Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 6
JA til ægteskab for homoseksuelle i Irland
I Irland fik homoseksuelle endelig ret til ægteskab ved en folkeafstemning den 22. maj.
Valgdeltagelsen var den højeste, der nogensinde er målt i Irland, og mange – især unge – blev aktive i JA-kampagnen.
Rapporter siger at hver anden i Dublin gik med JA-badges, og at mange irere bosat i udlandet rejste til Irland for at stemme.
JA-siden vandt med 62,1 pct. – i byer som Ballyfermot, Donaghmede og Ringsend (arbejderklasseområder) vandt JA-siden med 80-90 pct.
Kun i ét område, landdistriktet Roscommon-Leitrim, vandt NEJ-siden (med knebne 51,4 pct.).
Resultatet af folkeafstemningen er en stor sejr. Det viser, at Irland, selv i landdistrikterne, er ved at blive hevet ud af den katolske kirkes dominans.
Før 1993 var det ulovligt at være homoseksuel i Irland. Først i 2010 fik homoseksuelle mulighed for indgå registrerede partnerskaber. De sidste 5 år har kampagnen “March4Marriage” kørt. Og i 2015 blev loven om lige ægteskabs-muligheder så vedtaget.
I Danmark fik homoseksuelle først ret til ægteskab i 2012.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe