Socialistisk Arbejderavis
Nr. 361 – 4. september 2017 – side 15
Sammen er vi stærkere!
Pernille Cauchi
Det var det dominerende kampråb fra omkring 300 vrede borgere, som demonstrerede foran jobcentret på Lærkevej i København den 17. juli for at støtte Vladimira, som var indkaldt til samtale i jobcentret fra sit sygeleje.
Men de demonstrerede også, fordi de har fået nok af en nådesløs sagsbehandling fra jobcentret og for at vise, at de har erstattet deres individuelle magtesløshed og frustration med kollektiv aktion.
Foreningerne Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne var gået sammen for igen at gøre opmærksom på de uanstændig vilkår, som førtidspensionsreformen og kontanthjælpsloftet giver borgere.
Førtidspensionsreformen, som blev indført af den tidligere SR-regering i 2013, byder de svageste og mest udsatte borgere i vores samfund endeløse jobprøvninger, ressourceforløb og en ofte krævende og udsigtsløs sagsbehandling.
Demonstration ved jobcentret, Lærkevej, Kbh., 17.7.2017.
Kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft i 2016, indført af Venstre-regeringen med støtte fra DF, LA og K, efterlader mange borgere i fattigdom med ydmygende møder med sagsbehandlere, der forholder sig til alt fra deres kropsvægt, til hvilke fornødenheder de burde kunne undvære.
De forsøger at få pengene til at strække i dagligdagen og mange beretter om stribevis af jobansøgninger, afslag og nyttesløse kurser.
Opmærksomhed
Demonstranterne på Lærkevej fik endelig den opmærksomhed, som de har kæmpet for igennem de sidste mange år. Kim Madsen blev efterfølgende inviteret i Deadline og Linda Villadsen, en af medstifterne i Næstehjælperne fik en lang personlig artikel i Information den 22. juli og blev inviteret til P1 debat.
”Vi har forsøgt igennem flere år at få kontakt til politikerne inde på Christiansborg og demonstreret derinde flere gange. Vi bliver ikke hørt. Hvad skal vi så gøre?”, udtaler Kim Madsen, formand for Jobcentrets Ofre i Deadline den 23. juli.
Anna Mee Allerslev, den radikale beskæftigelsesborgmester, som forsøgte at forsvare sagsbehandlingen i Københavns Kommune, havde svært ved at få ørenlyd til demonstrationen ved Lærkevej og havde endnu sværere ved at forklare Københavns Kommunens forargelige tal både i forhold til tildeling af førtidspension og flexjob, men også antal sager pr. sagsbehandler (se faktaboks 1).
Ikke kun os
Kim Madsen fortsætter: ”Det handler jo ikke kun om os, det handler jo også om sagsbehandlerne. Dem vil vi meget gerne have ind i kampen, fordi de sidder med nogle horrible arbejdsforhold.”
Næstehjælperne var mødt talstærkt op for at bakke op om Vladimira. Carsten Larsen, som er medstifter af Næstehjælperne, er dog ikke i tvivl om, hvad der skal til, for at man for alvor kan rykke politikerne. Han sagde blandt andet i sin 1. maj tale i Fælledparken i år:
”Hvem af os drømmer ikke om, at fagforeningerne kalder til generalstrejke? Og hvem har ikke hede fantasier om 50.000 vrede demonstranter på Christiansborg slotsplads? Jeg har i hvert fald....Men jeg er bange for, at vi må væbne os med tålmodighed. MEGET Tålmodighed. Og vi må indse, at vi SELV må handle.”
Og han fortsatte: Magthaverne “har gjort, hvad de kunne for at stigmatisere og udskamme hele grupper i befolkningen og spille dem ud mod hinanden. Arbejdere mod arbejdsløse. Flygtninge mod danskere og dem der ”betaler” og dem der “nasser”.”
25.000 medlemmer
Gruppen af vrede, tidligere magtesløse borgere vokser dag for dag, Tilsammen tæller de to foreninger ifølge Kim Madsen omkring 25.000 medlemmer. Demonstrationerne ved Lærkevej er klare eksempler på, at når borgerne samles mod uretfærdighed og er mange nok, så lytter politikerne.
Det er også klart, at grupper som disse ikke alene kan ændre lovgivningen. Men Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne spiller en vigtig rolle i forhold til at ændre folks bevidsthed om vilkår for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister og finde solidariteten frem på tværs af de kunstige skel, der skabes mellem os.
De to grupper i København har arrangeret et stormøde med beskæftigelsesministeren i BJMFs lokaler i Valby den 3. august. Den næste demonstration, som er til støtte for Charlotte, som skal til møde i rehabiliteringsteamet, er indkaldt ved Jobcentret på Lærkevej den 14. august kl. 14:30.
Det må vise sig, om kravet om anstændig behandling smitter af på Jobcentrets medarbejdere, så det denne gang kan lykkes at få de ansatte og deres fagforeninger til at deltage i demonstrationen for bedre arbejdsvilkår og en fair sagsbehandling.
Faktaboks 1
Førtidspensionsreformen og sagsbehandling
Førtidspensionsreformen blev vedtaget af den tidligere SR regering og trådte i kraft i 2013.
Førtidspensionsreformen har betydet, at folk under 40 år ikke kan få tilkendt førtidspension, men derimod et ressourceforløb. Erfaringer viser dog, at det er meget svært at få tilkendt et ressourceforløb.
Hvis man er meget syg, holdes man hen med den undskyldning, at man må afvente og se, om man skulle få det bedre. Det sker på trods af, at der står i loven, at hensigten med ressourceforløbet kan være afklaring af sygdom, og hvad vedkommende kan og ikke kan.
Derudover har reformen styrket en aktiv beskæftigelsesindsats overfor borgere, som ikke har nogen eller har en meget lille arbejdsevne som følge af kronisk sygdom eller handicap.
DS (Dansk Socialrådgiverforening) anbefaler at 30-45 sager pr. sagsbehandler vil være passende for ressourceforløb, fleksjob og ansøgninger om førtidspension.
I Københavns Kommune har medarbejderne op til 225 sager.
I fx Norddjurs har sagsbehandlerne gennemsnitligt 53 sager.
I Københavns Kommune blev over 1000 borgere i 2010 tildelt førtidspension.
I 2015 er antallet faldet til omkring 300.
I Københavns Kommune er 1,29 borgere på førtidspension pr. 10.000.
I landets øvrige kommuner er 3,73 på førtidspension pr. 10.000.
I København er 1,64 borgere tilkendt flexjob pr. 10.000.
I de øvrige kommuner er tallet 8,17.
Kilde: Tal fra Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening og Ulf Baldrian Kudsk Harbo Byrådsmedlem for Enhedslisten Norddjurs
Faktaboks 2
Sådan fungerer kontanthjælpsloftet i praksis
Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for det maksimale beløb, en kontanthjælpsmodtager kan få, på tværs af de forskellige ydelser staten udbetaler. Indtil 30. september 2016 gav den hidtidige ordning en enlig mor med to børn en støtte på 18.535 kroner. Heraf 14.575 i kontanthjælp, 445 i særlig støtte og 3515 i boligstøtte. Kontanthjælpsloftet skærer i det beløb.
Fra 1. oktober 2016 kunne samme mor maksimalt få udbetalt 15.544 kroner i støtte. Derfor blev hendes boligstøtte skåret med 979 kroner per måned, og hendes særlige støtte forsvandt. Den enlige mor har altså 2981 kroner mindre om måneden med den nye ordning.
For nogle betyder dette, at de står til at miste deres bolig, og at man ikke kan få hjælp til at finde en billigere bolig. Det er ofte kommunen der har anvist en meget dyr bolig. Derimod kan man risikere at få den besked fra kommunen – At de gerne vil ’tage sig af barnet’ men at der ikke er lovhjemmel til at hjælpe med boligudgifter.
Kilde: Borger.dk og Jobcentrets Ofre
Faktaboks 3
Hvem står bag demonstrationerne?
Næstehjælperne opstod ved hjælp af Facebook, og har eksisteret siden juli 2016. Organisationens gruppe på Facebook, hvor en del af deres arbejde organiseres, er i dag vokset til flere end 7500 medlemmer med 21 lokalafdelinger.
Den ene er politisk: De protesterer mod reformerne gennem aktioner, hvor de laver synlige gadeaktioner eller deler flyers ud. Det andet er lavpraktisk: De har skabt et forum, hvor folk kan hjælpe hinanden med alt fra råd til mødet med kommunen til en pakke rugbrød sidst på måneden.
Der arrangeres hele tiden nye demonstrationer. Følg med på deres facebook-sider.
Foreningen Jobcentrets Ofre blev stiftet i 2016 og har blandt andet til formål at oplyse om de meget store vanskeligheder mange syge og handicappede borgere har i samarbejdet med Jobcentre, og at foreslå konkrete ændringer af lovgivningen, der på enhver måde kan medvirke til – og bevirke – at syge og handicappede borgere ikke bliver placeret uafklarede i år eller årtier i kontanthjælpssystemet, men i stedet får tilkendt jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og efterfølgende bliver tilkendt fleksjob eller førtidspension indenfor en overskuelig fremtid.
Der er grupper i mange dele af landet, og der arrangeres hele tiden nye demonstrationer. Hold selv øje med opslagene på facebook.
Et væld af lignende grupper er vokset frem i løbet af 2016, især hjulpet af de sociale medier. Et eksempel er gruppen Gratis hjælp til familier og enlige med flere end 600 medlemmer. Den største er Ting bortgives til udsatte mennesker. Den har flere end 19.000 medlemmer.
Kilder: Ritzau & Facebook & Enhedslistens græsrodspris
Spørgsmål: Er det fair og rimeligt med forskel i antal sager, ja eller nej?
Se også:
SAA 361: Reformramte: Kampen fortsætter!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed