Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 12
Ukraine
Situationen er flydende
Charlie Lywood
Den store vinder af det ukrainske præsidentvalg er chokolade-oligarken Petro Porosjenko.
Petro Porosjenko
Men det er ikke den ukrainske befolkning, der vinder. Porosjenko vil skrive under på en associeringsaftale med EU, som vil betyde angreb på velfærd og tilskud til varme og husleje. Han vil slå ned med hård hånd på separatister i øst og dermed risikere en borgerkrig, som Rusland næppe vil holde sig udenfor.
Baggrunden for præsidentvalget i Ukraine har været dyster. Rusland fortsætter med at forsøge at omgøre Maidans sejr over tidligere præsident Janukovitj, der flygtede over hals og hoved i februar, efter flere måneders massivt folkeligt oprør.
Opmuntret af den relativt nemme sejr ved annekteringen af Krim i marts måned har pro-russiske separatister den seneste måneds tid forsøgt at destabilisere det østlige Ukraine. Paramilitære grupper har taget kontrol over en række bygninger i de østlige, store byer.
Samtidig afholder 40.000 russiske tropper øvelser ved grænsen, og er en latent trussel mod den ukrainske overgangsregerings forsøg på at genvinde statslig kontrol i området. Overgangsregeringens halvhjertede forsøg på at generobre de besatte bygninger vidner om deres frygt for en ny russisk militær-operation.
Nationalister styrkes
Samtidig øges splittelserne i befolkningen, så nationalisterne styrkes. Et tragisk eksempel af dette var da 38 pro-russiske demonstranter brændte ihjel i en fagforeningsbygning i Odessa (en hovedsagligt ukrainsk-talende by), efter de havde søgt ly fra pro-Kiev demonstranter inklusive aktivister fra den fascistiske Højre-Sektor.
Det er endnu uklart om branden startede på baggrund af molotov-cocktails, der blev kastet ind i bygningen, eller en molotov-cocktail, der blev kastet fra bygningen, men som blev i bygningen. Begge sider anklager politi og sikkerhedsfolk, for ikke at gribe ind.
I modsætning til i Krim synes der ikke at være den store folkelige opbakning hverken til de paramilitære, pro-russiske grupper eller til løsrivelse fra Ukraine.
Mens 72 pct. i Donetsk synes, at overgangsregeringen i Kiev er illegitim, støtter kun 27 pct. af befolkningen løsrivelse fra Ukraine.
Donetsk er den største østukrainske by, hvor Ukraines rigeste oligark, Akhmetov, ejer det meste. Hvis man tager hele Østukraine falder procenten for løsrivelsen til 15,5 pct.
Dette kan også forklare den manglende aktive støtte til de paramilitære grupper, og det giver en forklaring på at de så relativt nemt kunne fordufte fra blandt andet Donetsk.
Det skete, da Akhmetov opfordrede sine ansatte på Ukraines størst stålværk og minearbejderne fra Donbass regionen (han har 350.000 ansatte i sine virksomheder) til at tage fri med løn og “genoprette orden” i Donetsk og fem andre byer i Østukraine.
Det har antageligt medvirket, at Putins styre har lagt afstand til separatister og opfordret til dialog om Ukraines fremtid.
Arbejderne gik ubevæbnede ind i byen, og alle de pro-russiske grupper forlod de besatte bygninger. Kun i Mariopol (regionens næststørste by) kunne de ikke fordrive de pro-russiske grupper.
Akhmetov støttede oprindeligt Janukovitj, men har skiftet side. En ædruelig forklaring på, at han “tør” slippe arbejderne løs og tage kontrol med i hvert fald Donetsk, er, at han hellere vil være en stor fisk i en lille sø end en lille fisk i den store russiske sø.
Det lykkedes dog bevæbnede og maskerede separatister at lukke 75 pct. af valgstederne i Donetsk-regionen på valgdagen den 25. maj. Så situationen er flydende.
Men Akhmetov har sluppet nogle kræfter løs, som kan vende sig mod ham selv og resten af de oligarkiske magthavere.
Håbet er, at de i stedet kan forbinde sig med den del af Maidan-bevægelsen, som krævede frihed og social velfærd og en ende på korruption. I stedet fik de blot endnu mere nationalisme og en fortsættelse af oligarkernes magt. Dette håb er ukrainernes håb.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed