Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 38 – Marts 1988 – side 2

Armenien

Nationalt mareridt

Ulla Justesen

Midt i februar startede de største protester i Sovjet siden 20’erne. Over en million mennesker i den sovjetiske republik, Armenien, gik på gaden for at demonstrere.

Kort: Armenien, Aserbajdsjan

Demonstranternes krav er, at bjergområdet Nagorno Karabakh, i naborepublikken Aserbajdsjan igen skal være armensk. 75% af beboerne er armenere; folk, som har boet der siden området blev givet til Aserbajdsjan i 1923.

Dette krav er så siden blevet udvidet med endnu flere; stop for forureningen fra produktionen af kunstige gummiplanter og stop for bygningen af en atomreaktor i republikken.

Også i Sumgait, nord for hovedstaden Baku i Aserbajdsjan, har der været uroligheder mellem armenere og emder.

Den armenske partileder opfordrer folk til at stoppe protesterne og gå tilbage til arbejdet: »Når I ikke arbejder, hvem vil så betale jer løn?

Hvad skal jeres familier spise?« Han blev øjeblikkeligt mødt med en hånlig fløjtekoncert.

Fremtrædende folk fra demonstrationerne mødtes med Gorbatjov. De blev enige om at holde en måneds ro, så Gorbatjov kunne finde en »retfærdig« løsning.

Men de talte åbenbart ikke på demonstranternes vegne, for kampene fortsatte. Blandt andet blev der arrangeret en sørgemarch for at mindes ofrene for urolighederne.

18.-23. marts fejres det iranske nytår af azerierne, som er shiamuslimer. Armenerne har i den forbindelse bedt om beskyttelse fra Moskva.

Det er ikke længere kun armenerne. Vi hører om Krim-tartarer, der slås mod politiet i det nordlige Kaukasus, og to døde under raceuroligheder i en forstad til Moskva. Det skete, efter at russiske unge angreb arbejdere, der var emigreret fra Sovjet-asien.

De nationale krav rundt omkring i Sovjet stikker utroligt dybt. Mindre end halvdelen af Sovjets befolkning er oprindeligt russere. Under zaren ekspanderede Rusland enormt og påtvang befolkningen russisk sprog og opmuntrede til russisk chauvinisme.

National selvbestemmelse

Den russiske revolution i 1917 ændrede dette. Revolutionen gav alle rettigheder til de forskellige nationaliteter. Republikkerne fik for første gang mulighed for at være selvbestemmende og bruge deres oprindelige sprog.

Men Stalins statskapitalisme satte hurtigt en stopper for herlighederne. Arbejderne og bønderne mistede deres tilkæmpede rettigheder, ligesom de nationale rettigheder blev taget fra republikkerne.

Gorbatjovs nye snak om perestrojka »nytænkning« og glasnost »åbenhed«, har skabt forventninger i arbejderklassen i Sovjet – forventninger som ikke kan opfyldes. Han ønsker at holde folk hen.

Reformerne er ikke baseret på mobilisering fra gulvplan. Tværtimod. Nye ledere bliver indsat fra oven i de forskellige republikker for at opretholde kontrollen.

Et godt eksempel er Kasakhstan i 1986, hvor en korrupt lokal leder blev fordrevet til fordel for en sovjetborger. Det fremkaldte store proteater. Nu siges det, at Gorbatjov vil gøre det samme i Armenien, Georgien og Ukraine.

Kampene fortsætter

Det er en farlig vej at gå. Når de sovjetiske tropper bliver tvunget til at trække sig ud af Afghanistan, giver det håb og tro til de nationale bevægelser om, at det er muligt at kæmpe mod overgrebene på deres selvbestemmelsesret.

Hvis Gorbatjov giver efter for armenernes krav, kan det medføre en spredning af de nationale bevægelser andre steder.

Hvis han nægter at give indrømmelser, kan protesterne udvikle sig.

Han er i en slem knibe, fanget i sin egen utilstrækkelighed.

Uanset hvad Gorbatjov vælger at gøre, så vil det helt sikkert opmuntre andre dele af arbejderklassen til at stille krav.

En million armenere har foreløbig indset nødvendigheden af at slås for egne krav. At det skal udvikle sig, er det sidste den herskende klasse og Gorbatjov ønsker.

Flere artikler fra nr. 38

Flere numre fra 1988

Se flere artikler om emnet:
Rusland
Armenien

Se flere artikler af forfatter:
Ulla Justesen

Siden er vist 1975 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside