Socialistisk Arbejderavis
Nr. 361 – 4. september 2017 – side 12
Interview
Ideer til at forstå og styrte systemet
Joseph Choonara
Interview med Joseph Choonara om marxismens relevans i dag.
“Det ville være tåbeligt at sige, at verden er præcis som Marx beskrev den i “Kapitalen”. Imidlertid er det også vigtigt at forstå, at Marx i “Kapitalen” havde et specifikt projekt om, i generelle vendinger, at afdække det kapitalistiske samfunds bevægelseslove, frem for at beskrive Victoriatidens kapitalisme i Storbritannien.”
Det siger Joseph Choonara, medlem af Internationale Socialisters britiske søsterparti SWP og forfatter til en ny introduktion til Karl Marx’ hovedværk “Kapitalen”.
“I den forbindelse trækker Marx en del på kapitalismen i hans tid, og bruger det til at illustrere og føre sin argumentation gennem bogen. Men selv her, er én af de ting, som slår mig ved genlæsning af Kapitalen 150 år senere, ikke så meget, at alt er ændret, men at der fortsat er slående paralleller.
Oplevelsen af fornedrelse og fremmedgørelse på arbejdspladsen, selvom den ikke er så slem som Victoriatidens Storbritannien, vækker helt sikkert genklang i nutidens Storbritannien. Og i nogle henseender er de metoder, som anvendes i traditionelle kapitalistiske fabrikker, blevet generaliseret ind i områder af økonomien som servicesektoren, den offentlige sektor osv..
Og hvis man ser på kapitalismen som globalt system, er der tydeligvis elementer af den fornedrelse af den britiske arbejderklasse, som Marx beskrev, der bliver gentaget. Man kan f.eks. se på tæppeindustrien i Pakistan, hvor der er omfattende brug af børnearbejde eller endda fabrikker i Kina, hvor arbejdsforholdene er så forfærdelige, at der opsættes ”selvmordsnet” for at forhindre folk i at begå selvmord ved at hoppe ud fra taget,” forklarer Choonara.
Udbytning er indbygget i kapitalismen
“Marx forsøger at redegøre for den måde, hvorpå kapitalisme af natur er er et udbyttende system. I den forstand er kapitalismen det seneste i en række af klassedelte samfund, der går tilbage til de antikke slavesamfund i Grækenland og Rom eller de feudale samfund, der fandtes før kapitalismen i store dele af Europa.
Marx siger, at vi har en ny type samfund, der også er udbyttende, og ydermere kritiserer han andre venstrefløjstilgange, der blot så kapitalismen som en form for svindel. Så hvis man ser på Marx’ venstrefløjsrivalers skrifter, f.eks. Proudhons, behandles udbytning som en form for trick – et almindeligt synspunkt i datidens venstrefløjslitteratur. Logikken i det er at konkludere, at kapitalismen potentielt kan styres på en måde, der ikke er udbyttende.
Marx siger, at det ikke rigtigt. Så snart man har et system, hvor et mindretal bestående af kapitalister ejer produktionsmidlerne og arbejderne sælger deres arbejdskraft til disse kapitalister for at få adgang til produktionsmidlerne, har man af natur af udbyttende proces, hvor værdi pumpes fra én klasse og over i hænderne på den herskende klasse, der udgør et mindretal.
Marx siger, at dette er uløseligt forbundet med det kapitalistiske system, og hvis man vil stoppe udbytningen, må man i sidste ende omstyrte kapitalismen.”
Det “prekære” arbejde
Ifølge Choonara kan man også bruge Marx til at analysere den nutidige “prekæritet”, dsv. usikre forhold på og uden for arbejdsmarkedet.
“Niveauet af prekæritet i arbejderklassen var uendeligt højere på Marx’s tid end i dag. Ikke desto mindre er der nogle interessante paralleller. Den første og mest indlysende er, at Marx taler om et system, hvor kapitalen altid er afhængig af at sikre sin adgang til arbejdskraft, den kan udbytte. Dette er et gensidigt afhængighedsforhold.
Ofte tales der i den nutidige litteratur om, hvordan arbejderne er afhængige af kapitalen. Men den udelader det omfang, som kapitalen er afhængig af arbejderne fra ligningen – og den kollektive magt, som arbejderne har, er et resultat deraf.
For det andet er der nogle mere detaljerede argumenter, som Marx fremsætter, der er interessante. F.eks. diskuterer han gennemførelsen af fabrikslovene, der begrænsede arbejdstiden i fabrikkerne. De blev indført efter enorme kampe fra arbejderbefolkningen, men afspejlede også et modsætningsfyldt pres på kapitalen selv.
På den ene side ønskede de kapitalister, der styrede fabrikkerne, at presse arbejdskraften så hårdt som muligt. På den anden side begyndte dele af den herskende klasse, især dem forbundet med staten, at bekymre sig om det kapitalistiske systems behov for på længere sigt at kunne reproducere sig selv.
Med andre ord, hvordan bevarer man en arbejderklasse, som er sund nok til at blive udbyttet? Denne komplicerede tresidige kamp mellem forskellige grupper inden for den herskende klasse og arbejderklassen førte i sidste ende til indførelsen af fabrikslovene i midten af det 19. århundrede.
Her er en interessant pointe, Marx fremsætter, at så snart man har gennemført disse love på fabrikkerne, er der et pres på staten for at udvide disse love til andre områder af økonomien, såsom mere primitive industrigrene, for at sikre, at der er lige spilleregler på arbejdsmarkedet og for at forhindre disse industrigrene i at få en konkurrencefordel over det langt mere avancerede fabrikssystem.
Man kan se nogle paralleller i den måde, hvorpå selv temmelig ondartede højreorienterede regeringer er tvunget til, i en vis udstrækning, at regulere dele af arbejdsmarkedet.”
Marx må bruges på kreativ vis
”Marx er involveret i et projekt med at stige fra de abstrakte begreber, han udvikler i første bind af “Kapitalen”, især i de første kapitler, til de langt mere konkrete begreber, han udvikler mod slutningen af værket, især i tredje bind.
I princippet kan vi fortsætte denne proces i dag, og bruge denne metode til at forstå den meget anderledes kapitalisme, der findes i dag.
Hvis man ser på den generation af marxister, der fulgte efter Friedrich Engels, var de tvunget til at håndtere fremkomsten af imperialismen, i takt med, at kapitalens enheder blev større og mere sammenfiltrede med staten, og kapitalismen blev et system med global konkurrence, der fører til militærkonflikt mellem stormagterne.
En hel generation af marxister, der omfattede Rosa Luxemburg, Leon Trotskij, Lenin, Bukharin, Hilferding osv., var tvunget til at tumle med dette spørgsmål. Det gjorde de i det store og hele med de kategorier, som Marx udvikler i Kapitalen, men de forsøgte på kreativ vis at anvende denne forståelses-metode til en verden, der var under forandring.
Efter min mening må vi fortsætte denne proces i dag. Vi lever stadig i en verden, der styres af kapitalismens sociale relationer, men det er en meget anderledes verden, så vi bliver nødt til at være kreative i måden, vi anvender teorien på.
Den nuværende radikale venstrefløj er opstået på et tidspunkt, hvor marxismen ideologisk set er relativt perifer på en måde, den ikke var tidligere i det 20. århundrede. Så det store paradoks er, at vi ser denne enorme revival for radikalisme under et fravær af nogle af de mest effektive idéer, som kan være en guide for og forme denne radikalisme – marxismens idéer præget af begrebet om arbejderklassens egen befrielse.
Så jeg mener, at det pålægger den nuværende generation af marxister at forsøge at gøre disse ideer tilgængelige og sikre sig, at de er blandt de ressourcer, som folk, der bliver radikaliserede i dag, kan trække på i deres forsøg på at forstå, og i sidste ende styrte, kapitalismen,” slutter Joseph Choonara.
Oversat, redigeret og forkortet fra Socialist Review nr. 426 af Lars Henrik Carlskov.
Joseph Choonaras bog “A Reader’s Guide to Marx’s Capital” kan inden længe købes på Internationale Socialisters forlag, Modstand.org.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed