Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 13
Steinbeck: Solidaritet og håb i den menneskelige elendighed
Anna Wolf
Er der håb for mennesker, der er trælle af overmagten? Hvilke er de vigtige spørgsmål? Hvad (og hvem) ofres i den højere sags tjeneste? Er drivkraften og ukueligheden på bekostning af varmen og kærligheden?
Den amerikanske forfatter John Steinbeck stillede disse spørgsmål og mange flere med et stærkt socialistisk fokus i sit omfattende forfatterskab i løbet af det 20. århundrede. For ganske nyligt er to af hans kendte romaner fra depressionsårtiet 1930’erne blevet visualiseret på både det store lærred og på scenen.
Romanerne In Dubious Battle (da. Det ukuelige sind) fra 1936 og The Grapes of Wrath (da. Vredens druer) fra 1939, nu som henholdsvis film og teaterstykke på Betty Nansen-teatret i København, fortæller på hver deres måde om menneskeligt armod, kampen for retfærdighed og et værdigt liv og det håb, der bestandig er der, hvor der er mennesker, der arbejder sammen.
De fundamentale spørgsmål
I overvejelserne over, hvorfor man tager Steinbeck – og politisk kunst fra mellemkrigstiden i det hele taget – op nu, når jeg frem til et sted, jeg har været før og sikkert vil komme mange gange endnu: temaerne og spørgsmålene fra 1930’erne vækker genklang.
Selv om det her ikke omhandler fascismens støvletramp og fabrikkens samlebånd, men derimod amerikanske land- og plantagearbejderes trængsler og spirende organisering mod bosserne.
I In Dubious Battle møder den unge Jim den karismatiske og kampivrige kommunist, Mac, med hvem han starter en strejke blandt californiske æbleplukkere.
Vredens druer er en barsk fortælling om en landarbejder-familie fra Oklahoma, der, på flugt fra tørke, industrielle forandringer i landbruget og depressionens bankkrak, søger lykken som drue- og appelsinplukkere i det paradisiske Californien.
Begge skildrer Steinbecks evne til at behandle politiske emner gennem fiktionen.
I In Dubious Battle skildres strejkens dynamikker; der er håb og kampgejst, da man går op imod æblebossen, men de politiske spørgsmål clasher smerteligt med de personlige og følelsesmæssige; hvor langt skal man gå? Hvad koster det, menneskeligt, at være leder? Men så igen, hvis ikke man fortsætter kampen, er der så ret meget at leve for – i hårdt slid hele livet for en dollar om dagen?
Familien Joad i Vredens druer begynder på et trøstesløst sted, og på deres færd mod vestkysten bliver ondt værre. Mens de mister det ene familiemedlem efter det andet, bliver viljen mere og mere stålsat. Også her må de hårdt prøvede stå over for valget, om de skal arbejde til sulteløn eller tage en usikker kamp op.
Selv om Steinbecks temaer er uløseligt forbundne med specifikke konflikter i 30’ernes USA, er de let overført på vores egen tid. Måske er det også derfor, at de til tider lidt skabelonagtige personskildringer alligevel overvinder én – de spørgsmål, der stilles gennem dem, er så fundamentale, at det politiske projekt står som hovedfremdriften i plottene.
Familien Joad fra Vredens druer er desuden de amerikanske 30’eres “økonomiske bekvemmelighedsflygtninge” – inden for landets grænser, men med stærke paralleller til i dag. For naturligvis er Californien ikke det paradis, de satte livet på spil for at nå – men derimod et nådesløst system af social dumping, der taler sit tydelige sprog til et nutidigt publikum.
Altid håb – kampen fortsætter
Det er både barske og romantiske fortællinger, Steinbeck fabrikerer. Romantiske, men ikke i tilgangen til livet – snarere i de drømme og det ukuelige håb, der ligger til grund for både den politiske kamp og de menneskelige handlinger i fortællingerne.
Og der er altid håb. Ikke bare i individer, hvis drømme driver dem til både farlig flugt og martyrdom, men faktisk i ideer og drømme, der kan indfries. Om en bedre verden og et værdigt liv for alle. Hvis arbejdere sammen organiserer sig mod undertrykkerne. Og på trods af skruebrækkere, afmagt og død, er der altid håb for solidaritet dér, hvor der er mennesker.
I begge historierne er dette evige håb. Når konfliktens ofre på bedste Joe Hill-manér lever videre i ånden hos de overlevende, og når moderen med det dødfødte barn tilbyder sin mælk til det sultende barn, fortsætter kampen. Altid.
Se også:
SAA 359: Film: Moonlight
SAA 359: Film: Hold øje med
SAA 359: Film: Pornocracy: The New Sex Multinational
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed