Socialistisk Arbejderavis

Nr. 342 – 19. december 2014 – side 8

OK 15

Offentligt ansatte mod Corydon og KL

Lene Junker

Offentlige ansatte har forskellig uddannelsesbaggrund og udfører forskellige jobs. Men vi har alle de samme grundvilkår: At vi er lønarbejdere i den offentlige sektor.

Foto: Mette Kramer Kristensen

Den offentlige sektor har ændret sig fra at have fokus på velfærd til at have fokus på konkurrence og markedsgørelse. Vores arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Finansministeriet styrer med fast hånd i retning af konkurrencestaten.

Sammenhold mod arbejdsgiverne

Det er grunden til, at offentligt ansattes hverdag er "overloaded" med besparelser, reformer, effektiviseringer, nye krav, høje forventninger og manglende tid.

Konsekvensen er dårlig trivsel, højere sygefravær og mismod.

I sådan en situation er det nødvendigt at fokusere på det, vi har til fælles og forberede os på at kunne holde sammen, være solidariske og kæmpe sammen ved de overenskomstforhandlinger, der starter i januar 2015.

KL angriber igen

KL udsendte i oktober deres udspil: "Velfærd i forandring". Det lyder ikke så bombastisk som i 2013. Måske har KL brug for at rette op på det barske image, lockouten gav dem. Og det kommende folketingsvalg lægger naturligvis en dæmper på politikerne.

Men tag ikke fejl. Der ligger nye alvorlige angreb på vores kollektive rettigheder og de faglige organisationer.

KL og de øvrige offentlige arbejdsgivere ønsker ensrettede arbejdstidsregler, fælles overenskomster for flere faggrupper, forenkling af MED-systemet og en ændring af tillidsrepræsentanternes rolle.

Og bagtæppet er stadig EU’s finanspagt, regeringens 2020 plan og produktivitetskommissionens anbefalinger.

I oktober 2014 dannede 53 fagforeninger, der repræsenterer 573.000 ansatte i kommuner og regioner, Forhandlingsfællesskabet OK 15. Dermed er der skabt en bedre ramme for fælles kamp.

Svage udmeldinger

Det er meget lidt, de faglige organisationer har meldt ud om, hvad de vil kæmpe for til OK15.

FOA ønsker at kæmpe for en mere lige løn inden for det offentlige område.

De forslår, at der oprettes en særlig ligelønspulje, som skal fordeles til de lavest lønnede grupper inden resten af puljen fordeles.

DLF besluttede i september at kræve en ny arbejdstidsaftale, som skal erstatte lockoutloven om arbejdstiden. Derefter er der ikke sket mere. Der har ikke været indkaldt til overenskomstmøder på arbejdspladserne eller i kredsene her i efteråret.

Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, lægger vægt på generelle lønstigninger til OK 15.

På et OK 15-møde i hovedstadsområdet den 1. december advarer hun mod, at arbejdsgivernes krav om færre overenskomster vil betyde, at alle skal arbejde under den dårligste overenskomst.

Fagforeninger holder lav profil

Endnu har ingen faglige organisationer forholdt sig til KL’s udspil som helhed. Det ser ud til, at strategien er at holde lav profil, ikke stille krav og undgå at blive "de næste" i rækken.

Det kan KL og regeringen så notere sig og gøre klar til at "gå hele vejen" endnu engang.

I 2013 fik truslen om lockout GL’s forhandlere til at gå ind på arbejdsgivernes krav. DLF’s forhandlere stod fast.

Men DLF havde ikke en strategi for at vinde kampen, blot en strategi for at få et afbalanceret regeringsindgreb. Derfor sagde DLF nej tak til sympatikonflikt.

Det var de fleste faglige ledere tilfredse med. Den strategi led nederlag i 2013.

I 2015 må de offentligt ansatte finde sammen om nogle få fælles krav. Disse bør debatteres blandt medlemmerne og kommunikeres ud i offentligheden.

De bedste erfaringer fra tidligere overenskomstkampe må støves af og tilpasses 2015. Sympatikonflikten skal stå centralt.

Hvad kan du gøre?

Tag en snak med dine kollegaer om OK 15.
Tjek din fagforenings hjemmeside om OK 15
Foreslå et fagligt møde på din arbejdsplads.
Hold øje med Enhedslistens faglige hjemmeside og deltag i de åbne aktiviteter
Meld dig til et af Enhedslistens faglige netværk.
Kom til møde i IS/U, hvor OK 15 bliver diskuteret.

Hvad kan vi lære af OK 13?

Lærerne kom til at stå alene mod en samlet front af regering og KL – og tabte.

Der blev udtrykt sympati og solidaritet med lærerne både i ord og handling fra mange forskellige sider. Og lærernes popularitet voksede under lockouten. Men det var langt fra tilstrækkeligt.

KL’s lockoutvarsel skulle have været fulgt op af varsel om sympatistrejke.

De faglige ledere undervurderede eller fejlvurderede regeringens og KL’s vilje til at gå hele vejen for at få sine krav igennem.

De forberedte ikke deres medlemmer på, hvad der ventede dem, eller skabte rum for at involvere medlemmerne aktivt. Det gjaldt lærerne, som blev lockoutet, og de andre grupper, hvis sympatistrejker der var brug for.

Derfor stod de offentligt ansatte, og især lærerne, svagere over for KL og regeringen, end de havde behøvet at gøre.

Corydon puster sig op og rasler med sablen. Han varsler minimal lønstigninger op til de offentligt ansattes overenskomst-forhandlinger i foråret – og vil ikke love at lønnen følger med prisstigningerne.

KL varsler nye alvorlige angreb på vores kollektive rettigheder og de faglige organisationer.

Fagforeningerne holder lav profil i stedet for at melde klare krav ud, som kan bygge solidaritet.

Socialdemokraterne kan næppe holde til en større konfrontation med de faglige organisationer få måneder før et valg. Men det har de faglige ledere tilsyneladende ikke opdaget ...