Socialistisk Arbejderavis
Nr. 363 – 1. februar 2018 – side 11
#metoo
Anna Wolf
I oktober 2017 bredte #metoo-kampagnen sig på Facebook og Twitter.
Hvad der dengang blev skudt i gang af en række anklager mod Hollywood-produceren, Harvey Weinstein, om adskillige seksuelle overgreb, er blevet en global antisexistisk kampagne med vidtrækkende konsekvenser.
Det er interessant at notere sig, at året, hvor filmbranchens fordærvede “hemmeligheder” vældede frem i dagens lys, også var Donald Trumps første år som præsident.
Selvom kampagnens startgnist var en aktion specifikt mod Weinstein, var det masseorienterede et afgørende element fra begyndelsen. Opfordringen lød på at bruge hashtagget #metoo og dermed få mange samlede stemmer til at understrege systemets sexisme.
De, der brugte hashtagget, var i første omgang kvinder og piger, der tilsluttede sig en kollektiv stemme. #metoo sagde, simpelt: “Også jeg har været udsat for en form for seksuelt overgreb.”
På den måde forbandt kampagnen det hierarkiske system i filmbranchen og den sexisme, der knytter sig til dens magtfulde personer med hverdagssexismen oplevet af kvinder hver eneste dag. Den kultur, der normaliserer “klap i numsen” er den samme, der dækker over eller bagatelliserer voldtægt. Sexismen er uløseligt forbundet med samfundets magtstrukturer.
Ikke isoleret
#metoo skriver sig med sit hashtag ind i tidens såkaldte clicktivism, hvor politiske og sociale aktioner foregår på sociale medier, og hvor man erklærer solidaritet ved at like, dele osv. Mens det nok er vigtigt ikke at se disse som en erstatning for aktion og bevægelse i “det virkelige liv”, er det forkert helt at afvise deres potentiale.
Kampagnen og dens succes i slutningen af 2017 er på ingen måde et isoleret fænomen af den blå luft, genereret af de sociale mediers hype.
Den kom i efteråret i et år, hvor USA fik en udpræget misogyn præsident fra den kapitalistiske elite. Den kom i året, der så Women’s March brede sig til andre lande fra et USA, der i det hele taget har set en ny interesse for politiske modsvar til Trump blomstre.
Som hashtag kom den fra en ønske om at gøre problemets omfang synligt – som en udnyttelse af de sociale mediers popularitet i den gamle ånd, at det personlige er politisk.
Det ukontrollerede og uorganiserede i hashtaggets funktion sideløbende med de personlige fortællinger gjorde også, at en diskussion om systemisk sexisme nåede ud til dele af befolkningen i mange lande, som måske ellers ikke før har haft forbindelse til emnet som politisk spørgsmål.
Konkrete konsekvenser
Som antisexistisk bevægelse har #metoo skilt sig ud ved en konfronterende stil, hvor man er gået efter gerningsmændene – og skabt konkrete konsekvenser for dem.
Mens flere højtprofilerede mænd er blevet fældet i form af fyringer og eksklusioner i Hollywood, har også store kanoner i den danske filmbranche, som Peter Aalbæk, stået for skud. Man er gået lovens vej for markant at ændre procedurer og arbejdskulturer.
Kritikere af kampagnen har kaldt kampagnens konsekvenser for individer for en “heksejagt”.
Udover at dette er dybt problematisk – at sammenligne sagsøgningen af overgrebsmænd med hekseprocesserne, der står centralt i historien som et af de mest offensive eksempler på systematisk og strukturel kvindeundertrykkelse – er det også en usympatisk reduktion af bevægelsen til en form for hysterisk hævnaktion.
Så ofte nu om dage er antisexistiske aktioner debatskabere uden at ændre en tilstand direkte. At den grænseoverskridende og ofte kriminelle adfærd, der så længe er blevet accepteret, nu får direkte konsekvenser for de skyldige, er en sejr for en bevægelse, der endelig har kunnet råbe højt nok.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed