Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 2
Aktienedtur afslører hul genopretning
Joseph Choonara
Verdens aktiemarkeder var i august endnu en gang præget af turbulens.
Den umiddelbart udløsende årsag ser ud til at være et drastisk fald i de kinesiske aktiekurser siden juli måned.
Dette er i sig selv et stort problem for de kinesiske myndigheder. Ud over at forsøge at inddæmme de kinesiske arbejderes voksende kampe, har de forsøgt at opmuntre såkaldte “middelklasse”-kinesere til at investere deres opsparing på aktiemarkederne.
Så vi har oplevet det bizarre syn, at et angiveligt kommunistisk regime (der også uforbeholdent har bundet sig til markedet), som har brugt 200 milliarder amerikanske dollars af statens penge på et forsøg på at holde aktiekurserne oppe. Uden held.
Denne fiasko vil i sig selv punktere troen på, at den kinesiske stat med blot et fingerknips kan overvinde landets økonomiske problemer.
Det er muligt, at markederne andre steder i verden overreagerede på panikken på de kinesiske markeder. Imidlertid er frygten hos investorerne over hele verden ikke grundløs. Der ligger dybere problemer til grund for denne turbulens.
For det første er den kinesiske økonomi, under aktiernes og obligationernes svingninger på overfladen, udsat for reelle vanskeligheder.
Den kinesiske vækst har været afhængig af et kæmpestort investeringsniveau, og siden 2008 har det være stærkt afhængig af kredit. Det, marxister kalder “overakkumalation”, sker, når investeringerne sker for hurtigt i forhold til muligheden for at frembringe profit. Det er det, der ser ud til at ske i Kina.
Kan føre til ny krise
Eller som Martin Wolf har spurgt i Financial Times: “Giver det nogen mening at investere 44 pct. af bruttonationalproduktet og alligevel kun have en vækst på 5 pct.?”
Svaret er tydeligvis nej.
Den langsommere kinesiske vækst påvirker også andre økonomier, især i "det globale syd", som har forsøgt at ride på ryggen af Kinas boom ved at forsyne det med simple varer [f.eks. almindelige landbrugsprodukter, der fremstilles i store mængder, såsom korn, ris og sukker, red.].
For eksempel er Brasilien nu midt i den værste recession siden 1930’erne. Den saudi-arabiske økonomi er også under pres, da oliepriserne er styrtdykket.
Endnu værre er det, at der nu er voksende bekymring, om at den bredere globale økonomi ikke vil gå ind i en ny periode med vækst. Men at alt, hvad der er opnået siden krisen startede i 2007-8, har været at holde systemet kunstigt i live med økonomiske foranstaltninger såsom kvantitative lempelser og ultra-lave rentesatser.
Profitabiliteten er stadig i et dødvande. De europæiske og japanske økonomier er stagneret. Selv USAs økonomi er, efter historiske standarder, svag, og fremstår kun bedre, fordi ting står så slemt til andre steder.
Så bekymringerne går på, at når rentesatserne igen begynder at stige, og de kvantitative lettelser bliver udfaset, kan det føre til en ny krise.
Risikofyldt
Dette forklarer, hvorfor kommentatorer som den tidligere amerikanske finansminister, Larry Summers, der i forvejen hævdede, at verdensøkonomien kunne risikere permanent stagnation, nu opfordrer USAs centralbank til at udskyde stigninger i rentesatsen.
Stillet over for lave afkast på traditionelle investeringer, som fx amerikanske statsobligationer, tager investorerne del i en vild “søgen efter afkast”, som har fået dem til at investere i mere risikofyldte aktier, specielt på nye markeder.
Når rentesatserne begynder at stige i økonomier som USAs, forventer man, at disse pengestrømme stopper.
Så Summers hævder: “Der har måske været finansiel stabilitet nok til at hæve rentesatserne for 6 eller 9 måneder siden, eftersom lave renter opmuntrede investorerne til at tage flere chancer og ville få virksomhederne til at låne penge og tage del i finansieringstekniske manøvrer.
Men nu “i dette skrøbelige øjeblik vil det at hæve rentesatserne risikere at skubbe visse dele af det finansielle system i krise, med uforudsigelige og farlige resultater”. Med andre ord: Bliv ved med at holde renterne nede for at forhindre kollaps.
Socialist Review har i nogen tid peget på, at forud for krisen i 2007-8 var der en lang periode med relativ lav profitabilitet. Dette kan kun løses gennem ødelæggelse af store mængder uprofitabel kapital og uholdbar gæld. Indtil dette sker, bør vi ikke forvente noget stærkt opsving.
For tiden er økonomien fanget mellem en serie af bobler og muligheden for en ny krise forude – og ustabilitet på markedet er det uundgåelige resultat.
Se mere om økonomiske kriser på Michael Roberts’ blog på thenextrecession.wordpress.com
Oversat fra Socialist Review nr. 405, september 2015.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed