Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 351 – 29. marts 2016 – side 7

Regeringens mål: Uddanne færre

Sigurd Sejer Skov

Universiteterne bliver i disse dage, ligesom resten af den offentlige sektor, angrebet af den borgerlige regering.

Studerende demonstrerer. Foto: Marxistisk Studerende/Facebook

Foto: Marxistisk Studerende/Facebook

Uddannelsesområdet vil blive ramt af en besparelse på ca. 3,3 mia., og for første gang i danmarkshistorien har vi en regering, som har et decideret mål om at uddanne færre mennesker.

Det er det største angreb på uddannelsesområdet i mands minde.

Besparelser på RUC

På Roskilde Universitet skærer man også i budgetterne, og det begynder at kunne mærkes hos de studerende.

Regeringens besparelser har stået på længe, men er nu blevet intensiveret. Tidligere har regeringens hårde sparekrav til universiteterne betydet, at RUC i lang tid har haft en besparelse på 2 % om året af det samlede budget. Det har selvfølgelig haft en negativ effekt på uddannelses kvalitet, men de nye besparelser vil kunne mærkes langt mere.

Hvad betyder besparelserne?

Frem mod 2019 skal budgettet skæres med minimum 110 mio. kr., eller hvad der svarer til en ottendedel af RUC’s samlede budget.

Man vil bl.a. hente ca. 28 mio. ved nedskæringer i bygningsmassen, hvilket betyder, at RUC simpelthen får færre lokaler til undervisning og administrativt arbejde.

Det betyder også, at de studerende mister deres basishuse et semester tidligere. Hvor man før havde basishusene til og med 3. semester, har man nu kun et basishus til og med 2. semester.

10,5 mio. skal hentes ved indkøb til institutionen og hele 94,5 mio. ved fyringer – såkaldt frivillige fratrædelser og ansættelsesstop.

Frem mod 2019 vil RUC miste i alt 80 ansatte, hvor af 50 kommer fra det administrative personale og 30 fra det videnskabelige personale. Ydermere betyder det, at det bliver sværere at få en ph.d. Og at flere af de specifikke uddannelser enten lukkes eller lægges sammen med andre.

Studenterkampen

Grundet de store offentlige besparelser var de studerende på gaden 9. marts for at vise utilfredsheden.

Demonstrationen var organiseret af SAF (De Studerenes Aktivistforening), som stod i spidsen for en lille, men stemningsfuld og oprørsk demonstration, som pegede i retning af fortsat kamp.

Gruppen af demonstrerende studerende fra RUC mødtes med vrede KUA-studerende og gik sammen til Velfærdsalliancens demonstration ved KL’s hovedkvarter.

Demonstrationen var vigtig, fordi det var første gang i lang tid, at de universitetsstuderende selvstændigt var på gaden og formåede at binde studenterkampen sammen med den bredere kamp mod velfærdsangrebene.

Flere artikler fra nr. 351

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Sigurd Sejer Skov

Siden er vist 1678 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside