Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 13
Film
Arbejderens død – En poetisk fortælling om den globale klasse
Anna Wolf
I sin film “Arbejderens død” fra 2005 skildrer den østrigske instruktør, Michael Glawogger, fem rå og uslebne eksempler på manuelt arbejde i det 21. århundrede.
Filmen er nu lagt gratis til rådighed på filmcentralen.dk og herfra skal lyde en opfordring til at se denne skildring om arbejdet.
I filmens 6 kapitler rejser vi fra Donbass-regionen i Ukraine med iskolde træhytter og kulslaggebjerge, til Gaddani i Pakistan, hvor den britiske regering sender store containerskibe til ophugning. Et inferno af blod og ild på en nigeriansk slagteplads til det sælsomme svovllandskab ved Kawa Ijen-vulkanen i Indonesien, der vækker associationer til mytologiske beskrivelser af dødsriget. Derfra til en verden af mørke, metal og gnister på et stålværk i den kinesiske by Liaoning for at slutte på et gammelt tysk stålværk omdannet til moderne kunst.
Landskabet, med dets klima, råstoffer og begrænsninger bliver arbejderens udgangspunkt og synsvinkel, det er den barske virkelighed, som udgør hans/hendes verden. Landskaberne danner et smukt og barskt grundlag for Glawoggers fortælling om arbejdet og arbejderen.
Der er ikke mange tegn på liv i de landskaber der skildres – bortset fra de mennesker, som er tvunget til at skabe deres livsgrundlag i dem. Som millioner af andre er disse mennesker tvunget til at sælge det eneste de har – deres arbejdskraft.
Hjertet i en hjerteløs verden
Et gennemgående og tankevækkende tema er den dobbelthed, der gennemstrømmer arbejderens verden og tankesæt. De arbejdere, der medvirker i filmen søger alle en modvægt til den barske og brutale verden af hårdt og nedslidende arbejde.
Når den ukrainske minearbejder kommer hjem til familien, når de nigerianske slagtere takker gud for deres evner, når de pakistanske svejsere taler om deres sammenhold og når svovlslæberne med varme i stemmen taler om at kysse en kvinde og lytte til Bon Jovi, ser vi en søgen efter hjertet i den hjerteløse verden.
Tydeligt er også det paradoks, der opstår i arbejderne selv. Som når den pashtunske skibsophugger er bevidst om, at det er den britiske regering sender skibene for at udnytter at de fattige ikke kan sige nej til at arbejde og på den anden side mener, at der er gud, der har givet ham jobbet. Faglig stolthed og resignation på en og samme tid.
Arbejderens død?
Er arbejderen er ved at “uddø” i den vestlige verden for til gengæld stadig at eksistere fuldt ud andre steder på jorden? Svaret er ikke entydigt. Glawoggers lidt gammeldags definition af en arbejder utydeliggør måske pointen. Nok er det tunge manuelle arbejde i høj grad flyttet til andre dele af verden, men hvad med produktionen i det 21. århundredes fremskredne og videreudviklede kapitalisme?
Forholdene er anderledes og måske mindre tydeligt nedslidende på en moderne industrialiseret fabrik eller et stort kontorlandskab i vesten. Men arbejderen, om hun/han bryder kul, passer børn eller bearbejder data er en del af en global klasse. En spændende pointe i filmen kunne have været at lave en sammenligning af livsforholdene for arbejderen i den nye og den gamle kapitalisme.
Måske skal “Arbejderens død” forstås helt bogstaveligt i Glawoggers film: nemlig at arbejdet kommer til at være arbejderens død. Det tunge, usunde arbejde, hvor arbejderen nedbryder sig selv i et nådesløst univers uden mulighed for slippe ud – i sidste ende virkeligheden, som den ser ud for millioner af arbejdere i det 21. århundrede.
Se også:
SAA 345: Gratis film og debat: Frygt, håb og Middelhavet
SAA 345: Fristed: Makværket
SAA 345: Palæstina: Støttemiddag for GAZAs børn
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe