Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 15
Interview
Opbygning af venstrefløj i USA
Carolyn Stratton
Socialistisk Arbejderavis bringer et interview med Rachel Reiser, medlem af International Socialist Organisation (ISO) i Columbus, Ohio.
Rachel Reiser i selskab med medlemmer fra ISO og Socialist Alternative foran Parlamentets hus i Columbus, Ohio, efter demonstrationen mod Donald Trumps indsættelse den 20. januar 2017.
Hvilke forandringer i Columbus har du lagt mærke til siden valget af Donald Trump som præsident, og hvordan har ISO forholdt sig til det?
Der har været en enorm stigning i interessen for socialisme siden valget af Trump. For at give lidt perspektiv: For et år siden havde vores afdeling i Columbus 16 medlemmer, og i dag har den 34. Afdelinger over hele landet har oplevet lignende niveauer af vækst.
I USA har socialisme været et tabu-emne i et langt stykke tid. Dette skyldes især arven fra den kolde krig og heksejagten på kommunister i 1940-50’erne.
Det har taget den amerikanske venstrefløj lang, lang tid at komme sig. Men “kommunist-forskrækkelsen” har været langsomt under optøning i et stykke tid.
Det var tydeligt, da Bernie Sanders stillede op som selvidentificeret socialist for Demokraterne og fik massiv folkelig opbakning. Selvom Sanders’ socialisme er anderledes end vores, har Sanders’ kampagne åbnet for tonsvis af muligheder for os til at diskutere socialisme med folk, som er begejstrede for hans ideer.
“Det mindste onde”
Valgsæsonen gav os store udfordringer. På den ene side var mange vrede på Demokraterne, da de bureaukratisk forhindrede Sanders i at vinde i primærvalget på trods af hans meget større opbakning end Clinton.
På den anden side var vores beslutning om at støtte Green Party-kandidaten, Jill Stein, meget upopulær, da folk var rædselsslagne over muligheden for Trump som præsident og derfor gav deres opbakning til “det mindste af to onder”.
Vi måtte arbejde hårdt for argumentet om, at det at støtte Demokraterne ikke ville gøre noget for genopbygningen af en venstrefløj i USA, hvilket ultimativt er, hvad der skal til for at stoppe Trump og bekæmpe den bredere højrefløjsbevægelse, der er ved at finde fodfæste i vores land.
Wakeup call
Men med valget af Trump har alting ændret sig. Folk var fuldstændig rædselsslagne. Så mens folk generelt var modtagelige over for mere radikale ideer op til valget, var valget et stort wakeup-call til folk om at gøre noget og være med i aktivisme.
Nogle blev også endnu mere desillusionerede over Demokraterne, da man så, hvordan de fejlede i at udgøre nogen form for reel opposition til Trump i den tid, han har siddet.
Selv Bernie Sanders sagde, at vi måtte “samarbejde med Trump” og “give ham en chance”. Folk har fået nok af den slags retorik.
Siden Trumps indsættelse har vi set massive protester og også glimt af nystartede bevægelser, vi ikke har set i lang tid.
Women’s March i Washington og også Kvindernes Internationale Kampdag, for eksempel, var store og gav os håb for begyndelsen til en ny feministisk bevægelse, som USA ikke har set siden 1970’erne.
Deportationer
Der har også været en bølge af opmærksomhed og aktivitet omkring indvandrer-/flygtningespørgsmålet.
Mens deportationer skete på rekordniveau i Obamas regeringstid, har Trumps åbenlyst racistiske attitude over for immigranter, grove islamofobiske skræmmekampagne og eskalerede krav om deportationer fået disse spørgsmål frem i frontlinjen.
Fx da Trump prøvede at vedtage en bekendtgørelse, der bandlyste flygtninge fra syv lande med muslimsk flertal, besatte folk i byer i hele landet lufthavne og havde held med at få tilbageholdte flygtninge i adskillige lufthavne løsladt og at lægge pres på højesteret om at erklære indrejseforbuddet forfatningsstridigt.
Venstrefløj i Columbus
Hvad er ISO’s strategier for at opbygge venstrefløj i Columbus?
Dette er en tid, hvor folk ikke bare er oprørte over alt det, der sker, men stiller spørgsmål ved hele systemet. De vil ikke bare lære, hvordan man stopper Trump, men stoppe det system, der skabte Trump.
Det er vores opgave som organisation at møde folk dér, hvor de er, med argumenter i den politiske situation og muligheden for at blive fuldt integreret i vores organisation.
Vi har set fantastiske udfoldelser af nyt lederskab og engagement. Folk tager politik og organisering så seriøst lige nu, og det viser sig på alle niveauer af vores organisation.
Parti og bevægelse
En anden udfordring lige nu er at balancere bevægelsesopbygning med opbygningen af afdelingen.
Der er så meget at engagere sig i lige nu, fra immigration og Black Lives Matter over klimaaktivisme til abortrettigheder.
Selv om vi har en stor afdeling og derfor stor kapacitet til at involvere os i mange af disse ting, må vi stadig være strategiske i forhold til, hvor vi kan have den største indflydelse.
Vi ønsker, at bevægelserne skal nå deres mål, og vi ser reformbevægelser som essentielle for arbejderklassens udvikling af en politisk bevidsthed, men bevægelserne i sig selv ikke er nok til at vinde en revolution.
Så vi må også være i gang med at bygge vores eget parti, gøre vores medlemmer til potentielle revolutionære ledere og skole os selv i teori og historie.
1. maj
Hvilke events bliver i øjeblikket faciliteret af ISO? Planer for fremtiden?
Lige nu organiserer vi til 1. maj/Arbejdernes Internationale Kampdag, der i USA i år også vil være en “Day Without an Immigrant”-strejke. Vi forudser, at der vil være demonstrationer i solidaritet med immigranter tværs over landet, hvilket vil være meget vigtigt for bevægelsen.
Jeg er meget begejstret, for selvom 1. maj blev grundlagt i USA, bliver den normalt ikke markeret så bredt i USA som i andre lande! Jeg er spændt på denne dag som en dag, hvor vi tilbageerobrer 1. maj og bringer fokus på migrantarbejdere, der altid har været en afgørende kraft i USA’s arbejderbevægelser.
Hvorfor er du med i ISO?
Jeg blev medlem i november 2014 efter at være blevet radikaliseret af primært to begivenheder i de foregående måneder.
Den første var Operation Protective Edge i juli ’14, hvor jeg så det ene israelske luftangreb efter det andet ødelægge Gaza. Rædslerne i Israels besættelse af Palæstina havde aldrig stået klarere for mig. En protest mod angrebene på Gaza var den første demo, jeg nogensinde deltog i.
Den følgende august blev en sort teenager, Michael Brown, myrdet af politiet i Ferguson, Missouri, og det tændte ilden i Black Lives Matter-bevægelsen.
Dette vakte den amerikanske bevidsthed om raceundertrykkelse til live på et niveau, jeg aldrig havde oplevet i min levetid.
De forbindelser, som folk omkring mig drog mellem disse to spørgsmål, var en ting, der i den grad skubbede mig hen imod at melde mig ind i en socialistisk organisation. Jeg blev ret nemt overbevist om, at det var hele det kapitalistiske system, der producerede disse grusomheder, og at det derfor var hele systemet, der måtte skrottes.
Se mere om ISOs arbejde i Ohio på isocolumbus.weebly.com/blog eller facebook.com/isocolumbus.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed