Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 4

SKAT

0 kroner til øget kontrol

Anders Bæk Simonsen

Mens milliarderne fosser ud af statskassen til bl.a. momssvindlere, har folketinget vedtaget en “redningsplan” for SKAT til 6,7 milliarder kr. over 4 år.

Bag vedtagelsen står regeringen + Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Dagbladet Politiken citerer fællestillidsmanden i SKATs indsatsafdeling, Jan Magnusson, for hvordan de mange penge til SKAT i første omgang “løftede stemningen” i en skandaleramt organisation, der har været konstant beskåret siden 2005.

Der ventede dog en ubehagelig overraskelse, da de fik tygget sig igennem papirerne: Det stod klart, at der ikke er afsat én eneste krone mere til kontrol. Faktisk er området yderligere beskåret i 2018.

Det til trods for, at skatteministeren – i et svar til Enhedslistens Rune Lund – har oplyst, at hver eneste medarbejder i SKATs kontrol tjener sin egen løn ind 38 gange.

Mindre kontrol er lig med mere snyd

Jan Magnusson siger, at “den logiske konsekvens” af halvt så mange ansatte i kontrollen som tidligere, også er mindre kontrol og dermed mindre risiko for at blive opdaget for snyd.

I 2015 blev der ifølge statsrevisorerne kun ført kontrol med to procent af den negative momsudbetaling, selv om staten i alt udbetalte 235 mia. kr. på denne konto.

I perioden fra 2009-2015 har staten udbetalt mere end 1.342 mia. kroner i negativ moms. I forhold til 2009 er der udbetalt 363 mia. kroner mere i perioden 2010-2015.

Langt de fleste ressourcer afsættes til et nyt ejendomsvurderingssystem samt et nyt forsøg på at digitalisere SKAT. Så kan det lave antal medarbejdere måske en dag i fremtiden forsvares – hvis et nyt IT-system kommer til at fungere.

Så når regeringen hævder, at der ikke er penge nok, er det egentligt klart. Det er der jo ikke, hvis man ikke sikrer en ordentlig skatteindkrævning fra spekulanter, fuskere og erhvervslivets bosser.

Flere artikler fra nr. 359

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 1207 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside