primært retter sig mod produktionsvirksomheder i Danmark.
Den største post i planen er en lempelse PSO-afgifterne med 5,8 mia. kr. for virksomheder. Det er en afgift på el, som går til at dække nye energiteknologier der ikke kan klare sig på markedsvilkår (hovedsagligt tilskud til vedvarende energi).
Planen vil i alt koste 10 mia. kr. i perioden 2014 – 2020. I samme periode vil velstanden ifølge regeringens beregninger øges med 6 mia. kr.
Regeringen vil sætte ind på fire områder
1) Det skal være nemmere og billigere at være virksomhed i Danmark. Planen sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, forenkle regulering på fødevarer og miljøområdet og endelig afgiftsnedsættelser.
2) Regeringen vil styrke adgangen til finansiering for virksomhederne ved at forlænge specielle låneordninger rettet mod små og mellemstore virksomheder og ved at give skattefordele ved investeringer i disse virksomheder. Særligt mindre firmaer, der ikke er børsnoteret, opnår fordele ved, at en investering i et sådant firma kan fratrækkes 650.000 kr. i skat og den endelige beskatning af overskuddet sænkes fra 22 pct. til 15 pct.
3) Regeringen ønsker at opnå lavere priser for virksomheder og husholdninger primært ved at skabe mere konkurrence og effektivisere udvalgte brancher – særligt forsyningssektoren og serviceerhverv. Konkurrencelovgivningen skal skærpes og byggeriet skal være mere produktivt og billigere ved at droppe nationale standarder for byggeri og bringe dem i overensstemmelse med internationale standarter.
4) Danmark skal ifølge regeringen have dygtigere medarbejdere og avanceret produktion. Det skal opnås ved at styrke den internationale rekruttering, mere og bedre voksen- og efteruddannelse, investering i forskning og innovation og øget kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Fx vil regeringen “mere aktivt regulere antal af studiepladser på de videregående uddannelser”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed