Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 3
Leder
Vi vælger kampen
Svend Auken havde ganske ret, da han sagde til Radioavisen, at “valget er udskrevet, fordi regeringen er kørt fast”. Alt tyder i dag på, at firkløverregeringen ikke fortsætter.
Resultatet af selve valget betyder selvfølgelig en del for, om de bliver en radikal mindretals-regering, et S-K samarbejde eller en ren socialdemokratisk regering.
Men det er helt sikkert, at stærke kræfter indenfor borgerskabet ønsker, at Socialdemokratiet skal ind og have et ansvar for den økonomiske politik. I modsætning til valget i efteråret så snakker Industrirådet, Dansk Arbejdsgiverforening og lignende organisationer ikke om at styrke firkløveret. De kræver i stedet en handlekraftig regering – en flertalsregering hen over midten.
Klassefred
Det vil være noget af det værste, der kan sko for arbejderklassen, fordi en flertalsregering vil være stærk nok til at gennemføre de nedskæringer og angreb på arbejderklassen, som både regeringen og socialdemokraterne er enige om er nødvendige.
IS ønsker en regering der ligger så langt til venstre som muligt – men vi har ingen illusioner om, at den vil løse grundlæggende problemer som arbejdsløshed, forurening eller truslen om krig.
Socialdemokraterne siger det også selv. Deres nye program ”Udfordring til Danmark” sigter mod at skabe borgfred mellem en socialdemokratisk regering og det borgerlige Danmark – især erhvervslivet.
For selvom Socialdemokratiet vil forsøge sig med en økonomisk politik, der rammer arbejdsgiverne lidt hårdere og arbejderklassen lidt blidere, så står det klart: »Vi kan ikke sætte skattetrykket op, og vi kan (og vil ikke) ikke nedbryde velfærdsstaten. Vi kan lige så godt erkende, at rammerne stort set er givet. Lad os så for pokker se på indholdet af de rammer«. (Auken til Information 18. april.)
Rammerne er den nuværende kriseramte økonomi. Og det betyder, at alle tanker om større reformer er forduftet for længe siden. Den såkaldte pensionsreform skal bruges til at få arbejderklassen til at acceptere, at de heller ikke får mere i løn ved midtvejsforhandlingerne i 89.
Ansvarlighed
Heller ikke SF har noget alternativ. Mange SF’ere ønsker sikkert at ændre det kapitalistiske samfund. Men deres vej til socialismen er en blindgyde. Ifølge SF er socialister nødt til at tage ansvaret for kapitalismen, hvis de vil ændre den.
Og ansvarlighed har da også været nøgleordet for SFs politiske udvikling de sidste par år. SF retter ikke skarp kritik mod socialdemokraternes pagt med regeringen. De har intet gjort for at samle utilfredsheden mod regeringen i en protestbevægelse. I stedet venter de på, at SD kommer på bedre tanker om et arbejderflertal.
I forbindelse med dette valg har SF også fuldstændig spildt mulighederne for at samle oppositionen mod NATO. I stedet har SF lovet at holde igen på sin NATO-modstand de næste 5-6 år for at komme i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og de Radikale. SF vil ikke argumentere for, at Danmark skal ud af NATO, fordi flertallet af befolkningen går ind for NATO. De underlægger sig vælgernes holdninger i stedet for at forsøge at ændre dem.
VS er i opløsning og forsøger at redde stumperne ved en »strategisk afklaring«, der dog ikke ser ud til at blive til noget som helst. Realiteten er, at de i dag er enige med SF om langt de fleste ting, og at de aldrig udvikler sig til et revolutionært parti, der ikke bare ligger langt ude på venstrefløjen, men som støtter alle kampe mod kapitalismen og forsøger at organisere de revolutionære.
Alligevel ligger de længst til venstre i valgkampen, og de er de eneste, der konsekvent er imod NATO. Derfor opfordrer IS ved dette valg til at stemme på VS.
Men den sørgelige virkelighed er, at venstrefløjen er stærkt svækket, og hverken kan eller vil argumentere for revolution og socialisme.
Socialisme er alternativet
I Internationale Socialister er vi ved at opbygge en organisation, der argumenterer for, at den eneste måde at løse krisen på er ved totalt at afskaffe kapitalismen: Arbejderklassen må ved egen kraft og organisering tage magten og opbygge socialismen fra neden – kort sagt lave revolution.
Styrken og organiseringen kan kun vokse, hvis arbejdere selv kæmper. En bevægelse mod NATO eller mod massefyringer kan gøre mere end valgsnak og folketingsbeslutninger.
Det afgørende i dag er ikke, hvem vi stemmer på, men hvordan vi bliver i stand til at kæmpe selv. Selvfølgelig skal vi af med den borgerlige regering. Men der bliver ikke en krone mere til os, med mindre vi selv slås for den.
IS står fast på de ideer på trods af passiviteten og opløsningen på venstrefløjen, og vi lægger ikke skjul på, at vi vil overbevise så mange som muligt om vores holdninger for at få dem med til at opbygge IS.
For vores største problem er, at vi er for få.
Billedtekst:
Påskestrejkerne 85. Regeringens politik bliver kun bremset, hvis arbejderklassen går til angreb.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed