Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 354 – 1. oktober 2016 – side 14

Ny i ISU

Et sted for diskussioner og aktivitet

Jens Andersen

Socialistisk Arbejderavis har talt med Veronika, som for nylig har meldt sig ind i Internationale Socialisters Ungdom, om politisk engagement.

Veronika

Hvordan er du blevet interesseret i politik?

Jeg har en veninde som er ved at uddanne sig til socialpædagog. En dag vi snakkede sammen, fortalte hun, at hun havde tænkt sig at stemme på Venstre. Hun havde fået den opfattelse, at det var det parti, der ville skabe de bedste forhold på det socialpædagogiske område.

Det fik mig til at indse, at det er vigtigt at diskutere politik. Venstre skaber mere ulighed, og dermed flere problemer på det socialpædagogiske område. I stedet skulle man lave et samfund med mere lighed. Derfor er det vigtigt at diskutere politik, så man finder ud af, hvordan man bedst varetager sine virkelige interesser.

Hvorfor har du meldt dig ind i ISU?

Jeg købte en avis, og efter at jeg havde læst den, læste én af mine bekendte den også. Hun tog med til et møde, og inviterede mig med til mødet efter. Jeg syntes, mødet var rigtig godt, og at det var godt at finde et sted, hvor man både kan diskutere og samtidig være aktiv og gøre en forskel i verden.

Hvorfor er det vigtigt at engagere sig politisk?

Det er vigtigt af mange grunde. Hvis man ikke ved, hvad der sker, kan man ende med at støtte noget forkert. Alt er politik, så alt, hvad man gør, har én eller anden betydning for verden. Det at engagere sig politisk, gør at man bliver mere bevidst om, hvordan det man gør, påvirker verden.

Jeg synes, det er vigtigt at læse meget, da det udvikler éns empati. Man skal kunne sætte sig ind i andre menneskers situationer. Det er ikke nok, at man bare ser på, hvad der lige ville være godt for én selv, men at man har øje for, at der er mange forskellige mennesker i samfundet.

At engagere sig politisk gør også at man kan få indflydelse, ved at være aktiv, og at man får bedre indsigt i, hvordan verden hænger sammen. Hvis vi skal have et fungerende demokrati, er det også nødvendigt, at så mange som muligt engagerer sig i det.

Bliv medlem af Internationale Socialisters Ungdom

- vi har brug for dig og du har brug for os.

Besøg socialister.dk/medlem

Se også:
SAA 354: Bøger til socialister og anti-kapitalister
SAA 354: Det mener vi: De borgerliges angreb kan stoppes

Flere artikler fra nr. 354

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Jens Andersen

Siden er vist 1325 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside