Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 362 – 17. november 2017 – side 12

Anmeldelse

Anti-kapitalistisk modstand i Trumps æra

Lars Henrik Carlskov

Aktuelle bøger af Naomi Klein og Mikkel Bolt analyserer Trump-fænomenet og potentialet for kampen mod de højrepopulistiske kræfter.

Trump (af Gage Skidmore)

Foto: Gage Skidmore.

Her anvender Kleins “No is not Enough” de analyser og begreber, hun har udviklet i tidligere værker såsom “No Logo”, “Chokdoktrinen” og “Intet bliver som før” til at forstå årsagerne til hans sejr.

Således beskrives Trumps “brand” (eller varemærke) og hans forsøg på at fusionere sidstnævnte med “det ultimative symbol på magt og autoritet: Det Hvide Hus”. Samtidig repræsenterer han for Klein en ny form for nyliberal “chok-politik”, der beskrives som en særlig ekstrem version af kapitalismen.

Denne chok-metafor kan i nogle tilfælde være nyttig til at beskrive de ofte brutale metoder, gennemtvingelsen af nyliberale politikker om privatisering, udlicitering og angreb på velfærdsydelser, lønninger og arbejdsforhold har krævet i en række lande.

F.eks. Chile under Pinochets militærdiktatur, det tidligere Sovjetunionen efter murens fald eller Irak i kølvandet på 2003-invasionen. Men det afgørende skifte til nyliberalisme i f.eks. Storbritannien, USA, Danmark samt en række lande i den såkaldte “tredje verden” skete ikke i kølvandet på noget tilsvarende “chok”.

Det afgørende var her oftest den svækkede selvtillid i arbejderklassen efter nederlag i afgørende konfrontationer med staten og kapitalen (f.eks. den britiske minearbejderstrejke eller flykontrollørernes tilsvarende i USA).

Identificering af fjenden

Sammen med en tendens til at fokusere på aktører og idéer på bekostning af, hvordan nutidens chok og kriser udspringer af kapitalismens grundlæggende strukturer, fører det til en tvetydighed, der også kendes fra Kleins tidligere værker: Er fjenden det kapitalistiske system som sådan eller blot en særlig (nyliberal) variant af samme?

Således beskrives Trumps magtovertagelse som et “kup” fra de store virksomheders side. I modsætning dertil understreges det senere, at der ikke er tale om et “brud”, men en “kulmination” på “katastrofekapitalismens” politik.

Med en vis nostalgi beskrives f.eks. 1930’ernes amerikanske “New Deal” under Roosevelt og efterkrigstidens “keynesianske” epoke i verdensøkonomien frem til 1970’ernes “nyliberale revolution”. Men det var netop keynesianismens manglende evne til at løse den daværende profitabilitets-krise i de avancerede kapitalistiske økonomier, som skabte betingelserne for nyliberalismens fremmarch.

En tilbagevenden til keynesianisme, heller ikke i en imaginær version med demokratisering, økologisk bæredygtighed og ligestilling af kvinder, LGBT+-personer og etniske mindretal, er derfor ikke et reelt svar.

I modsætning dertil tager Mikkel Bolts “Trumps kontrarevolution” netop udgangspunkt i, hvordan rødderne til den nuværende globale fremgang for højrenationalistiske og fascistiske kræfter skal findes i kapitalismens strukturelle krise i 1970’erne og nyliberalismens indtog som konsekvens deraf. I den henseende ligger bogen i forlængelse af forfatterens “Krise til opstand” fra 2013.

Trump som fascist

Ligesom Klein ser Bolt Trumps valgsejr som et oprør mod status quo og begge understreger, at den er led i en international trend. For Bolt er Trump udtryk for en “antisystemisk protest fra højre” mod “den såkaldte neoliberale globalisering” og et miskrediteret politisk system samt dets forvaltere.

Men som følge af den etablerede venstrefløjs fallit, kommer i hvert fald dele af denne protest til udtryk i en forvrænget form med støtte til f.eks. racistiske kræfter, der ikke repræsenterer et reelt opgør med det nuværende system.

Trump repræsenterer for Bolt “senkapitalistisk fascisme” og en “præventiv kontrarevolution” mod f.eks. “de arabiske revolter, pladsbesættelses-bevægelserne og Black Lives Matter” og den “begyndende afvisning af kapitalismen”, de repræsenterer.

En korrekt sammenkædning af kapitalismens stadig mere autoritære tendenser med systemets stigende vanskeligheder ved at fungere på “normal” vis som følge af bl.a. økonomisk svaghed og folkelige protester. Ikke desto mindre har disse protester på internationalt plan endnu ikke nået samme styrke, som f.eks. i slutningen af 1960’erne og 1970’erne.

Og selv i denne situation kunne kapitalismen overleve uden at ty til sin fascistiske kriseløsning.

Derfor er beskrivelsen af Trump som fascist også misvisende, selvom der ligesom hos andre højrepopulister er fællestræk. Trump-regeringens politik har endnu ikke i praksis brudt afgørende med de republikanske og demokratiske forgængere.

Modsat f.eks. den tyske og italienske fascisme er han heller ikke kommet til magten som et aktivt tilvalg fra den herskende klasse (hvis store flertal støttede Hillary Clinton) og ved forinden at have opbygge stormtropper på gadeplan, der kan bruges til at knuse arbejderbevægelsens og de øvrige demokratiske institutioner.

Sidstnævnte er dog ikke nødvendigt ifølge Bolt pga. Trumps besiddelse af statsmagten. Men konsekvensen af dette er inflation i brugen af fascisme-begrebet, som ud fra samme logik kunne anvendes om et væld af højreorienterede regeringer, der enten har indskrænket demokratiet eller indført et decideret diktatur.

Og som nævnt er denne fascistiske kriseløsning endnu ikke nødvendig for at sikre kapitalistklassens mulighed for fortsat at regere.

Menneskehedens fremtid på spil

Ikke desto mindre udgør Trump en alvorlig trussel, der har givet højreorienterede og egentlige fascistiske kræfter øget selvtillid. Som begge forfattere understreger befinder vi os i en nødsituation med en række overlappende kriser, som alle direkte eller indirekte udspringer af det nuværende profit-system. Hurtige samfundsomvæltninger er derfor nødvendige, ikke mindst på grund af den truende klimakatastrofe.

Med henvisning til intersektionalistisk feminisme understreger Klein, hvordan de forskellige kampe og former for undertrykkelse er gensidigt forbundne og advarer samtidig mod gøre oplistningen af forskellige former for privilegier til en intern konkurrence blandt de undertrykte.

Men for at forstå, hvorfor de forskellige former for undertrykkelse er opstået og derfor kan afskaffes, har vi brug for den marxistiske klasseanalyse. Denne peger samtidig på den afgørende strategiske rolle, arbejderklassen (det store flertal af befolkningen, der ikke ejer og kontrollerer produktionsmidlerne) spiller pga. sin evne til at stoppe kapitalismens drivkraft, profitten, ved at strejke.

Dette element er dog desværre enten fraværende eller underprioriteret hos Klein og Bolt.

Intet af dette ændrer dog på, at såvel Bolt som Klein leverer væsentlige bidrag til forståelsen af betingelserne for kampen mod Trump og tilsvarende kræfter i andre lande. Og som begge forfattere understreger, afhænger en leveværdig fremtid for klodens befolkning bogstaveligt talt af et succesfuldt udfald af denne kamp.

Naomi Klein:
No is Not Enough. Defeating the New Shock Politics.
Allen Lane (UK), 2017
(dansk udgave:
Nej er ikke nok. Modstand mod Trump og højrepopulismens chok-politik
Forlaget Klim, 2017).

Mikkel Bolt:
Trumps kontrarevolution
Forlaget Nemo, 2017

Flere artikler fra nr. 362

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Lars Henrik Carlskov

Siden er vist 311 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside