Socialistisk Arbejderavis
Nr. 351 – 29. marts 2016 – side 10
Dynamikken i verdensøkonomien
Joseph Choonara
Svagheden i det globale økonomiske opsving har bekræftet marxisters analyse af krisen i 2008.
Det er nogle gange svært at huske en tid, hvor verdensøkonomien ikke bugtede gennem en stagnations nedtrykthed eller balancerede på kanten til en eller anden ny katastrofe.
For seks år siden skrev jeg en artikel til Socialist Review med titlen “Krisen: Ovre eller lige begyndt?” Heldigvis landede jeg på “lige begyndt”-siden og beskrev det meget hypede opsving med tre ord: Svagt, skrøbeligt og usikkert.
Svagheden var en følge af, at krisen i 2008 ikke havde ødelagt eller afskrevet tilstrækkelig urentabel kapital eller nedskrevet nok gæld til at sikre en stærk stigning i profitabiliteten. Skrøbeligheden kom fra den oppustede finansielle sektor, som truede med at sprede ethvert nyt tegn på krise til hele systemet. Usikkerheden var en følge af de statslige indgreb, der hjalp med til at sætte en bund under krisen uden at løse de problemer, kapitalismen havde påført sig selv.
Andre marxister, heriblandt Michael Roberts, Andrew Kliman, Guglielmo Carchedi og afdøde Chris Harman, præsenterede et lignende billede. Selvfølgelig har vi ikke ramt plet med alt. Hvis marxistisk politisk økonomi gav os perfekt økonomisk fremtidsudsyn, ville den revolutionære venstrefløj være langt bedre finansieret, end den er. Imidlertid har argumenterne vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtige i forhold til mainstream-økonomernes – og faktisk mange marxister, der afviste den slags analyser, vi foretog.
Svagheden
Tænk på opsvingets svaghed. Som Roberts påpeger, ser den amerikanske økonomi meget syg ud; dens symptomer omfatter “faldende output i fremstillingsindustrien, svækkede forventninger i erhvervslivet og ordrer på kapitalgoder samt faldende indtjening i virksomhederne”. Den Europæiske Union (EU) kæmper stadig for at vise noget som helst tegn på vitalitet. Den japanske økonomi skrumper.
Svagheden i de udviklede økonomier skulle modvirkes af styrken hos ??de store økonomier i det globale Syd, især Kina. Som John McFarlane, formand for Barclays, for nylig udtrykte det: “De seneste år har vist en to-delt verden, hvor de nye markeder og de olierige lande er de gode, og den udviklede verden er stadig ved at komme sig efter den globale finanskrise.”
I virkeligheden slap Kina ikke for krisen, og landet er nu blevet en kilde til ustabilitet. Kinas vækst før krisen var baseret på intens udbytning, ekstraordinært høje investeringer og produktion til eksport. Efterhånden som disse markeder begyndte at tørre ud, reagerede den kinesiske stat ved at bruge kredit til at holde investerings-vanviddet gående.
Resultatet blev fanget af Financial Times’ Martin Wolf: “Som reaktion på finanskrisen i 2008, har Kina tilskyndet til en enorm stigning i gælds-drevne investeringer for at udligne svækkelsen i den eksterne efterspørgsel. Men den underliggende vækst i økonomien var aftagende. Som følge heraf er ‘det øgede kapital-output-forhold ’ – den kapital, der er nødvendig for at generere yderligere indtægter – nogenlunde fordoblet siden begyndelsen af ??2000’erne ... Meget af denne investering vil sandsynligvis være underskudsgivende. Hvis det er tilfældet, vil den gæld, der er forbundet med den, også være usund.”
Karl Marx ville kalde dette en overakkumulationskrise – for meget investering jagter en begrænset pulje profit.
Den kinesiske afmatning har øget presset på andre økonomier, som f.eks. Brasilien, der i de senere år har omstillet deres økonomier til at forsyne det kinesiske opsving med råvarer. Oveni ??disse problemer kommer ??den saudiske regerings beslutning om at underbyde skiferolie- og gasindustrien i USA ved hjælp af billig olie.
I første omgang hjalp det de økonomier, der importerer energi, men nu skaber det forstyrrelser ved at skade eksportører som Rusland, Venezuela og Nigeria.
Skrøbeligheden
Den anden faktor jeg identificerede, finansiel skrøbelighed, sikrer, at hver ny bølge af panik bliver transmitteret globalt og forstærket.
Se f.eks. omvæltningerne på aktiemarkederne verden over de seneste måneder, og især den aktieflugt fra europæiske banker, der er fanget mellem virkningen af ??negative renter og usikkerhed om kvaliteten af ??lånene i deres bøger.
Som Wolf udtrykker det: “Bankerne ... er fortsat det svage led i kæden – de er selv skrøbelige og de er i stand til at generere skrøbelighed omkring sig.”
Usikkerheden
Så er der det tredje aspekt af den igangværende krise, usikkerheden om helbredelse. De statslige interventioner, der hjalp med at holde økonomien i gang i kølvandet på recessionen, var ikke blot direkte indgreb for at redde fallerede virksomheder. De omfattede også finansielle foranstaltninger fra centralbankerne, såsom kvantitative lempelser (penge-udpumpning; ovs.) og ultra-lave eller negative renter.
Disse foranstaltninger havde til formål at sikre en strøm af udlån til virksomhederne og derved øge produktionen. Men i en situation med svækket profitabilitet kom dette ikke til at ske. I stedet blev pengene enten gemt væk af bankerne eller kanaliseret over i finansielle investeringer, ofte højtydende, risikofyldte investeringer og ofte i det globale Syd.
Nu, hvor USA lukker for de kvantitative lempelser og begynder at hæve renten, er disse strømme begyndt at gå den anden vej. Selv Kina, der i mange år sugede kapital til sig, er i dag ved at se finansiel udstrømning, der tegner sig for næsten 59 milliarder dollars af de 735 milliarder dollars, der forlod de nye markeder i 2015.
En ny global recession er ikke uundgåelig i 2016, men bare det, at vi kan sige det på et tidspunkt, hvor kapitalismen endnu ikke har rystet skaden fra den foregående af sig, er en anklage mod et råddent system.
Oversat fra Socialist Review nr. 411, marts 2016.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed