Socialistisk Arbejderavis
Nr. 362 – 17. november 2017 – side 3
Velfærdens dag uden tænder
De offentlige fagforeninger havde indkaldt til demonstration på ”Velfærdens dag” i København. Omkring 3000 var mødt op.
Talerne gentog det alle velfærdsarbejdere ved: nedskæringer og reformer kvæler kvaliteten og arbejdsglæden forsvinder. Vi er mange som er bekymrede for den kynisme, som er den naturlige følgesvend til nedskæringerne.
Men vi behøver ikke fagforeningsformænd til at fortælle os hvor galt det ser ud på arbejdspladserne, vi ser velfærdens afmontering hver dag.
Derimod var det totalt fraværende, hvordan vi skal forsvare velfærden. Ingen fagforeningsleder sagde at kraften til forandring er os selv, ingen nævnte en dato for næste mobilisering, ingen talte om, hvordan vi 3000 bliver flere næste gang.
Ingen stillede sig i spidsen for at opbygge en bevægelse, selv om mange arbejdere på pladsen godt vidste, det er bevægelse og store strejker, som skal til, hvis vi skal slå igen mod nedskæringsregimet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe