Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 355 – 18. november 2016 – side 12

Polen

Modstand mod abortforbud og håb for en ny venstrefløj

Ellisiv Rognlien

Det højreorienterede katolske “Lov og orden” parti (PiS) har nu været ved magten i et år i Polen.

De har et flertal i parlamentet, Sejmen, og Polens præsident er også medlem af partiet.

Demo, Polen

For et år siden ville ingen have forudset at den første gang regeringen blev nødt til at foretage et ydmygende tilbagetog ville være på spørgsmålet om forbud mod abort. Men det var hvad der skete i starten af oktober.

En massiv bevægelse imod forbuddet sprang op i Polens gader, med hundredtusindvis af aktive – “den sorte protest” var hovedsageligt unge kvinder som demonstrerede over hele landet, de tog fri eller klædte sig i sort på arbejdet eller i skolen.

Efter nogle få dage lavede PiS en u-vending og stemte imod det forbud som de tidligere havde sagt de ville støtte.

Forbuddet var en enorm provokation mod kvinder i Polen. Det ville betyde at kvinder ville blive tvunget til at gennemføre høj-risiko graviditeter, graviditeter som følge af voldtægter og graviditeter hvor fosteret er så skadet at det ikke vil overleve mere end få dage efter fødslen.

Derudover ville loven medføre fængselsstraf i op til 5 år for kvinder som får foretaget aborter.

Alt dette kommer oven i at Polen allerede har en af de mest restriktive anti-abort love i Europa, som på papiret kun tillader aborter i de ovennævnte mest ekstreme tilfælde, men som i realiteten ofte ikke giver ret til abort selv i disse tilfælde.

Officielt er der kun mellem 1.000-2.000 lovlige aborter i Polen om året. Men der er naturligvist et stort mørketal – kvindeorganisationer regner med at der er mere end 100.000 aborter om året, nogle illegale og nogle bliver foretaget i lande med mere liberal abortlovgivning som fx Tjekkiet, Slovakiet eller Tyskland.

Dilemma

Det anslås at mellem 4-5 mio. kvinder i Polen har fået en abort. Dette er ikke noget man taler om i offentligheden, men det betyder at mange kvinder tager del i eller identificerer sig med protesterne.

Nogle berømte kvinder er blevet symbolet på denne oplevelse, og de taler uden at undskylde om deres aborter. De er blevet udsat for en hadkampagne i medierne, men får også massiv støtte fra andre kvinder.

Det katolske konservative “Lov og Ordens” regeringsparti PiS står over for et stort dilemma. Udsigten til en fortsat massebevægelse på gaderne skræmmer PiS’s ledelse. Men samtidig bliver de nødt til at indynde sig hos kirken som mobiliserer støtte for PiS ved valg. PiS er også bange for at blive udmanøvreret fra højre af populister og fascister.

Nok til at betale for dåb og begravelse

Kort efter abortforbuddet blev bremset, sagde PiS leder Jaroslaw Kaczynski, som har indflydelse på både premierministeren og præsidenten at regeringen ville: “bestræbe sig på at sikre at selv tilfælde med meget besværlige graviditeter, hvor barnet er dømt til at dø vanskabt, stadig skal ende i fødsel så barnet kan blive døbt, begravet og har et navn.”

Dette har nu ført til en ny lov “For Liv” som betyder at en kvinde som føder et barn på trods af at det har seriøse fosterskader vil få udbetalt omkring 7500 kr. – hvis hun har været til gynækolog før den 10. uge i graviditeten.

Dette er en ond og kynisk bestikkelse for at få kvinder til at gå gennem en graviditet som betyder risiko for kvindens sundhed, konstant nervøsitet og det traume det er at føde et barn for i mange tilfælde blot at begrave det få dage senere.

Rasende kvinder har påpeget at de 7500 kr. lige præcis vil være nok til at betale kirken for en dåb og en begravelse.

At gennemføre denne lov kan være et første skridt for regeringen mod at gennemføre en endnu barskere lov som skal forbyde abort når fosteret er skadet. Men sandsynligvis sker det ikke i nær fremtid – fordi bevægelsen har vist sig klar til at bekæmpe ethvert forsøg i den retning.

Hvordan vandt PiS valget?

PiS kom til magten sidste november efter 8 års nyliberal samlingsregering styret af “Borgerplatformen” (PO). Denne regering var ekstremt arrogant, med tætte forbindelser til big buisness og var involveret i mange korruptionsskandaler.

Økonomien voksede, men almindelige mennesker så ikke noget til denne vækst  lønnen var lav, arbejdsmarkedet usikkert, arbejdsløsheden høj – og mange familier levede i fattigdom.

PiS vandt valget på mange sociale løfter, hvoraf de har gennemført de vigtigste: de har indført børnepenge på 850 kr pr. måned fra det andet barn i hver familie, og fra det første barn i de fattigste familier. Det har været et stort økonomisk fremskridt for mange familier – når man tænker på at typelønnen (den løn som oftest forekommer) kun er ca. 4200 kr. om måneden.

Mange andre løfter er ikke blevet indfriet, men pga. de ekstra 850 kr. om måneden er støtten til PiS stadig mellem 30-35 pct.

Spørgsmålet er hvor længe dette billede af PiS kan opretholdes – og hvilke nedskæringer på andre områder regeringen vil gennemtvinge. De planlægger en uddannelsesreform som lærernes fagforening mobiliserer imod. Tusinder af lærere og andre arbejdere i uddannelsessektoren risikerer at miste deres arbejde.

PiS har også foreslået nye love som vil gøre det lettere at sætte folk ud fra deres hjem.

Magtsygt

PiS regeringens andet ansigt er autoritært og magtsygt. De forsøger at sætte deres politiske spidser i toppen for statsinstitutioner og virksomheder.

Konflikten om forfatningsdomstolen [som gør det sværere for forfatningsdomstolen at bremse lovforslag, og som betyder at 5 dommere udpeget af PiS skal sidde med, red.] er kendt også uden for Polen. Men får venstrefløjen er det vigtigste PiS’ kontrol med det statslige TV som er blevet et simpelt værktøj for højrefløjs propaganda og som spreder racisme og had mod migranter og flygtninge.

PiS opreklamerer også kræfter til højre for sig selv – fx den såkaldte “uafhængigheds march” den 11. november som bliver ledet at åbent fascistiske organisationer. Racistisk motiveret vold på de polske gader er steget drastisk det seneste år.

Oppositionen

Parlamentarisk politik i Polen er i en forfærdelig tilstand. Der er ingen venstrefløjs repræsentation.

De to vigtigste oppositionspartier er aggressivt nyliberalistiske og foragter arbejdere og hader fagforeninger. PO er dybt indviklet i en stor skandale som handler om genprivatisering af boliger i Warszawa.

Begge partier er også tilhængere af at beholde den eksisterende abortlovgivning – de er imod en liberalisering, for slet ikke at tale om at de er imod retten til at en kvinde skal bestemme over sin egen krop.

Det parti som plejede at blive set på som “venstrefløjen” – de post-kommunistiske SLD – har repræsenteret den del af forretningsmændene som har rødder i “det gamle regime”, de er del af den fortsatte nyliberale politik som har domineret siden sidst i 80’erne. Deres ledere sendte polske tropper til Irak og lod CIA have hemmelige fængsler i Polen.

De mistede alle deres pladser i parlamentet efter det sidste valg i 2015.

En ny venstrefløj

Nogle få måneder før valget blev et nyt venstrefløjs parti dannet – “Razem” (betyder sammen). Dette var en meget velkommen begivenhed for alle som vil bygge en rigtig venstrefløj i Polen. Razem opnåede 3,6 pct. i valget, det er en stærk begyndelse for et så nyt parti.

Razem beskriver sig selv som et socialdemokratisk parti, det finder meget inspiration i den skandinaviske model, og tror på en strategi med reformer gennem parlamentet.

Men selvom den radikale venstrefløj og revolutionære er uenige med Razem, har Razems opståen betydet at forholdene for hele venstrefløjens aktiviteter er forbedret, og det politiske klima har rykket mod venstre.

Men i et land hvor ordet “venstrefløj” i høj grad er blevet forbundet med en kombination af gamle parti bureaukrater, nyliberale forretningsmænd og krigsforbrydere er det meget vigtigt at have et parti tilstede i den offentlige debat som kombinerer arbejderklasse politik med en åben antiracisme og antisexisme – og også støtter kvinders ret til at vælge abort.

Razem har dog mange politiske svagheder – specielt når det drejer sig om international politik. De var fx ikke del af demonstrationerne mod NATOs topmøde i Warszawa og mod placering af amerikanske baser og amerikanske soldater i Polen. Deres første udmelding efter Trump blev valgt var at han var “Putins kandidat”.

Vigtigst af alt har Razeem lykkedes med at tiltrække mange unge mennesker til partiet, og de har spillet en vigtig rolle i mange kampagner, især i den “sorte protest” som viste at udenomsparlamentarisk aktivitet rent faktisk kan ændre ting.

Vores organisation, Pracownicza Demokracja (arbejder demokrati) tror at en masserevolutionær bevægelse er nødvendig for at afskaffe kapitalismen og bygge et reelt demokratisk alternativ til bossernes, virksomhedernes og staternes magt.

Vi er uenige med Razem og strategien og endemålet, men vi er nødt til at bygge – og vi bygger – enhed med dem i forskellige kampagner for arbejderrettigheder, imod racisme og den ekstreme højrefløj.

Et succesfuldt eksempelt på samlet handling (også med anarkistiske og feministiske grupper) var den antifascistiske demonstration i Warszawa den 11. november, hvor op imod 5000 deltog og hvor en af de store fagforbund, OPZZ, støttede.

Ellisiv Rognlien er medlem af Pracownicza Demokracja, Internationale Socialisters polske søsterorganisation.

I den trykte avis er artiklen bragt i en forkortet udgave.

Flere artikler fra nr. 355

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Polen

Se flere artikler af forfatter:
Ellisiv Rognlien

Siden er vist 884 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside