Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 15
Sanders’ succes viser et andet USA
Anders Bæk Simonsen
Bag Sanders’ succes i valgkampen finder vi et USA, der er blevet mere og mere ulige. Men også et USA, hvor mange er begyndt at sige Nej.
Hans budskab, der vender sig mod bankerne og bossernes magt, for gratis uddannelse og sundhed, en bedre mindsteløn og imod racismens og homofobiens splittelser, har begejstret millioner af USA’s arbejdere og unge. Men hvad er der sket?
Først og fremmest har krisen betydet øget ulighed og forværring i levevilkårene for de fleste amerikanske arbejdere og unge.
En direktør tjener mere end 300 gange så meget som gennemsnitsamerikaneren. Mere end 46 millioner – hver 6. amerikaner – er fattige ifølge myndighedernes egne tal.
Krisen og dens forbindelse til Wall Streets spekulative gambling med amerikaneres økonomi, ejendomme, jobs og deres boliggæld satte et nyt billede og en ny bevægelse på dagsordenen.
Occupy-bevægelsen indkapslede dette i vendingen “den ene procent mod de 99 procent”.
Occupy gav et sprog for modstanden. Det er de håb og aspirationer, som findes i de senere års kampe, som har været med til at skabe den stærke bevægelse bag Sanders.
Bevægelserne i dag
Siden 2013 har lærerne i Chicago kæmpet for retten til organisering, løn og ansættelsesforhold og mod en skolereform med flere tests og længere skoledage. Efter 8 dages strejke vandt de en delvis sejr.
Nu er de igen i strejke. Det handler om finansiering af selve skolerne. Mange lærere er opsagt pga. delstatens underfinansiering af skolerne. Adskillige skoler har måttet lukke midt i skoleåret, da der ikke er midler til at holde dem kørende.
Før var det almindeligt, at de enkelte skoler fundraisede for at få råd til f.eks. studieture. Nu er det for at få råd til at ansætte lærere. Forældre og flere og flere fagforeninger går med i lærernes kamp i Chicago.
Universitetsansatte og omsorgsarbejdere går med, da de står med præcist den samme underfinansiering. Fastfood-arbejderne, der for nyligt har vundet retten til en mindsteløn på 15 $ i timen i Pennsylvania, New York og Californien, går også med i lærernes strejke.
Fight for 15
Fastfood-arbejderne strejkede 15. april under parolen “Fight for 15”, hvor fastfood arbejdere nedlagde arbejdet for 15 dollars i timen i 300 byer i USA.
Det er den største nationale markering i kampen for de 15 dollars hidtil.
En lærer og faglig aktivist i Chicago fortalte, at sammenfaldet mellem strejker og solidariteten imellem de faglige grupper fik hende til at føle “at det var begyndelse på en generalstrejke. Det er ikke stort nok endnu, men der er en begyndende stemning.”
Black lives Matter
Det er ikke kun i fagforeningerne at modstanden blomstrer. De sidste to år har “Black lives Matter” sat fokus på politivold og diskriminering af sorte, efter at politiet dræbte en ung afro-amerikansk mand i Baltimore.
Det har fået store dele af de fattige sorte områder på gaden og har skærpet diskussionerne om race, politi, fattigdom og ulighed i dagens USA.
Desuden har modstanden mod fracking og olierørledningen Keystone XL, der skulle transportere olie fra Canada til det sydligste USA i Texas involveret tusindvis af mennesker i utallige lokale protester ud over hele landet.
Sanders og klasse
Tilsammen er alle disse bevægelser ikke blot udtryk for vrede og frustration over et system, der ikke virker.
Endnu vigtigere: De er udtryk for, at det er muligt at vinde, og at det er værd at kæmpe for en anden og bedre verden.
Det ser man især ved, at det i høj grad er ungdommen, der har stemt på Sanders (hele 81 procent af 18-29 årige stemte på ham i Michigan).
Flere undersøgelser viser, at unge stiller sig langt mere positive over for “socialisme” – i modsætning til “kapitalisme” – og er meget kritiske over for virksomhedernes magt.
I alle de store fagforeninger hvor medlemmer har kunnet bestemme, hvem man anbefaler som kandidat, er valget endt på Sanders. I dem, hvor ledelsen peger på kandidaten, har man valgt Hillary Clinton.
Sanders har indtil nu fået opbakning fra har fire nationale- og over 80 lokale fagforeninger. Nogle af de lokale har trodset deres nationale lederskab og endt med at støtte Sanders.
Mike Henneberry fra fødevarearbejdernes fagforening i North Carolina fortæller: “For os var det ikke en svær beslutning. Sammenlign en person som har støttet arbejdere, siden han var borgmester i Burlington, med én som har været med i Wallmarts bestyrelse.
”I New York var Sanders ude og tale med de strejkende telearbejdere fra Verizon. Her er 40.000 gået i tidsubegrænset strejke over bl.a. fyringer og lønnedgang. To vælgermøder i New York samlede henholdsvis 27.000 og 28.000 tusinde deltagere.
Siger tingene, som de er
En deltager på det ene vælgermøde fortalte:
“Det var fantastisk! Al den energi og den positive stemning. Vi kan ikke fortsætte med et samfund, hvor så få ejer så meget. Det skal laves om.
Jeg er vild med, hvad Bernie siger, fordi det er så sjældent, at nogen står op og siger tingene, som de er. Før denne kampagne tænkte jeg ikke om mig selv, at jeg var socialist. Men det gør jeg nu. Og jeg vil vide mere.”
Bernies pludselige succes afspejler altså dybere og mere grundlæggende forandringer hos de amerikanske masser.
Bernies kampagne samler disse i en bevægelse for hans kandidatur – spørgsmålet bliver hvilken bevægelse, der vil stå tilbage, uanset hvem der bliver præsident.
Ingen støtte til Clinton
Sanders har sagt, at hvis han taber, så vil han opfordre til at støtte Clinton.
Det vil være en forfærdelig afledning af den oprørske bevægelse ind i en blindgyde af det pro-kapitalistiske, pro-imperialistiske Demokratiske establishment.
Men flere og flere, der er vrede over Clinton-lejrens angreb på Sanders, siger, at for dem er det “Bernie eller ingenting” – at de ikke vil støtte Clinton. Det er en positiv udvikling.
De seneste uger har understreget potentialet for forandring i USA – Verizon-strejken, Democracy Spring-bevægelsen, de store rallies for Sanders. De, der er begejstrede over en sådan udvikling, er nødt til at bryde med Demokraterne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed