Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 4
På kanten
En politisk bagatel
Anders Schou
Med jævne mellemrum tales der meget om begrebet politikerlede. Folk er trætte af politikerne og deres stridigheder og finder dem uvedkommende.
Parlamentarikerne betegner denne stemning som en trussel mod vort såkaldte demokrati. Trætheden overfor politiske spørgsmål skyldes til dels en generel opgivenhed. At der kan gøres noget ved de ulykker, som krisen i en lind strøm slipper løs over vore hoveder, kan være svært at se.
Undertiden virker den udbredte ligegyldighed overfor politikerne og deres manøvrer imidlertid mere som en sund og naturlig menneskelig reaktion.
Det er tilfældet, når man ser på indholdet af den aktuelle uenighed mellem regeringen og oppositionen. I 1963 vedtog folketinget, at der ikke må være atomvåben på dansk jord i fredstid.
Alle som har spekuleret lidt over spørgsmålet har naturligvis vidst, at en del af de NATO-krigsskibe, som med jævne mellemrum beærer os med besøg, er bevæbnet med disse våben. Det er utænkeligt, at »vores allierede« skulle fjerne dem, blot fordi skibene anløber en dansk havn.
I et forsøg på at pudse profilen af efter finanslovsflirten med de borgerlige, har socialdemokraterne fået vedtaget et forslag. Krigsskibenes kaptajner skal skriftligt orienteres om den officielle danske holdning.
Den kender de i forvejen og har aldrig rettet sig efter den. Svend Auken erklærer imidlertid, at han har fuld tillid til at atommagterne respekterer folketingets beslutninger. »Der er blot tale om en præcisering af den danske holdning,« erklærer den hykleriske NATO-tilhænger.
Kraftig reaktion
De borgerlige og vennerne i NATO har reageret kraftigt på forslaget. Hvis kaptajnerne skal erklære deres skibe for atomvåbenfri, afsløres deres bevæbning for fjenden, lyder argumentet.
Hermed indrømmer man indirekte, at vores »beskyttere« har været totalt ligeglade med det officielle standpunkt. Ellers ville de have afsløret deres bevæbning blot ved at anløbe en dansk havn.
Regeringen stillede derfor et afværgeforslag, som betød, at de atombevæbnede NATO-landes regeringer skulle have brevet i stedet for skibenes kaptajner.
Socialdemokraterne erklærede, at de ville undlade at stemme om dette forslag. Kun fordi SFerne tog initiativ til at ændre folketingets forretningsorden, kom oppositionens forslag til afstemning før regeringens og blev vedtaget.
For de fleste mennesker er det naturligvis en absurd tanke, at denne tilsyneladende bagatel nu har skabt en politisk krise, der har udløst et valg. Farcen bliver fuldkommen, når Auken og Schlüter offentligt beskylder hinanden for at være hyklere.
Det reelle indhold i denne happening er naturligvis et helt andet, end det vi officielt præsenteres for. For »vore NATO-partnere« er det uacceptabelt, at den folkelige modstand mod atombevæbnede krigsskibe bliver manifesteret i en folketingsbeslutning.
Det er grundlæggende for NATO-alliancen, at medlemslandenes suverænitet er en floskel uden indhold.
Alt i alt betyder vedtagelsen ikke en tøddel, fordi de socialdemokratiske NATO-tilhængere ikke vil kontrollere, om de besøgende skibe har atomvåben om bord. Socialdemokratiet har markeret en sikkerhedspolitisk profil, fordi de ikke har nogen reelle alternativer til de borgerliges økonomiske politik.
Det er altsammen temmelig grinagtigt, men hvis vi slipper af med Schlüter på den konto, er det selvfølgelig udmærket.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed