Socialistisk Arbejderavis
Nr. 355 – 18. november 2016 – side 8
Københavns Universitet
Blokade på HUM
Anna Wolf
Den 15. november var der blokade mod nedskæringer på Københavns Universitet. Socialistisk Arbejderavis har talt med Niklas Zenius Jespersen, medlem af HUM-rådet på KU.
Studerende på humaniora på Kbh.s Universitet blokerede 15. nov. dekanatet i protest mod besparelser.
Foto: Niklas Zenius Jespersen
SAA: Hvorfor har I blokeret dekanatet i dag?
Helt overordnet er der de her store sparepakker fra regeringen på omkring 10 mia. på hele uddannelsesområdet. Både på universiteter, forskning og også andre dele af uddannelserne.
Rent konkret så effektueres det bl.a. via nye nedskæringer på 60 mio. på humaniora, heraf tre mio. på biblioteksområdet.
I den forbindelse har dekanatet nedsat nogle udvalg der skal forhandle om forslag til besparelser. Bl.a. på biblioteksområder. Vi har hørt nogle meget bekymrende forslag til, hvordan de besparelser eventuelt kan findes. F.eks. ved lukning af institutbibliotekerne. Sammenlægning af biblioteker, fyringer af institutternes bibliotekarer, reduktion af læsepladser og den slags.
Derfor tænker vi, at vi må gøre et eller andet ved det. Godt nok har vi en plads i udvalget, der forhandler om det, men vores erfaring er også bare, at der er forskel på at sidde med i et udvalg, og så at få reel indflydelse på den afsluttende beslutning.
Så vi følte simpelthen, at for at sikre, at der ville blive lyttet til de studerende, var det også nødvendigt at lægge noget pres udenfor mødelokalet, og vise at det altså er noget de studerende er bekymrede om, for i det oprindelige, der blev lagt frem fra dekanatet, kunne man slet ikke se, at der skulle sidde noen studerende i udvalget, for det var ikke noget, der interesserede dem.
Vi vil så vise at der er mange studerende der er bekymrede om det, og også vise at man er nødt til, fra ledelsens side, at lytte, reelt, til de studerendes bekymringer, for ellers så kommer der problemer.
SAA: Hvorfor er i utilfredse med de her besparelser? Hvad er det de gør?
Besparelserne på biblioteksområdet, selv om det er relativt få penge ud af den samlede besparelsespakke, så er problemet, at mange af bibliotekerne i forvejen har manglet ressourcer gennem rigtigt mange år, og er blevet skåret i, lidt efter lidt.
Derfor er vores bekymring, at det er nået en smertegrænse, hvor man simpelthen ikke kan gennemføre besparelserne, uden at det får katastrofale betydninger for flere af bibliotekerne. Og dermed også katastrofale betydninger for hele studieretninger.
De fleste studier herude er dybt afhængige af at have adgang til forskningslitteratur, som ikke findes på nettet.
De er også afhængige af at have nogle ordentlige bibliotekarer som kan indkøbe de rigtige materialer, som kender underviserne og de studerende, ved hvad der bliver lavet noget om lige nu, og ikke mindst så er rigtig mange folk også afhængige af studiepladserne, og læsepladserne, ikke mindst når man har så lidt undervisning.
Så der er rigtigt mange studerende, som er kommet og har fortalt os, bl.a. på stormødet i sidste uge, at i dagligdagen, der er deres eneste tilknytning til et fælles studie det at kunne sidde på biblioteket.
SAA: Så du siger, at de de nuværende besparelser lægger sig i puljen af nedskæringer på uddannelser og velfærden, der enten er gennemført eller foreslået de sidste mange år?
Ja, og vi arbejder også i nogle udvalg, der ser på eksaminer, tilvalgsordninger og administrationen, som vi også sidder med i, og så arbejder vi med strategier i forhold til at forhindre besparelserne, eller i hvert fald mindske de alvorlige konsekvenser for både de studerende og almindelige ansatte.
Vi har tænkt at køre ét fokusområde, hvor vi føler den mest akutte nødvendighed af at gøre et eller andet. Og det var så biblioteksområdet. Men det er klart, at det også er en del af en generel protest i den form, at de gør opmærksom på problemer, der er i de nedskæringer.
En del af formålet er også at styrke vores forhandlingsposition internt på humaniora, men en del af formålet er også at vise over for den bredere offentlighed, over for politikerne, at det passer altså ikke, at universiteterne er kornfede, og man kan lave alle mulige administrative effektiviseringer.
Altså, det er meget voldsomme konsekvenser, de her besparelser har.
SAA: Hvorfor skal man blokere og bygge den her form for fysisk modstand mod uddannelsesbesparelser? Hvorfor er det vigtigt?
Noget af det handler om en frygt for, at tingene bliver ignoreret. Altså når man går ud og laver en blokade, så kan man sige det tvinger ledelsen til at tage stilling til det.
De kan ikke bare gå ind på deres kontor og lukke døren, og ignorere at der sidder en masse studerende et eller andet sted på et torv og snakker om problemerne.
De bliver nødt til at forholde sig til det og de bliver nødt til at forholde sig til det og de bliver også nødt til at anerkende at, for at man kan køre universitetet ordentligt, til at tage de studerende med på beslutninger.
Derudover er det en god måde, at vi ikke bare er de indvalgte i udvalget og i HUM-rådets bestyrelse, som går op i tingene, men at det også er en masse almindelige studerende, som kan komme og være en del af diskussionen, og en del af arbejdet for, at resten af ledelsen lytter til de studerende.
SAA: Så du siger, det nytter at blokere og demonstrere, det nytter at almindelige studerende kommer med?
Det er jo erfaringen med det. Hvis man ser det med tolvtimerskravet, altså tolv timers undervisning, det er noget, der blev gennemført efter en række blokader tilbage i 2011, og vi har også set andre protester.
Men det er da i hvert fald set i flere tilfælde at protester har ført til, både at vi er kommet med i flere udvalg til at kunne være med til at kunne beslutte tingene.
Men også at noget af fokusset er ændret på hvordan midlerne bliver brugt. Altså har større fokus på at tage hensyn til undervisning, på at tage hensyn til at mindske frafald, for eksempel.
Det er en af de måder, universitetet er blevet mere fokuseret på, at man kan spare penge ved at skabe bedre studieforhold, så flere studerer. Det er sådan noget, der er kommet på baggrund af protester, vi har arrangeret gennem tiden.
SAA: Hvordan vil i fortsætte kampen? Eller er det nødvendigt at fortsætte kampen?
Lige i forhold til de her konkrete biblioteksbesparelser, så er det jo vores håb at det her ligesom sender et klart signal til ledelsen om at tage nogle ordentlige beslutninger. Det endelige forslag kommer engang til januar eller februar. Da må vi jo så se på hvad ledelsen har besluttet om der er rigtig brug for at agere på det.
Derudover er det klart, at vi fører en generel kamp imod nedskæringer med aktioner med jævne mellemrum, med demonstrationer, debatmøder og forskellige aktioner herude på KUA.
Og det er jo en længeresigtet kamp, som vi bliver ved med at føre.
I den trykte avis er interviewet bragt i en forkortet udgave.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed