Socialistisk Arbejderavis
Nr. 353 – 19. august 2016 – side 8
Brexit: Et slag mod nedskæringer og nyliberalisme
Brian O’Boyle
På trods af en kampagne, der skulle skabe frygt, har de britiske vælgere stemt for at forlade EU.
Hele den internationale elite stod sammen for at støtte Bliv-siden. Økonomiske topfolk fra USA, IMF, ECB og europæiske magthavere forsøgte febrilsk at holde Storbritannien inde i EU. Den militære elite i NATO var også klar over, at det var nødvendigt med UK i EU for at opretholde den vestlige imperialismes strukturer. Brexit betyder en stor udfordring for den bredere kapitalistiske dagsorden.
I løbet af de sidste to år har vi set EU’s sande ansigt – et fængsel for arbejdere, som gennemtvinger nedskæringer og skaber racisme og fremmedhad.
EU har sørget for masse-forarmelsen af europæiske arbejdere. I 2015 levede over halvdelen af de græske pensionister allerede under fattigdomsgrænsen (4900 kr. om måneden). På trods af det fik EU SYRIZA til at skære yderligere i lønninger, pensioner og velfærd. Arbejdere over alt har lidt under EU’s endeløse nedskæringsbølger.
I Irland tvang EU almindelige mennesker til at betale 477 mia. kr. og gennemtvang nedskæringer, gebyrer og privatisering. I England har EU støttet Tory-partiet i deres forsøg på at sænke lønninger og velfærdsydelser, mens de skyder skylden for nedskæringerne på migranter.
Folk er forargede, når Donald Trump snakker om at bygge en mur for at holde mexicanere ude. Men EU har allerede bygget sådan en mur for at holde folk, der flygter fra krige og undertrykkelse ude. I stedet for at byde flygtninge velkomne, møder man dem med pigtråd, militære bådpatruljer og en rådden aftale med Tyrkiet.
Dette har tvunget hundredetusinder til at sætte livet på spil på havet. Tusindvis er allerede druknet – de europæiske magthavere har deres blod på hænderne.
Klassebaseret beslutning
Beslutningen om at forlade EU var klassebaseret og en del af et oprør mod eliten. Den stemme, vi hørte, var i bund og grund arbejderklassens – som er vrede over at tabe kontrollen over løn, vilkår og liv.
I meget af Storbritannien var det de fattigste områder, deriblandt mange af Labours traditionelle højborge, som klarest stemte for at forlade EU.
Hvis Labours leder, Jeremy Corbyn, havde haft modet, ville han have givet vreden mod systemet en stemme og trukket exit-EU debatten mod venstre. I stedet for valgte Jeremy Corbyn – som en indrømmelse til Labours højrefløj – at argumentere for at blive i EU. Det betød, at racisterne i UK Independence Party (UKIP) og Torys højrefløj havde frit spil.
Angrebene på løn og velfærd kommer fra Tory-politik og fra EU, ikke fra indvandrere. Indvandrere kommer til Storbritannien for at arbejde, betale skat, og de hjælper med at bemande fx det nationale sundhedssystem. Deres bidrag til samfundet er positivt – både økonomisk og kulturelt. Det er de britiske chefer og bankfolk, som skærer ned i velfærden og arbejdernes levestandard.
Højrefløjen forsøger at tage æren for Brexit. Men virkeligheden er langt mere kompleks.
Tory-partiet kom i krise, da David Cameron blev tvunget til at trække sig tilbage. Fagforeningerne og venstrefløjen må udnytte det og gå i offensiven.
Kamp mod elitens Europa
Hvad der end sker, er det klart, at det nyliberale Europa ikke kan bestå, og at det politiske center, dvs. den gamle elite, er i alvorlig krise. Britiske arbejdere har afslået det antidemokratiske og arbejderfjendske EU, som bygger på endeløse nedskæringer og racisme.
Den radikale venstrefløjs opgave er nu at støtte denne afvisning af EU’s nyliberalisme og gøre det til en kamp mod Torierne – samtidig med, at racisterne skal marginaliseres.
Et Europa bygget på arbejderes rettigheder og solidaritet er muligt, men for at få det har vi brug for modstand fra neden og en virkelig kamp mod chefernes EU og det kapitalistiske system, det repræsenterer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe