Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 37 – Februar 1988 – side 4

Spørgsmål vi ofte møder

Hvordan frigøres kvinderne?

John Molyneux

Det er en almindelig opfattelse blandt feminister, at en socialistisk revolution ikke automatisk vil frigøre kvinderne.

No to low pay

Det er ikke kampen mod den enkelte mand, der befrier kvinden, men kampen mod det egentligt undertrykkende – det kapitalistiske system.

De har selvfølgelig ret. For selv efter revolutionen sker intet automatisk.

Ikke desto mindre vil den socialistiske revolution starte processen med at fjerne århundreders undertrykkelse af kvinder, og overgangen til socialismen vil fuldføre den.

Det er der en ganske enkel grund til. Socialismen er først og fremmest arbejderklassens befrielse af sig selv. Uden den totale befrielse af kvinderne, ville det således være umuligt at tale om den totale befrielse af arbejderklassen, og derfor umuligt at tale om socialisme.

Det gør ikke automatisk kvinderne frie. Men det gør kampen for kvindernes frigørelse til en central opgave i overgangen til socialismen.

Hvad mere er, så vil de arbejderkvinder, der har gennemført en revolution, aldrig mere acceptere rollen som andenklasses borgere.

Hvordan opnås kvindernes befrielse så?

Først vil der ligge en række ideer til lovinitiativer lige for, som kan og vil blive taget op af arbejderstaten.

Det vil omfatte: Fjernelse af ethvert spor af juridisk ulighed mellem mænd og kvinder, og forbud imod enhver form for diskrimination mod kvinder. Der vil bli   ve etableret ret til gratis prævention og fri abort, ret til umiddelbar skilsmisse, og ret til lige løn og adgang til jobs.

Ineffektivt

Det kan indvendes, at mange af disse bestemmelser allerede er i kraft i adskillige kapitalistiske lande. Men de er ineffektive.

Her må vi bare huske på de ændrede sammenhænge.

Det faktum, at arbejderstaten straks vil blive den største arbejdsgiver, og senere den eneste arbejdsgiver, og at alle væsentlige institutioner i samfundet vil være under arbejdernes demokratiske kontrol, vil sikre, at disse love bliver omsat til praksis.

Men andre sociale ændringer vil også medvirke til at lette kvindernes frigørelse.

Der vil være anti-sexistisk undervisning i skolerne, og hvor der er sexistiske lærere tilbage, vil de uden tvivl blive kritiseret af eleverne.

Eftersom annoncer i den nuværende form vil forsvinde sammen med den kapitalistiske konkurrence, så vil nedgøringen, i form af billeder med kvinder til at fremhæve bestemte varer, også blive bekæmpet.

Men ligegyldigt hvor vigtige og nødvendige alle disse tiltag vil være, så vil ingen af dem nå ind til sagens kerne.

De forholder sig til symptomerne og resultaterne af kvinders undertrykkelse frem for til årsagen.

Årsagen er den stilling, som kvinden har inden for familien, samt den rolle, som familien har spillet i klassedelte samfund som helhed og i det kapitalistiske samfund i særdeleshed.

Under dagens kapitalisme er opdragelsen af børn og omsorgen for den nuværende generation primært den privatiserede kernefamilies ansvar. Og inden for familien påhviler dette arbejde hovedsageligt kvinden.

Fordelene for kapitalismen ved dette arrangement er indlysende – den får sin arbejdskraft produceret og opfrisket for en minimal udgift, og det deler og opsplitter arbejderklassen.

Bagdelene for kvinderne er lige så klare.

Deres adgang til betalt arbejde bliver forstyrret og begrænset, deres muligheder for karriere bliver ødelagt, de bliver isoleret i hjemmet, og de er, i større eller mindre grad, økonomisk afhængige af deres mænd.

Dette er problemets kerne, som må løses for at opnå den permanente og totale kvindefrigørelse, som en del af overgangen til socialismen.

Men familien er ikke en institution, der kan fjernes med et dekret. Den må skiftes ud.

Og de institutioner, der erstatter den, skal være bedre til at imødekomme menneskelige behov, så folk overtager dem frivilligt.

Nøgleopgaven er den effektive og omsorgsfulde socialisering af husarbejde og børneopdragelse.

Det betyder, at der skal skabes et omfattende netværk af restauranter i lokalsamfundet, der kan tilbyde en varieret og billig (sluttelig gratis) god mad. Det betyder en fælles vaskeri- og husrengørings-service.

Og det betyder, over alt andet, tilvejebringelse af gode børnehaver og vuggestuer til alle børn, og velorganiseret baby-sitning for alle forældre.

I den grad som mønstrene for fælles liv bliver udviklet, vil de hjælpe betydeligt på alle disse problemer.

Positiv

Når det er opnået, vil børneopdragelse ophøre med at være en social bagdel og byrde, og blive en overvejende positiv erfaring, der villigt deles lige af mænd og kvinder.

På samme måde vil spørgsmålet om, hvem man lever med og hvor længe, være et spørgsmål om rent personlige valg, uden binding til økonomisk pression, religion eller andre sociale normer.

Kvinder vil endelig blive løst fra den undertrykkelse, de har lidt under siden begyndelsen på klassesamfundene for seks til syv tusinde år siden.

Det er klart, at det vil kræve store økonomiske ressourcer, en stærk politisk vilje og massernes deltagelse at gennemføre et sådant program.

Ingen kapitalistisk regering vil forsøge det eller være i stand til at opnå det. Men det er også grunden til, at det kun er igennem socialismen, at kvinderne vil opnå deres frihed.

Flere artikler i serien Spørgsmål vi ofte møder

Flere artikler fra nr. 37

Flere numre fra 1988

Se flere artikler om emnet:
Kvinder
Socialisme/Kommunisme

Se flere artikler af forfatter:
John Molyneux

Siden er vist 1532 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside