Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 361 – 4. september 2017 – side 10

Valget i Venezuela viser højrefløjens svaghed

Dave Sewell

Ved valget til den nye grundlovsforsamling i Venezuela den 30. juni var der lange køer til valgstederne i de fattige, regeringstro områder.

Oppositionen havde opfordret til boykot, så dem som blev valgt, er alle i en eller anden grad regeringsstøtter. Dette inkluderer Præsident Maduros kone og højtstående folk fra hans parti.

Valget fandt sted midt under fortsat anti-regerings vold. Over 100 mennesker er blevet dræbt af oppositionen eller staten, inklusiv 10 på valgdagen.

Boykotten og dens begrænsede succes viser højrefløjens fortsatte upopularitet. Deres ledere ville ikke risikere at stille op, og de kunne ikke afholde millioner fra at stemme på Maduros kandidater.

Venezuela står over for både en økonomisk- og en social katastrofe. Men det får ikke befolkningen til at opgive modstanden mod den højreorienterede elite som tidligere regerede landet.

Meningsmålinger peger på, at op mod halvdelen af befolkningen hverken støtter regeringen eller oppositionen. Denne del af befolkning består mest af fattige og arbejderklassen, som engang støttede Maduros forgænger, Hugo Chavez.

Højrefløjsregeringer i regionen anerkender ikke valgresultatet og USA’s vicepræsident Mike Pence har lovet at indføre yderligere sanktioner mod landet. Dette vil kun gå ud over de fattigste.

Et spørgsmål om legitimitet

For Maduros var valgresultatet lige nøjagtigt nok til at give legitimitet til den ny grundlov. Han ønsker mere magt til at bekæmpe oppositionen. Men sådanne magtbeføjelser kan også bruges mod almindelig legitim utilfredshed.

“Chavismo”-bølgen som gav reformer til de fattigste i landet og håb til resten af verden, blev bygget på usikker grund, som nu krakelerer.

Chavez brugte helt korrekt overskuddet fra olieboomet på de fattigste. Men han udfordrede ikke markedskræfterne, så da oliepriserne kollapsede, bragte dette Venezuelas økonomi i frit fald. Da de rige forsøgte at styrte ham, var det arbejderklassens mobilisering, som reddede Chavez.

Men bagefter lavede Chavez’ korrupte og “socialistiske” regering aftaler med de rige, og dermed tabte han en del af arbejderklassen.

Ikke desto mindre udgør højrefløjen en reel trussel mod almindelige mennesker i Venezuela. Men arbejdere og de fattige kan, hvis de handler selvstændigt, skabe en bevægelse som kan udgøre et alternativ både til Maduro og oppositionen.

Artiklen er oprindeligt bragt i Socialist Worker den 2. august, 2017, oversat til dansk af Charlie Lywood.

Flere artikler fra nr. 361

Flere numre fra 2017

Se flere artikler om emnet:
Venezuela

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1207 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside