Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 7. august 2016 (Kun online)
Strejkerne i Frankrig
Mod arbejdsmarkedsloven under undtagelsestilstand
Jesper Juul Mikkelsen
Den socialdemokratiske regering i Frankrig forsøgte i starten af 2015 at gennemføre, et historisk angreb på den franske arbejderklasse.
Arbejdsmarkedsloven skulle åbne op for massefyringer og ødelægge de nationale aftaler om løn, ferie og arbejdstid, som har eksisteret indenfor mange brancher i næsten 80 år.
Målet for regeringen var at skabe større konkurrence mellem arbejdere inden for de enkelte sektorer, svække jobsikkerheden og de nationale minimumstandarder for at øge profitten for arbejdsgiverne.
Den 9. marts ville regeringen førstebehandle loven. Men modsvaret blev massivt. Man startede med en underskriftsindsamling online som millioner af arbejdere skrev under på. På universiteterne holdt de studerende stormøder, hvor man på tværs af landet besluttede at gøre 9. marts til protestdag.
Fagforeningernes reaktion var i begyndelsen ikke særlig effektiv. Regeringen havde fået overtalt en fagforening til at støtte deres arbejdsmarkedslov ved at give denne fagforening specielle rettigheder.
Det betød at det franske LO ikke ville indkalde til aktioner med den begrundelse at der ikke var enighed.
Udenom fagtoppen
Men menige arbejdergrupper begyndte selv at gå i aktion uden om den tøvede fagtop. Jernbanearbejderne som havde udsigt til at blive privatiseret, var de første til at indkalde til strejke 9. marts. Det var med til at give de studerendes aktionsdag mere kraft. Flere sektorer gik med og til sidst havde fagtoppen ikke anden mulighed end at gå med på strejken.
På stormøderne, som blev holdt efter strejken, diskuterede man hvordan man kunne vinde over regeringen. Fagtoppen ville kun gå med til endagsstrejker med ugers mellemrum.
Bevægelsens svar kom fra oliearbejderne den 21. maj. De besluttede at blokere deres raffinaderier og blokaderne inkluderede mange arbejdsgrupper og studerende.
Blokaderne var effektive, inden for 3 til 4 dage var der mangel på benzin i store dele af landet. 10 dage efter gik jernbanearbejderne og havnearbejderne også i tidsubestemt strejke, hvilket styrkede blokaden mod benzindepoterne.
Nederlag
Da Europamesterskaberne i fodbold nærmede sig kunne man have gjort Frankrig uregerligt, men det skete ikke.
Regeringen gav enkelte sektorer indrømmelser for at forhindre at fagtoppen gik med på en landsomfattende lammelse af landet. Taktikken lykkedes.
Efter fem måneders bitre kampe tvang den socialdemokratiske regering angrebet på arbejderne igennem midt i juli. Den parlamentariske debat om lovforslaget blev suspenderet flere gange, hvilket var et udtryk for hvor stort presset på regeringen var.
Et polariseret efterår
Kampen er ikke slut. Forringelserne er endnu ikke gennemført. Mange arbejdere er blevet hærdede af de massive strejker og protester mod loven og vil ikke lade deres vilkår blive forringet uden kamp.
Regeringen er samtidig svækket af de store protester og fagforeningerne har kaldt til national aktionsdag for ophævelse af arbejdsmarkedsloven den 15. september.
Beslutningen om at genoptage strejkerne viser at der er et helt nyt lag af arbejdere, som tænker langt mere radikalt i dag. En helt ny generation har fået en dyb forståelse for arbejderkamp. Og et stort lag af befolkningen har set den kraft som en aktiv arbejderklasse har når vi handler kollektivt og solidarisk.
Denne arbejderkamp har fundet sted midt under den franske undtagelsestilstand, i en situation hvor det politiske klima i Frankrig har været deprimerende. Undtagelsestilstanden har betydet en optrapning af politiets repression hvor politiet gentagne gange har angrebet de strejkendes demonstrationer og møder.
Og man har samtidig set racistiske kampagner fra regeringen og Front National.På den anden side har dele af den franske arbejderklasse og studerende vist hvor magtfuld arbejderklassen er når den kæmper og bruger den virkelige styrke arbejderklassen har, nemlig den kollektive bevidsthed om at man spiller en uundværlig rolle i samfundet.
Det er i denne tilspidsede politiske situation, arbejderne og den franske venstrefløj går efteråret i møde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed