Socialistisk Arbejderavis

Nr. 361 – 4. september 2017 – side 7

Politik for de mange eller for de få? – magthavernes alternative facts i velfærdskampen

Ann Christiansen + Lene Junker

”Det politiske sprog er designet til at få løgne til at lyde sandfærdige og gøre mord respektabelt.”

Ordene, som er Georg Orwells, blev fremført i skyggen af Anden Verdenskrig og 1930ernes økonomiske krise. Baggrundstæppet er således (trods alt) mere dystert og alvorligt, end det skyggebillede, der tegner sig i verden i dag.

Præsident Trump er ikke en enlig svale, selv om hans løgnagtighed har bragt det politiske skandale-niveau til hidtil usete højder.

Hvis man vender sig mod det danske politiske landskab, viser der sig nemlig også her at være et talent til stede for retoriske manøvrer og alternative facts.

Karakteren af krisen

En af de fortællinger, der har vist sig at være mest “vellykkede”, er fortællingen om at alle skal bidrage til at løse den økonomiske krise og det gigantiske underskud på statens budgetter.

For, på trods af overskud på handelsbalancen, en årelang stor og støt stigning i eksporten, et stabilt offentligt budget og virksomhedernes akkumulering af historisk store milliardoverskud i perioden 2009-2016, har politikerne og erhvervslivets ledere formået at etablere og vedligeholde en hårdfør krisebevidsthed i samfundet.

Den har været så massiv, at flertallet af befolkningen og oppositionspolitikerne ikke har ønsket eller kunnet stille spørgsmålstegn ved dens berettigelse.

Og det er i dennne kontekst, at George Orwells kritik for alvor bliver aktuel. For hvis man kaster et blik på de tal, der er tilgængelige fra blandt andet Danmarks Statistik, Arbejdernes Erhvervsråd, Vismandsrapporter og Danske Revisorer – finder man en ganske anden ”fortælling” end den politikerne og erhvervsledere har præsenteret os for de sidste 10 år (Se faktaboks 1-2-3).

Så selv om den økonomiske globale krise sådan set været reelt nok – især for de mindre virksomheder, har magthaverne har brugt krisen, ja oversolgt krisen til generelle angreb – særligt på velfærden.

Der er med andre ord intet belæg for de mange, drastiske besparelser og reformer, som skiftende regeringer i løbet af de senere år har gennemført.

Nødvendighedens politik

Politikere bruger kriserne ved at definere dem og bruge dem som løftestang for deres egen dagsorden – en nyliberalistisk politik, som de kalder “Nødvendighedens Politik”.

Når skiftende regeringer, erhvervsledere og mainstream medierne har ført politik på grundlag af alternative økonomiske facts, selvom de burde være oplyste om de reelle tal, så er det fordi, det dermed er lettere at få folk til at acceptere de voldsomme velfærdsforringelser, den højere pensionsalder, skattelettelserne til de rigeste osv.

Nødvendighedens Politik begrundes altid med, at der ikke er råd f.eks. bedre rengøring på hospitalerne eller kvoteflygtninge. Til gengæld er der råd til at forhøje Danmark bidrag til NATO og lempe topskatten.

Så reelt udtrykker Nødvendighedens Politik det, som er nødvendigt for de få; nemlig den minoritet i samfundet, som ejer og kontrollerer virksomhederne, bankerne, medierne og statsadministrationen i Danmark.

Nødvendighedens Politik skal sikre de bedste vilkår for danske kapitalister i den globale konkurrence. Det er der ikke noget nyt i, men fordi kapitalismen har været i krise siden midten af 1970’erne, så har magthaverne brugt alle anledninger til at angribe velfærden og øge udbytningen af arbejderklassen. Med den såkaldte finanskrise i 2008-9 er det gået hurtigt.

Kommuneaftale 2018

Regeringens aftale med kommunerne, der bestemmer den økonomiske ramme for 2018 er en fortsættelse af Nødvendighedens Politik. Den blev indgået i juni og fremstilles som en aftale, der giver kommunerne et øget økonomisk råderum. Kommuneaftalen holder sig inden for regeringens 2015 plan med en vækst på 0,3% årligt. Men reelt forringes velfærden med 0,4%. Se faktaboks 4.

Nødvendigheden Politik for de få må stoppes, og vi må kæmpe for en solidarisk fremtid for de mange. Danmark, ja verden er så rig, at der er nok til alle, hvis vi deler og fordeler.

Det kræver et opgør med kapitalismens logik – og sætter mennesker og natur først.

Statens kasseeftersyn

Også i forhold til de offentlige budgetter, statens beholdning, toner der et andet billede frem ved nærmere eftersyn. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2015 udgav Vismændene en rapport, som siger, at Finansministeriet har en alt for negativ vurdering af Danmarks økonomi.

Den strukturelle saldo var og er ikke negativ – den er, tværtimod, “opsigtvækkende positiv” (se analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 15. november, 2016)

Bruttonationalproduktet

I en analyse fra 15. november henviser AE til nye, reviderede tal fra Danmarks
Statistik, som dokumenterer, at BNP-niveauet – igennem en årrække – har været
voldsomt undervurderet.

Alene i 2015 var BNP undervurderet med næsten 42 milliarder kroner.

Virksomhedernes overskud

226, 98 milliarder kroner har de danske virksomheder oparbejdet i samlet overskud (efter skat) i løbet af årene 2010-2015. Virksomhederne har med andre ord – over en periode på 5 år – forøget deres overskud med ikke mindre end 81 %.

Kilde: fsr.dk – Danske Revisorer