Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 12. november 2015 – side 12
Suspekt: Sexisme og klassehad
Sigurd Sejer Skov
Suspekts tekster appellerer til en øget klassebevidsthed, men tager samtidig del i hverdagens sexisme. Det er ikke uden problemer.
Foto: WikiPedia
Suspekt er en dansk rap-gruppe, der bl.a. har optrådt på Orange scene på Roskilde festival, og udgivet albummet Prima Nocte, som indeholder nogle af deres mest kendte numre heriblandt “Proletar” og “Sut den op fra slap”.
Suspekt spiller en provokerende rolle rent kulturelt gennem deres genopførelse af hverdagens undertrykkelse.
Undertrykkelsen vises både i deres delvise klassebevidsthed, men også gennem seksuel undertrykkelse.
Tager man et nærmere kig på Suspekts tekster, er det altså en gruppe, som både appellerer til forøgelse af klassebevidsthed, men samtidig tager del i hverdagens sexisme.
Det, at den seksuelle genopførelse af daglig undertrykkelse gennem deres tekster og shows pludselig bliver accepteret i et offentligt rum, har en tiltrækningskraft og vækker nysgerrighed, lige såvel som det giver en illusion af øget seksuel frihed.
Hvorfor kan Suspekt fremstå seksuelt frigørende?
Suspekt selv har tidligere sagt, at de spiller en kvindefrigørende rolle.
Til Politiken har de sagt, at kvinder tænker på præcis samme måde som dem. De skriver blot ud fra mandens synspunkt. De siger også, at det jo ikke er virkelighed, men underholdning.
Men uanset om deres show bare er for sjov, eller om de blot skildrer mandens synspunkt, er de egentlige seancer som Suspekt opfører, ikke kvindefrigørende, men derimod en reducering af kvindens rolle til blot at være objekt for mandlige seksuelle fantasier.
I Suspekts tekster har manden en dominerende rolle, og kvinden har rollen som værende mindre værd. Hun eksisterer i det omfang, at hun skal opfylde mandens seksuelle behov.
Suspekts rolle i den borgerlige kultur
For at udpensle den rolle som Suspekt spiller i kulturen, kan man bruge et Marx-citat fra “Den Tyske Ideologi” (1846):
“Den herskende klasses tanker er i hver epoke de herskende tanker, dvs. den klasse, som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt. ... Tankerne hos gennemsnittet af dem, der er berøvet midlerne til åndelig produktion, er underkastet den.”
Suspekt er underlagt den herskende klasses tankemæssige produktion, men er samtidig med til at reproducere den. Når Suspekt får kommerciel succes på at gøre kvinder til objekter, er det et udtryk for den borgerlige kulturs overherredømme.
De spiller samtidig en tvetydig rolle i den kulturelle kamp, fordi Suspekt også klart har progressive tekster. F.eks. har Suspekt klasse-aspekter med i deres tekster. Men de er samtidig stærkt præget af håbløshed.
Håbløshed
I numre som “Proletar” og “Alle mod alle” eksisterer der et modsætningsforhold mellem det proletariske liv, hvor der er en bevidsthed om undertrykkelsen, men samtidig håbløshed og opgivelse.
Det er netop håbløsheden, der skaber rum til sexismen. Undertrykkelsen kræver en reaktion, men denne er ikke nødvendigvis et krav om forandring.
Uden det klassebevidste oprør mod undertrykkelsen, reagerer Suspekt med en genskabelse af den patriarkalske kulturs dominans, genopført gennem seksuelle relationer i deres tekster.
Det man skal kunne forstå, når man sammenkobler den del af Suspekt, som er klassebevidst, og den del, som er kvindeundertrykkende, er, at man ikke kan vinde et oprør, hvor den ene halvdel af arbejderklassen undertrykker den anden
Hvad skal vi mene?
Selv om Suspekts tekster ikke kan være udgangspunkt for socialistisk praksis, så handler det ikke om at fordømme dem.
Socialister må i stedet kritisere de dele af teksterne, der er kvindeundertrykkende eller udtrykker håbløshed, og fremhæve de dele, der udtrykker klassebevidsthed. Vi må udfordre den modsætningsfyldte bevidsthed.
Den mest effektive måde at samle arbejdere på, som ellers er splittet af sexisme og racisme, er gennem fælles aktion.
Men det giver ikke mening at lade stå til, indtil den kollektive modstand sker. Modstand sker ikke af sig selv, men kræver, at mennesker handler og diskuterer.
Udfordringen af sexistisk populærkultur er ikke splittende for arbejderklassen. Tværtimod: Kvindekampen er med til at samle den, på tværs af køn.
Det er derimod alle former for kønschauvinisme, som splitter. Derfor er det nødvendigt konstant at udfordre sexistiske ideer, ligesom at vi udfordrer andre aspekter af det kapitalistiske samfund.
Udfordrer man dem ikke og lader stå til, vil den herskende klasse blot splitte arbejderne mere og mere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed