Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 350 – 17. februar 2016 – side 7

Trampolinhuset

En modkultur mod asylsystemet

Dimitrios Gkiokas

Socialistisk Arbejderavis har talt med Morten Goll, en kunstner som har været involveret i asylpolitik, og er leder af Trampolinhuset i København – et medborgercenter for asylansøgere og flygtninge.

“Vi har et problem i det danske demokrati, fordi folk bliver opbevaret på asylcentre på ubestemt tid og dermed ekskluderet af samfundet i flere år.

For at opretholde og udvikle demokratiet, er man nødt til at inkludere dem, som har været udelukket fra den demokratiske debat og fra samfundet. Med dette i baghovedet spurgte vi asylansøgere om, hvilke problemer der er i asyllejrene, og de fortalte os om tre forbandelser i lejrene; fattigdom, isolation og mental fastlåsthed.”

Velgørenhed ikke tilladt

Trampolinhusets mission er, at være en modkur mod asylsystemet, og bygger på gensidig udveksling af viden:

“Vi forsøger at få alle, der kommer ind i Trampolinhuset, til at føle sig velkomne ved med det samme at tilbyde dem statsborgerskab til Trampolinhuset. Med det mener vi ubetinget respekt, og den slags respekt plejer at blive gengældt med det samme.

Det er en smuk social konstruktion. Hvis man vil have en billet til huset, såsom betalt transport, skal man skrive sig op til at varetage en arbejdsopgave, hvor huset og den frivillige/praktikanten underskriver en kontrakt.

Du skriver dig op til at arbejde nogle timer i køkkenet, have dansk- eller engelsk undervisning, og måske kan du undervise i arabisk eller noget.

Det bygger på ideen om gensidig udveksling af viden, og på ideen om at hvis du vil modtage noget, må du også give noget.

Vi har prøvet at uddele billetter gratis [...] men jeg opdagede snart, at der blev 30 meters kø for at få billetter, og følte at jo længere køen blev, jo mere hadede folk mig, på grund af det ulighedsforhold. Derfor er velgørenhed ikke tilladt på Trampolinhuset.”

Gensidig respekt

I forhold til danmarks immigrationspolitik fortæller Morten Goll, at det er en politisk og klimamæssig krise, som udspringer af ulighed i verden.

“Politikerne må indse at det ikke er en midlertidig krise, men en krise de er nødt til at løse, fordi den vil blive værre og værre, indtil de finder en måde at stoppe den vilde, nyliberale kapitalisme, som blev sat fri gennem fyrre års massiv deregulering.

Samtidig har vi et integrationsproblem i Vesten, men i modsætning til både højrefløjens ‘De er for forskellige fra os’ og venstrefløjen, som nægter at anerkende problemet og bare siger ‘vi er humanister, vi accepterer alle’, gør vi noget helt tredje på Trampolinhuset.

Vi anerkender det problem, højrefløjen påpeger, men overkommer problemet ved at mødes, lære gensidig respekt og opbygge solidaritet på tværs af kulturer. Der er ingen stærkere lim i integrationsprocessen end demokrati, du kan mærke i krop og sind når du kommer ind i et socialt rum. På denne måde revitaliserer vi ideen, om hvad demokrati handler om.”

Demokrati

Sidste år skar regeringen finansieringen af Trampolinhuset, men for nylig genindførte de finansieringen ved at give Immigrationsservice fem millioner kroner, men Trampolinhuset vil hellere have støtte fra borgere end politikere:

“Vi kan ikke vente på mere seriøse politikere, så vi beder folket om at hjælpe os. Hvis vi finder 1200 donorer, så har vi erstattet den statsstøtte, vi har mistet.
Danmark må ikke miste Trampolinhuset, fordi vi har udviklet fremtidens integrationsmetode: Integration gennem demokrati, i stedet for politikernes pisk-og-gulerod-metode.

Demokrati er at turde at sætte folk fri, så vil de gøre, hvad der er bedst både for dem selv og for samfundet, fordi de kommer til at forstå den sociale kontrakt i Trampolinhuset – og også den sociale kontrakt i det bredere samfund.”

Kontaktperson: mortengoll@trampolinehouse.dk

Support Concert for Trampoline House at Loppen, Christiania

Støttekoncert for Trampolinhuset på Loppen, Christiania

11. marts kl. 21.00

Admission 100 kr. Asylum seekers free.
Adgang 100 kr. Gratis for asylansøgere.

Se mere på facebook

Flere artikler fra nr. 350

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Dimitrios Gkiokas

Siden er vist 1794 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside