Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 346 – 14. juli 2015 – side 4

Alternativet sponsoreret af multinationale

LG Hansen

Alternativets himmelflugt i den politiske horisont virkede på mange som et lyn fra en klar himmel. Uffe Elbæk var i forvejen et kendt ansigt i dansk politik, men ikke en person med en stor nok personlig formue til at føre den valgkamp som Alternativet har gjort.

Efter at være blevet kritiseret for først at ville offentliggøre hvor de fik deres penge fra efter valget, besluttede Alternativet under valgkampen at løfte sløret for de to største bidragydere.

Partiet fik 2 millioner fra Ross Jackson, som bedst kendes for at have været medejer af Urtekram og 450.000 fra Ditlev Bredahl, som er ejer af firmaet OnApp.

Skatteflugt og spekulationer

Ross Jackson har tjent sin formue på valuta spekulationer og har haft sin virksomhed placeret i lavt beskattende lande som Luxemburg og Cayman Islands for at maximere sin profit. Han er også blevet anklaget for flere tilfælde af skattefusk og kreativ bogføring.

Det bliver derfor interessant at se om Alternativet reelt kan komme med al den nytænkning de har ført sig frem på, samtidig med at de er i lommerne på den internationale storkapital?

Det minder om situationen i USA, hvor Clinton familien på den ene side fremstår som det ”solidarisk etablerede alternativ”, men samtidig er sponseret af Wall Street.

Alternativet kan vel derfor ikke tænkes at komme med forslag til at ændre systemet, på en måde der bringer den spekulerende elites indkomst i fare.

Flere artikler fra nr. 346

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
LG Hansen

Siden er vist 1696 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside