Socialistisk Arbejderavis
Nr. 364 – 15. marts 2018 – side 6
International aktionsdag mod racisme 17. marts 2018
Landsledelsen
Løkke-regeringen er den foreløbige kulmination på mange års udlændingepolitik, som har gjort Danmark internationalt berygtet for statsracisme og islamofobi.
Målet er hermetisk lukkede grænser. Flygtninge skal indespærres i lejre med dårligere leveforhold end i fængsler og udvises til livsfarlige områder. Arbejdsløse må forsøge at overleve på den særligt lave og diskriminerende integrationsydelse. Fattige boligområder stemples som “ghettoer” eller “parallelsamfund”.
Dæmonisering
I det hele taget forsømmer regeringen og mediekoncernerne sjældent en chance for at dæmonisere etniske minoriteter – især muslimer. Forslag og retorik, som tidligere var forbeholdt den yderste højrefløj, er blevet politisk mainstream. Racismen er med andre ord blevet politisk korrekt på Christiansborg og i de store medier.
Denne hetz mod etniske minoriteter får vind i sejlene af kapitalismens krise, som bruges til angreb på velfærd, lønninger og arbejdsforhold. Racismen tilbyder her en simpel, men fejlagtig forklaring på reelle problemer såsom velfærdsnedskæringer, arbejdsløshed og boligmangel.
Del-og-hersk
Som utallige undersøgelser viser, ønsker flertallet af befolkningen velfærd frem for skattelettelser. Gennem skabelsen af frygt og evindelige krav om stramninger af retspolitikken og på udlændingeområdet, forsøger den herskende klasse at få befolkningen til at acceptere ellers upopulære nedskæringer.
Dette er en bevidst del-og-hersk-strategi, hvor undertrykte grupper spilles ud mod hinanden, hvilket gør det lettere for et lille mindretal at bevare sine privilegier og fortsætte med at regere.
Her udgør muslimer og andre etniske minoriteter belejlige syndebukke for de nedskæringer, som den herskende klasse under alle omstændigheder ønsker at gennemføre for at øge sin profit. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor de folkelige protester mod regeringens og arbejdsgivernes politik ikke er større.
Den globale højredrejning
Den øgede opbakning til højrepopulistiske og deciderede fascistiske partier og politikere er dog langtfra kun et dansk fænomen.
Eksempler er bl.a. Sverigedemokraterna i Sverige, AfD i Tyskland, Frihedspartiet i Østrig, Le Pen i Frankrig, Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland. Det samme ses uden for Europa bl.a. med præsidenterne Trump og Duterte i USA og på Filippinerne og tilslutningen til Bolsonaros højreradikale kandidatur i Brasilien.
På EU-plan bygges et Fort Europa med stadig mere befæstede grænser, og resultatet er Middelhavets omdannelse til en massegrav for tusinder af druknede flygtninge.
Den racistiske og fascistiske trussel er global, fordi de betingelser, som har skabt den, også er globale. Nemlig den kapitalistiske produktionsmåde, hvis profitjagt fører til angreb på den brede befolknings levestandard og får racistiske syndebukteorier til at virke mere attraktive.
Disse angreb forklarer også den udbredte vrede mod de politiske og økonomiske eliter, som, hvis venstrefløjen ikke forbinder med den, kan antage en forvrænget form gennem støtte til nationalistiske kræfter.
Saml kræfterne for forandring fra neden
Samtidig med højredrejningen ser vi også fremgang for partier og politikere til venstre for de traditionelle socialdemokratiske partier. Sanders i USA, Corbyn i Storbritannien, Mélenchon i Frankrig, Podemos i Spanien, SYRIZA i Grækenland og herhjemme Alternativet og Enhedslisten.
Grundlæggende samfundsforandringer er altid kommet nedefra, ved at det store flertal af befolkningen organiserer sig og tager sagen i egen hånd.
Der er derfor brug for at opbygge en antiracistisk og solidarisk massebevægelse. En bevægelse, som tager afsæt i humanistiske og socialistiske visioner. Her skal der både være plads til demokratisk debat om vejen frem og til at forpligte sig på fælles handling.
Der er brug for at samle kræfterne mellem de mange spredte grupper i en fælles paraply. Men der er også brug for at få tusinder af nye mennesker til at blive en aktiv del af kampen.
Og fordi racismen også næres af nedskæringer i velfærden, er det nødvendigt at inddrage fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen.
Velfærdsspørgsmålet må fremhæves på det antiracistiske område – og omvendt. Fordi racismen er international ligesom det system, den udspringer af er det også en global kamp.
Global aktionsdag 17. marts
Begge dele viser behovet for både flere organiserede anti-racister og flere organiserede socialister.
FN-dagen mod racisme og diskrimination og den globale aktionsdag mod racisme og fascisme 17. marts 2018 er en oplagt mulighed for at organisere sig lokalt, på landsplan og globalt.
Derfor opfordrer Internationale Socialister og Internationale Socialisters Ungdom alle til at gå med i mobiliseringen til den globale aktionsdag 17. marts 2018
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed