Socialistisk Arbejderavis
Nr. 353 – 19. august 2016 – side 7
Regeringen og de STORE tal
Bo Nielsen
Vi ser her nærmere på nogle af de absurde regninger, de sidste to regeringer og deres eksperter har efterladt til os arbejdere og almindelige mennesker.
“Der er ikke råd.” Hvis det nyliberale flertal skulle vælge en fælles parole, ville denne sætning – dette mantra – uden tvivl være det mest oplagte.
Det er endda en påstand, der kan bakkes op af eksperter og økonomer.
Men der er ikke så meget fokus på hvorfor, der ikke er råd. Eller om det overhovedet passer.
For regeringen, dens støtteparti, ja selv en komplet bovlam opposition, har besluttet sig for, at samfundets største problem består i, hvad et par reaktionære imamer mener om et højst hypotetisk religiøst straffesystem. Imens der ævles stolpe op og ned om muslimer, skæres der dybt ind til benet i velfærden.
“Se! En muslim!”
Racismen virker som en liberalistisk ‘burka’, der dækker over det, regeringen og overklassen ikke ønsker, vi skal dvæle ved. “Se! En muslim!,” råbes der, alt imens pengene fosser ud til skattely og ned i våbenproducerende og miljøsvinende virksomheders lommer.
PSO-afgiften: 70 milliarder
PSO-afgiften (Public Service Obligations) finansierer grøn omstilling med havvindmølleparker og anden vedvarende energi.
Afgiften blev indført i 1998 i forbindelse med liberaliseringen af el-markedet. Afgiften skulle understøtte energiformer, som endnu ikke kunne klare sig på markedet.
Men EU-kommissionen har underkendt systemet, som de mener er konkurrenceforvridende og dermed ulovligt. Et flertal med S i Folketinget er for en afskaffelse, da partierne mener, afgiften skader dansk erhvervslivs betingelser.
En energiaftale fra 2012 skød 26 mia. under målet. Dengang forventede forligspartierne, at afgiften ville indbringe 39 mia. kr. frem mod 2020. Denne indtægt fra el-forbrugerne, dvs. helt almindelige mennesker (lønmodtagere samt folk på overførselsindkomster), er dog nu steget til 65 mia.
En fjernelse af afgiften vil koste statskassen 70 mia. kr. over de næste 10 år – og hovedparten går lige ned i de energitunge virksomheders lommer. Disse vil vinde markedsdele tilbage, da de grønne energiformer generelt ikke kan stå på egne ben.
Regeringen har fremlagt en finansieringsplan, der vil hæve bundskatten og sænke bundfradraget. Bundskatten står til at skulle hæves, så den til sidst vil være hævet med 0,31 procentpoint. Personfradraget skal i perioden 2017-2021 beskæres, så det til sidst vil være 1100 kr. mindre om året.
Det vil sige, at dem med mindst – lavtlønnede arbejdere, studerende og folk på overførselsindkomster – ville skulle betale relativt mest for at beskytte miljøsvinende virksomheder.
Regeringen har dog ikke kunnet lukke aftalen inden sommerferien, da DF, K og LA er imod skattestigning. EU har givet regeringen en frist til nytår.
Kampfly: 56 milliarder
Den 9. juni landede regeringen efter en aftale om køb af 27 nye kampfly, som i alt kommer til at koste minimum 56 mia. kr.
De nye kampfly skal være af typen F-35A Joint Strike Fighter. I forligsteksten hedder det, at ”partierne bemærker, at F-35 fortsat befinder sig i udviklingsfasen, og at der følgelig er og fortsat vil være en række risici forbundet med flyets udvikling.”
Onde tunger har da også kaldt F-35’eren for ’et flyvende IC-4’.
En ’bonus’ ved de nye fly er, at de larmer dobbelt så meget som F-16. Dette har betydet en ekstra udskrivning på ca. 1 mia. kr. for det norske forsvar, som må købe naboer til baser ud på grund af uudholdelig støj.
Togfonden: 15,5 mia. (plus det løse)
Venstre indskrev i sit regeringsgrundlag et såkaldt 'serviceeftersyn' af aftalen om togfonden, som blev forhandlet på plads under den forrige regering i 2013.
Togfonden skal finansiere udbygningen og fornyelsen af det danske jernbanenet.
Aftalen koster 28,5 mia. kr. Finansieringen skulle findes ved øget beskatning af Nordsøolien. Men oliepriserne er i mellemtiden dykket, og nu skal det undersøges, om budgettet stadig holder.
Regeringen selv vurderede i efteråret, at der mangler 9 mia. kr. Et estimat, tænketanken Kraka til gengæld vurderede til at være alt for optimistisk. De pegede dels på, at regeringen opererer med en for høj pris per tønde råolie, og dels at en ny uprøvet fremtidig teknologi, som der satses på – såkaldt reinjektion af CO2 fra atmosfæren – næppe er realistisk.
Endelig, påpegede de, er det lidt af en joker, om staten overhovedet når at tiltrække operatører, der vil hente olien op af undergrunden.
Regeringens eksperter er siden endt på, at der er et hul på 15,5 mia. kr., som skal skæres ud af en række projekter.
Det bliver primært østjyderne, der kommer til at se langt efter renovering og modernisering af den kollektive trafik og infrastruktur.
Der må ses langt efter en ny bro over Vejle Fjord, nye og direkte banestrækninger, time-drift mellem de store byer, en ny banegård i Århus, ny kort 1-times rejsetid mellem Århus og Odense, og endelig en S-togslignende, elektrisk forbindelse mellem Århus og Kolding.
Oven i skaden skal Banedanmark betale erstatning for kontraktbrud om at elektrificere 1.300 kilometer jernbane. Den har en værdi på 2,8 milliarder kr. og gik til Per Aarsleff og Siemens.
Togfonden løber frem til 2042, og med projekter svarende til 28,5 mia. kr., er der nu kun råderum til investeringer for 13 mia. kr.
Ekstraregning for at redde bankerne: 26,5 mia.
Det bliver voldsomt meget dyrere for skatteyderne, at regeringen i 2008 valgte at redde røven på bankerne.
Den økonomiske redningsplanke indebar, at der blev udstedt 30-årige statsobligationer med en pålydende rente på 4,5 pct.
Nationalbankens beregninger viser, at dette svarer til, at hver dansk husholdning må betale 3000 kr. i renter på de statsobligationer, der reddede bankerne.
Ifølge Nationalbanken er den aktuelle udestående gæld på de pågældende obligationer 125,6 mia. kr.
Regeringen har ellers påstået, at det ville være en solid overskudsforretning for skatteborgerne.
Problemet er bare, at der ikke er taget højde for de ekstra renteudgifter, de langfristede obligationer udløser. Før finanskrisen havde statens fremgangsmåde ved udstedelse af statsobligationer været 10-årige eller kortere løbetider. Dette er en billigere løsning.
Resultatet bliver et tab på 26,5 milliarder, som skatteborgerne skal dække.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed