Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 6
Arbejderklassen uden hjemland
Marie Jæger
Kapitalismen har siden sin spæde begyndelse revet folk bort fra deres geografiske rødder, drevet dem på flugt og på jagt efter sikkerhed og brød på bordet.
Internationale Socialister/ISU på demonstrationen 12. september
Foto: Klaus B Jensen
Masse-migrationer er en integreret del af kapitalismens historie og har en klar klassekarakter. Det er arbejderklassen, de udbyttede og de undertrykte, der desperat søger en anden tilværelse.
Formet af kapitalens behov
Fremvæksten af den kapitalistiske, industrielle produktion i England i 17-1800-tallet var i sig selv baseret på en massiv folkestrøm fra land til by. Mange fik frataget den jord, de levede af at dyrke, og havde intet andet valg end at søge ind til byen og træde ind i den nye industri-arbejderklasse.
Slavehandel var en anden del af fundamentet for europæiske kapitalismes vækst. Den bragte i løbet af 250 år op mod 20 millioner slaver til Amerika.
Efter slaveriets officielle ophør i 1830’erne startede en omfattende fragt af kontraktarbejdere – i løbet af et århundrede op mod 37 mio. – fra Indien, Japan og Malaysia til de europæiske kolonier.
Samtidig udvandrede mange (fx 17 mio. fra de britiske øer) – over 80 pct. af dem til Nordamerika. De var ikke blot på eventyr. Det var de fattigste og mest undertrykte i Europa, som udgjorde det overvældende flertal af dem, der krydsede Atlanten.
Enden på masse-migration
Efter 1. verdenskrigs afslutning svandt migrations-strømmene ind for første gang i 200 år.
Samtidig faldt efterspørgslen på fremmed arbejdskraft i Vesten pga. en generel effektivisering af produktionen.
Det var på det tidspunkt, man første gang begyndte at skelne mellem forskellige typer migranter – herunder flygtninge som en særlig kategori.
Det er tydeligt, at disse begreber blev formet af, at man ikke længere havde brug for deres arbejdskraft.
Flygtningebegrebet splitter
Flygtningebegrebet er siden omformet og omfortolket efter, hvad der tjente forskellige staters interesser.
Kort sagt indgår begrebet i opdelingen af arbejderklassen i kategorier, som i lyset af kapitalismens historie fremstår meningsløse. Den globale arbejderklasse er historisk flyttet rundt efter kapitalismens forgodtbefindende med store menneskelige konsekvenser til følge – uanset hvad vi kalder dem.
Den globale arbejderklasse har intet hjemland.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed