Socialistisk Arbejderavis
Nr. 41 – August 1988 – side 11
Eet revolutionært parti
IS/U
Revolutionære Socialister (RS) har rettet en henvendelse til IS for at undersøge mulighederne for en sammenlægning. I lyset af venstrefløjens forfald er det en uhyre positiv udvikling.
RS begrunder den med, at “RS på en række punkter (har) nærmet sig IS’ politiske grundlag”. RS er enige i, at Rusland og Østeuropa er statskapitalistiske, og i Trotskijs teori om den permanente revolution. Samtidig skriver de, at RS har “begyndt en alvorlig selvkritik af ... (RS’) manglende prioritering af partiopbygningsopgaverne ... RS (har) erkendt de aktuelle begrænsninger i oppositionsarbejdet.”
Men RS vedtog også, at afklaringsprocessen skal tage et helt år med kun to møder med IS i det første halve. Vi stod hårdt på, at der ikke kunne blive tale om en sammenslutning i den betydning, at vi vil sælge ud af vores politik for at blive flere. Og at vi ikke ville indgå i en proces, som tager et år. Men i en kortere periode ville vi prioritere en diskussionsproces så intenst som muligt.
Baggrunden er, at vi vurderer, at RS’ henvendelse reelt dækker over et kompromis mellem uforenelige yderholdninger: En fløj, som er uenige vores opbygningsperspektiv, og absolut intet vil med IS – lad os kalde dem “bagstræberne”, og en fløj, som faktisk er enige med os – “IS-fløjen”. Det store flertal udgøres af midterfløjen, som føler sig uafklarede.
RS og IS holdt i juni et fælles ledelsesmøde, hvor vi mødte en vis opblødning: Afklaringen behøvede ikke at tage et år, hvis det viste sig at gå hurtigere.
På den baggrund vedtog vi en fælles udtalelse, som indledningsvist siger:
“På et fælles møde ... er det besluttet at indlede fælles diskussioner og udadvendte aktiviteter for at afklare mulighederne for en fælles revolutionær organisation.” Senere hedder det “...erfaringerne med partiopbygning de sidste år, har ført til en tilnærmelse mellem RS og IS. Organisationerne har hidtil været skilt af forskellige opfattelser ... Disse forskelle må nu tages op til debat og så vidt muligt afprøves gennem fælles praksis. Der er brug for et styrket revolutionært alternativ, men kun hvis det er udtryk for en reel politisk enighed.”
Afslutningsvist peges der så på fælles diskussioner og aktiviteter på ledelses- og medlemsplan. Det var altså et udfald, som pegede på yderligere tilnærmelse mellem RS og IS. IS-fløjen havde styrket sig.
Men kort efter kom der en kovending: På lederplads i Arbejder-Solidaritet (RS’ blad) bliver IS hængt ud som dybt sekterisk. Og lederen fastslår, at der går “afgørende uenigheder” mellem RS og IS.
Der kan ikke være tvivl om denne leders formål: Nemlig at sætte lus i skindpelsen, og undergrave det positive resultat fra fællesudtalelsen. “Bagstræberne” havde igen fået vind i sejlene.
Derfor reagerede vi skarpt. Vi kunne ikke se nogen mening i en videre proces, hvis det skulle køre ad disse tangenter.
Siden er der kommet en beklagelse fra RS’ ledelse, som gør at vi har besluttet os for at genoptage processen. Vi ser beklagelsen som et udtryk for en bred vilje i RS til at diskutere med IS. Men det er kun et udtryk for at “bagstræberne” i ledelsen har været under pres. Derfor er formuleringerne kun halvhjertede.
Denne halvhjertethed gør os skeptiske. Den viser, at det stadig er “bagstræberne” som har kontrollen i RS’ ledelse. Selvom flertallet faktisk støtter processen.
Vi tror ikke på nogen ordentlig proces uden et opgør med bagstræberiet. Sker dette kan det helt ændre billedet de næste par måneder.
Det kræver imidlertid, at IS-fløjen optræder organiseret: Indkalder til et åbent møde for at sætte gang i processen.
Bagstræberiet i RS er nemlig den største hindring for een fælles revolutionær organisation.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe