Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 11
Statsmord: 400 druknet, efter EU og NATO lukkede ruten til Grækenland
Dave Sewell
Op mod 400 mennesker er druknet i den værste katastrofe under flygtningekrisen i år.
Tusindvis af flygtninge og indvandrere har boet i telte og krisecentre omkring havnen i Piræus i Athen efter lukningen af Grækenlands nordlige grænser.
Foto: John Psaropoulos / IRON.
Deres både var på vej fra Egypten til Italien. De fleste af passagererne var flygtet fra østafrikanske stater, herunder det krigshærgede Somalia og det brutale diktatur i Eritrea.
Den somaliske ambassadør i Egypten rapporterede et dødstal på 400.
“2016: Middelhavet er en massegrav,” skrev Læger uden Grænser på Twitter som reaktion på nyheden.
Kun 29 mennesker blev reddet fra vragene ifølge redningsarbejdere citeret, der blev citeret i somaliske medier. En håndskrevet liste, tilsyneladende af ofrenes navne, blev uploadet til sociale medier.
Denne massakre er et direkte resultat af EU’s og NATO’s skærpede indsats mod flygtninge, der krydser Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til Grækenland.
Mere end 7.000 mennesker er nu indskrevet i interneringslejre på de græske øer, herunder mange små børn og gravide kvinder.
NATO-skibe, heriblandt nogle fra Storbritannien, patruljerer havet – sammen med grænsebetjente fra hele EU.
Khadija’s hus blev ødelagt og hendes mand dræbt af en tøndebombe i Syrien. Fra et EU-fængsel på Samos spurgte hun hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser: “Hvad er det næste, der sker? Vil de dræbe os her i Europa?”
Hendes syriske landsmand Waleed tilføjede: “Jeg gør mit bedste, men er det en måde at behandle mennesker? De skulle beskytte os, ikke sætte os i et stort bur som dyr.”
Politikere, herunder David Cameron, hævdede, at det at forhindre flygtninge i at risikere livet på havet ville redde liv. De løj.
Som aktivister hele tiden havde advaret, driver det kun folk ud på mere farlige ruter.
Stramninger
I sidste uge noterede International Organisation of Migration (IOM), at antallet af flygtninge, der ankom til Grækenland var faldet med to tredjedele fra 1529 til 487.
Men antallet, der ankom til Italien, er mere end femdoblet – fra 859 til 4448. Yderligere 6.000 mennesker blev reddet i farvandet mellem Libyen og Italien.
Der er omkring 2.000 km fra egyptiske havne til den italienske ø Lampedusa – sammenlignet med blot 8 km fra Izmir i Tyrkiet til den græske ø Lesbos.
Politikere pressede på med deres stramninger med fuldt kendskab til konsekvenserne.
Det er nøjagtigt et år siden, at 850 mennesker, hovedsageligt afrikanere, druknede i et skibbrud, mens de forsøgte at nå Italien. I en kommentar på årsdagen i går, advarede IOM’s Rom-direktør: “Der kunne ske et skibbrud i morgen.” Han havde ret.
Stand Up To Racism (SUTR) har indkaldt til en mindehøjtidelighed i protest mod drukneulykkerne. Sekretær for SUTR, Weyman Bennett, sagde til Socialist Worker:
“Disse liv er ikke mistet ved et uheld, ikke på grund af vejret, men på grund af europæiske regeringers forsætlige forsømmelse af flygtninge og indvandrere. De er ansvarlige for disse dødsfald – og vi må gøre alt, hvad vi kan for at redde disse menneskers liv.”
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2499 (kun online), 18. april 2016.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed