Socialistisk Arbejderavis
Nr. 37 – Februar 1988 – side 3
AIDS-hysteri
Anders Schou
I denne tid konfronteres vi alle med AIDS problematikken gennem sketches på TV. Kendte skuespillere forsøger på en morsom måde at dæmpe hysteriet, samtidigt med at vi opfordres til at bruge kondom.
Reaktionerne på TVs lidt populære »Sikker Sex«-kampagne er så sandelig ikke udeblevet fra borgerlig side.
Det er selvfølgelig altsammen meget fornuftigt. Desværre er alle signalerne fra sundhedsmyndighederne ikke det rene sjov.
Den konservative sundhedsminister Agnete Laustsen har således igen luftet ideen om en registrering af AIDS-smittede. Kravet har fået yderligere vind i sejlene, efter at det er blevet kendt, at en 19-årig pige er blevet smittet efter et enkelt ubeskyttet samleje. Manden skulle efter sigende være vidende om sin sygdom.
Hykleri
Hvis en registrering gennemføres, vil det mindske effektiviteten i AIDS-behandlingen. Folk vil ikke turde lade sig teste af frygt for at havne i et kartotek. Med god grund vil mange frygte, at de på et tidspunkt vil blive brugt som syndebukke i en moralsk kampagne.
Det vil betyde, at mennesker, som har mistanke om at de smittebærere, vil lade som ingenting. Den praktiske konsekvens af denne psykologiske reaktion vil være, at smitten spredes hurtigere.
De borgerliges krav om registrering er rent hykleri. Sundbedsmyndighederne bærer således ansvaret for, at mange patienter med blødersygdommen i dag er AIDS-ofre.
Daværende indenrigsminister Britta Schall-Holberg vægrede sig gennem længere tid mod at kræve de livs vigtige blodpræparater varmebehandlet og testet for HIV-virus. Senere har myndighederne set gennem fingre med, at et medicinalfirma lancerede et præparat som »gennemtestet«, selvom det ikke var tilfældet.
Det var åbenbart vigtigere at beskytte medicinalindustriens profitter end blødernes liv. Først da der rejste sig et rama-skrig ioffen· ligheden, blev man tvunget til lægge kursen om.
I Sverige – landet som al tid er fem år foran os – findes et eksempel på, hvor langt myndighederne er villige til at gå i forsøget på at skaffe syndebukke. Her har man oprettet en særlig AIDS-lejr, hvor smittebærere, som kunne tænkes at smitte andre, skal interneres. Konsekvenserne er skræmmende.
Naturligvis vil ingen lade sig teste, hvis man risikerer at havne i en KZ-lejr. Til gengæld vil hysteriet og den moralske højrebølge sprede sig, og det er lige det, man er ude på.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe