Socialistisk Arbejderavis
Nr. 356 – 19. januar 2017 – side 13
Protesterne fortsætter i Sydkorea
Arbejder-Solidaritet (Sydkorea)
Protester har fyldt de sydkoreanske gader i november og december med kravet om præsident Park Geun-hyes øjeblikkelige tilbagetræden. Nogle demonstrationer har nået en million deltagere.
Protesterne er vokset til en massebevægelse. Fredag den 9. december stemte et overvældende flertal i parlamentet for en rigsretsanklage mod præsident Park.
Den officielle sag mod Park er en sejr, og mange mennesker føler nu, at de har magten til at ændre samfundet. Der er oplagte grunde til, at mange mener, at kampen ikke er slut endnu.
“Ophobet ondskab”
Mainstream-aviserne og parlamentsmedlemmer fra oppositionspartier rådede folk til at stoppe protesterne efter parlamentets afstemning.
Men protesterne fortsætter med kravet om, at premierministeren, den konservative Hwang Kyo-ahn, der er blevet fungerende præsident, også bør træde tilbage. Han vil videreføre Parks krisepolitik.
Der er en generel tvivl på systemet og ikke bare vrede mod præsidentens korruption – tvivl rettet mod den øvrige regering, og om hvorvidt den konservative forfatningsdomstol, der skal stadfæste anklagen mod Park, er til at stole på.
Park har i sin regeringstid siden 2012 stået for fagforeningsfjendtlige såkaldte ‘arbejdsreformer’ og nedskæringer på velfærden for at opretholde bossernes profit i en tid, hvor den økonomiske krise er blevet dybere.
Hun har også ført en politik, der skulle skubbe Sydkorea tættere på USA’s imperialistiske interesser.
Mange taler om “ophobet ondskab” – et gennemgående korrupt og ulige system, der eksisterer for de få.
Radikalisering
En politisk radikalisering er i gang blandt fagforeningsaktivister og ungdommen.
En ung, uorganiseret arbejder i midt-20’erne, som deltog i protesterne den 24. december sagde: “Jeg vil se mere end bare fjernelsen af Park. Jeg har arbejdet i fire år, men min løn er stadig fastlagt på den lovbestemte mindsteløn, og jeg har ingen udsigter til lønstigning.”
“Jeg vil ændre denne situation og mit liv, og det er grunden til, at jeg protesterer.”
En anden udtalte: “Jeg plejede at forstå meget lidt af jernbanearbejdernes strejke og de vanskeligheder, almindelige arbejdere står overfor.”
“Jeg troede, at ord som ‘kammerat’ og ‘oprør’ var for nogle andre. Men efter at have deltaget i disse protester, føler jeg, at jeg er ved at blive en anden person.”
Bevægelse, organisering og venstrefløj
Organisering og modstand fra neden er afgørende, hvis de fortsatte protester skal vinde.
Vreden mod regeringen, der klart var overvældende før den nuværende bevægelses udbrud, blev ikke bare automatisk til handling. Det var de organiserede arbejderes strejke, der leverede den tiltrængte sociale dimension.
Fagforbundet KCTU har siden 2015 løbende organiseret både en national strejke og massedemonstrationer. Selv den nuværende bevægelses første demo var samlet under KCTU og venstrefløjen. Man nåede op på den første millionstore protest i forbindelse med arbejdernes årlige kongres i midten af november sidste år.
Disse udviklinger viser, hvor central en rolle den organiserede arbejderbevægelse spiller. Men størstedelen af arbejdere sætter stadig deres lid til reformistiske/borgerlige oppositionspartier.
For at ændre denne indstilling, er det vigtigt at kombinere bitterheden på arbejdspladserne med de nuværende politiske udviklinger.
Venstrefløjskræfter i Popular Action (PA) – inklusive Internationale Socialisters søsterorganisation i Sydkorea, Arbejder-Solidaritet – argumenterer for, at bevægelsen skal bevare den politiske uafhængighed af oppositionspartierne og styrke radikaliseringen.
Venstrefløjen må forsøge at gribe muligheden for at få stærkere rødder i arbejderklassen.
Revolutionære kan give bevægelsen de afgørende politiske argumenter, der kritiserer Parks politik og mobiliserer folk til at fortsætte aktioner i gaderne, skoler og arbejdspladser.
Arbejder-Solidaritets avis bliver solgt i tusindvis af eksemplarer ved hver protest, og deres centrale medlemmer er centrale i organiseringen af protesterne.
Oversat og bearbejdet fra artikler, som Arbejder-Solidaritet i Sydkorea har skrevet for Socialist Worker i Storbritannien.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed