Fagbureaukrati

Både Dennis Kristensen og Harald Børsting er en del af et fagbureaukrati, hvis opgave det er at forhandle forbedringer på plads for medlemmerne, men samtidig sikre ro på bagsmækken.

Men det er tydeligt, at Børsting og Dennis Kristensen står på to forskellige politiske retninger.

Problemet for de to faglige ledere er – som for alle andre fagbureaukrater – at de ikke formår at skabe resultater til deres medlemmer.

Resultatet af de manglende resultater er, at specielt LO-delen af fagbevægelsen styrtbløder. Godt 300.000 LO-medlemmer – svarende til godt hver fjerde – har forladt fagforeningerne det seneste halve snes år.

Men et lige så stort problem er, at fagbevægelsens politiske, ideologiske og faglige indflydelse styrtbløder.

Det gør den, fordi den økonomiske krise, ideen om New Public Management og ideen om at skulle forsvare danske kapitalister har betydet, at fagbureaukraterne intet har hentet hjem til medlemmerne de seneste år. Fagbureaukratiet lever i fortiden. De forstår ikke dybden af reformismens krise.

Fagbureaukraterne har ikke nogle værktøjer i deres rygsæk, hvis de ikke kan forhandle sig til forbedringer. Og med det politiske og økonomiske klima, som råder i øjeblikket, retter fagtoppen bare ind, slår hælene sammen og siger ja tak – til lønnedgang, fyringer og nedskæringer.

Forskellige veje

Harald Børsting og Dennis Kristensen har valgt forskellige veje i den traditionelle fagbevægelses dødskamp.

Harald Børsting tror, at vejen til sejre vindes på de bonede gulve i ministerierne og Dansk Industri. Han mener, at socialdemokraterne skal støttes uanset hvor blå politik, der føres fra Christiansborg.

Dennis Kristensen er formand for en fagforening, hvis medlemmer de seneste år har været ude for massive kommunale nedskæringer.

Dennis Kristensen har derfor som hovedlinje valgt at bakke op om den kritik, som SoSu’ere rundt om i landet har rejst af de kommunale nedskæringer.

FOA har også arrangeret underskriftindsamlinger, og under lærerkonflikten sidste år var FOA de eneste, der opfordrede den øvrige fagbevægelse til at etablere sympati-aktioner. Dels for at støtte lærerne – men også for at vise, at regeringens og KL’s kamp mod lærerne er et varsel om de kampe, som også skal tages med andre offentligt ansatte.

Støt Dennis – men stol på egne kræfter

Socialister bør støtte Dennis Kristensen, når han sætter hælene i over for LO’s knæfald for regeringen.

Men samtidig må vi være ærlige og sige, at hvis krisepolitikken skal stoppes, så er snak ikke nok. Hverken LO’s eller FOA’s medlemmer skal forvente resultater, hvis “kampen” overlades til lederne alene.

LO har stadig over 860.000 medlemmer på arbejdsmarkedet, heraf ca. 20 pct. i FOA. Det er deres aktivitet, der er nøglen til at stoppe krisepolitikken – og skabe en kæmpende arbejderbevægelse.