Socialistisk Arbejderavis
Nr. 344 – 20. april 2015 – side 13
Filmen “Selma”
Man føler uretfærdigheden og ydmygelsen
Jesper Mark Hansen
Filmen Selma handler om Martin Luther Kings march mellem Selma og Montgomery, Alabama, i kampen for sortes ret til at stemme i 1965.
Men hvorfor er det vigtigt at høre den historie?
Da John Stephens og Common til den 87. Oscar-ceremoni accepterede en Oscar for sangen Glory, sagde Stephens: “When people are marching with our song, we want to tell you we are with you.” Sangen var en del af soundtracket til filmen Selma (2014).
Det kan virke en smule naivt at tro, at folket vil rejse sig med en film. Film bruges trods alt primært som underholdning. Vi kender desuden i forvejen til Kings liv, og sortes ret til at stemme er i dag fundamentalt accepteret.
Kan Selma virkelig andet end at få os til at tænke “godt, vi ikke levede den gang”?
Man føler vreden
Det er i hvert fald svært ikke at være glad for, at man ikke levede den gang, når man ser Selma. Der sker nogle chokerende ting, som man aldrig ville forvente, hvis ikke man kendte til begivenhederne i forbindelse med Selma-marchen.
Man chokeres, som var man der selv. Man føler uretfærdigheden og ydmygelsen ved den måde, autoriteterne ser på, og behandler de sorte. Der er scener, som gør næsten fysisk ondt.
Det allermest centrale er dog, at man føler vreden. Man ønsker, at man kunne blande sig, at man kunne gøre noget. Man ønsker, at King ikke blev dræbt blot tre år efter filmens begivenheder. Man ønsker, at denne form for uretfærdighed aldrig vil ramme menneskeheden igen.
Stadig et globalt problem
Det er derfor, Selma er central. Racisme er stadig et globalt problem, og det er også et nationalt problem. Vi har aldrig haft apartheid i Danmark, men racismen og den yderste højrefløj vinder igen fodfæste.
8 pct. af den danske befolkning mener ikke, at Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er radikal nok. En gruppe unge nazister stillede op ved det seneste kommunalvalg.
Når IS/U den 21. marts med en gruppe andre organisationer gik på gaden for at protestere imod den behandling af danske indvandrere og især muslimer, som er blevet lagt for dagen de senere år, blev det mødt med generel åbenhed.
Over 400 mennesker mødte op, og endnu flere støttede demonstrationen, til trods for at den var arrangeret af forholdsvist små organisationer. Der er altså en gruppe mennesker, som ønsker at se et racismefrit land. Det er disse mennesker, vi kan håbe på, Selma vækker.
For en enkelt demonstration er i sig selv ikke nok. Det er en konstant kamp at arbejde mod racismen, og det er langt fra ovre.
Selma viser fortvivlelsen ved, at det af og til ser ud til aldrig at ville ændre sig, men den viser også, at det vil ændre sig, hvis man holder fast. Måske vil filmen give en gruppe mennesker mod på at rejse sig i fællesskab for at kæmpe mod racismen.
For som Common sagde, da han og Stephens accepterede Oscaren: “This transcends race, gender, religion, sexual orientation and social status.”
Filmen havde Danmarks-premiere 26. marts.
Se også:
SAA 344: Arbejder-historie-festival 2015
SAA 344: Digt: Hvornår?
SAA 344: Fotoudstilling: Don’t Look Away
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed