Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 13
Kunst: mellem oprør og undertrykkelse
Jesper Juul Mikkelsen
Denne avis har som mål også at beskæftige sig med kunst og kultur.
Vi ønsker både at fremhæve den undergrundskultur, som du ikke læser om andre steder. Den kunst som forsøger at holde sig fri af kontrol og kæmper for at forblive kritisk. Men vi vil også forsøge at forholde os til den dominerende mainstream-kultur, som fylder rigtig meget.
Oprør og frihed
Men hvorfor beskæftige sig med kunst? Jo, fordi kunst er et udtryk for det, vi slås for som socialister; mennesker, der tager sig frihed til at kritisere og genskabe vores samfund – så vi kan se og forstå det på en ny måde.
Kunst er et udtryk for det frie, kreative og kritiske i mennesket. Der er altså en grundlæggende modstandskraft i kunst. Som Leon Trotskij formulerede det i 1938:
“Overordnet set er kunst et udtryk for menneskets behov for et harmonisk og fuldstændigt liv, det vil sige dets behov for de væsentlige goder, klassesamfundet har berøvet det for. Det er derfor en protest mod virkeligheden, hvad enten den er bevidst eller ubevidst, aktiv eller passiv, optimistisk eller pessimistisk, der altid udgør en del af et virkeligt kreativt stykke arbejde.”
Enhver ny tendens inden for kunsten er startet med et oprør, med et brud med samfundets normer.
Dominans og kontrol
Samtidig har det kapitalistiske samfund vist sin styrke ved at være i stand til at kontrollere det oprørske inden for kunsten, ved en kombination af undertrykkelse, omklamring og tilskyndelse.
Den dominerende kultur i dag er netop udtryk for det modsatte af det frit skabende menneske, men derimod kendetegnet ved profit og konkurrence og reproduktion af de herskende normer om køn, succes og konkurrence.
Den kunstneriske elite er inviteret til bal hos dronningen og forsøgt gjort ufarlig ved priser og cocktail parties. Imens får vi andre serveret X-faktor og Melodi Grand Prix i den bedste sendetid i flimmeren.
Et af de store problemer for vores samfundsmæssige udsyn, og dermed for kunsten, er manglen på et troværdigt alternativ til vores kriseramte samfund.
Et sigende billede på vore tids kultur er formuleret af filosoffen Slavoj Žižek. Han siger, at det er lettere at forestille sig en økologisk katastrofe, der udsletter menneskets civilisation her på jorden, end at forestille sig en sejrende arbejderrevolution og “kommunisme” (i ordets oprindelige forstand).
En kulturel opblomstring hænger derfor sammen med en opblomstring af en ny bevægelse, en genoplivelse af et reelt håb for fremtiden.
Et nyt oprør mod samfundets katastrofekurs vil hænge sammen med et oprør for at forandre kunsten. En samlet bevægelse, som vil kunne afløse den pessimisme, som i øjeblikket dækker for menneskehedens horisont.
Se også:
SAA 339: Game of Thrones: Et spejl på vores virkelighed?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed