Socialistisk Arbejderavis
Nr. 42 – September 1988 – side 12
Polen
De kæmper for Solidarnosc
Henriette Oxbøll
Fra midten af august har vi set talrige arbejdsnedlæggelser i Polen. Det er de mest omfattende strejker, der har været siden 80-81.
Fra midten af august har vi set talrige arbejdsnedlæggelser i Polen. Det er de mest omfattende strejker, der har været siden 80-81.
Strejkerne startede på baggrund af en voksende utilfredshed blandt de polske arbejdere. Inflationen er utrolig høj, og lønningerne følger ikke med prisstigningerne.
På trods af at strejkerne ser spontane ud, var de dog ventet, både fra regeringens og Solidarnoscs side. I de polske arbejderes historie er august måned specielt mindeværdig.
Det var nemlig sidst i august 1980, at aftalen om Solidarnoscs anerkendelse blev underskrevet. Det varede ikke så længe. Solidarnosc blev forbudt igen i december 1981, da den militære undtagelsestilstand blev indført. Strejkebevægelsen i dag er ikke nær så omfattende som i 80-81. Det skyldes blandt andet, at det polske styre har lært noget af det, der skete dengang.
Besættelser
Det er lykkedes regeringen, ved hjælp af det forhadte sikkerhedspoliti Zomo, at forhindre arbejdermøder, på vigtige industrier, hvor beslutningen om at gå i strejke skulle tages. På andre arbejdspladser har infiltrationen af sikkerhedspoliti været så stor, at det har været umuligt at gå i strejke.
Arbejderne har også lært af 80-81. De ved, at besættelsen af deres arbejdsplads giver dem de bedste kort på hånden. Det er automatik i Polen, at strejke også betyder besættelse. I Szczecin ses et tydeligt bevis på, at besættelsen er vigtig. Transport-arbejderne i Szczecin startede strejken den 18. august og besatte garageanlæggene. Ugen efter tvang militæret arbejderne til at forlade garageanlæggene. I dag er der kun eet garageanlæg, der er besat.
Arbejderne kæmper i dag for et hovedkrav, alle andre krav er sekundære, siger de. De kæmper for Solidarnosc eller pluralisme, som de udtrykker det. Med pluralisme mener de fri ret til at organisere sig. Med kravet om pluralisme ligger der også sociale og politiske krav. Det er krav om højere levestandard, bedre social- og sundhedsforhold, retten til at organisere politiske partier og et stærkt ønske om at mindske kommunistpartiets overherredømme.
Håbet
De polske arbejdere har et håb om, at hvis Solidarnosc bliver legaliseret, vil det give dem bedre muligheder for at kæmpe andre forbedringer igennem. Derfor er strejkens eneste krav Solidarnosc.
Gorbatjovs glasnost har givet de polske arbejdere et håb om, at Gorbatjovs reformvenlige linje vil smitte af på det polske kommunistparti. Og et håb om, at åbningen i Sovjet også vil skabe en åbning i Polen, som kan give arbejderne Solidarnosc, og føre frem til tilladelse af flere politiske partier og større pressefrihed.
Men som et tidligere medlem af det polske socialistparti ganske rigtigt siger: “Der kan godt laves reformer i dette land, men det er på baggrund af klassens kampe, at disse resultater er kommet.” Og han fortsætter: “Hvis der ikke var en fare for, at Sovjet kunne invadere, var der måske en mulighed for at erstatte det polske kommunistparti. Men man skal ikke glemme at kommunistpartiet sidder med magten i samfundet med politi, militær og direktionen i alle firmaer.”
Gorbatjovs glasnost vil gøre det sværere for Sovjet at blande sig direkte i Polens indre anliggende. Samtidig har det sovjetiske bureaukrati nok at gøre med de hjemlige uroligheder skabt af de nationale minoriteter i de baltiske lande, Armenien og flere andre steder.
Jaruzelski vil forhandle
Walesa sagde stop
Strejkerne i Polen stopper nu. Den polske regering er blevet tvunget til at forhandle spørgsmålet om Solidarnosc.
Flere steder har der under strejkerne været lokale forhandlinger mellem virksomhedsledelsen og de strejkende arbejdere. Det har dog ikke ført til, at strejkerne er blevet standset. Lokalt kunne man forhandle lønkrav og krav om retssikkerhed for de strejkende arbejdere. Men de lokale ledelser ville ikke forhandle kravet om Solidarnosc.
Det skyldes, at de lokale partisekretærer og ledelser ikke turde tage beslutninger i den retning. De har ventet på, hvad svar der ville komme fra det centralkomité-møde, der blev afholdt i weekenden den 27.-28. august. Solidarnosc-rådgiveren på havnen i Szczecin udtrykker det således: “Bureaukratiet vil gerne, men de tør ikke. De er bange for Solidarnosc.”
Dilemma
Det polske kommunistparti står i et dilemma. Der skal gøres noget radikalt for at rette op på den stærkt kriseramte polske økonomi. Strejkerne er frygtelig dyre. Derfor skal der skabes ro på de polske arbejdspladser.
Men måden, strejkerne skal stoppes på, er både afhængig af storebror Sovjets holdning og holdningen fra den vestlige verden. Dels fordi Polen har brug for vestlige lån for at rette op på den kuldsejlede økonomi, og dels fordi situationen ikke må blive så tilspidset, at der er fare for sovjetisk invasion.
Regeringen har den 31. august indvilliget i at forhandle med Lech Walesa. Det kan se ud til, at den polske regering vil gå ind på en byttehandel, der vil give arbejderne lov til at organisere sig frit på de enkelte arbejdspladser, men ingen landsorganisering. Til gengæld vil regeringen så kræve en ansvarlighed over for den polske økonomi fra Solidarnosc-lederne.
Ansvarlighed
Denne ansvarlighed er Solidarnoscs ledere parate til at give. På et spørgsmål, om hvorvidt strejkerne ikke vil blusse op efter en anerkendelse af Solidarnosc, sådan som det skete i 80-81, svarer Solidarnosc-leder Andrej Milczanovski: “80-81 var en skovtur for arbejderne, denne gang bliver der ingen skovtur.”
Og efter forhandlingerne med indenrigsminister Kiszczak sagde Walesa: “Polen har brug for en national aftale for at overvinde denne krise. For nationens skyld er et kompromis nødvendigt.”
Det er tydeligt, at Solidarnosc-ledererne vil få arbejderne til at gå i arbejde igen. Spørgsmålet er, om Solidarnoscs dominans er stærk nok til at styre den polske arbejderklasse.
Lech Walesas udtalelser viser tydeligt, at han ligger på en forhandlingslinje frem for en kamplinje. Hans holdning til strejker er, at de kun skal bruges til at presse en linje igennem. Og det er en styrke for ham, over for regeringen, at han er i stand til at stoppe strejkerne.
Lech Walesa har en utrolig autoritet blandt de polske arbejdere, men er den autoritet stærkere end arbejdernes håb og drømme for en bedre fremtid?
Det kan være svært at gisne om, men sikkert er det, at der er uenigheder inden for Solidarnosc. I forbindelse med koordineringen af strejkerne sagde et Solidarnosc-medlem i Szczecin: “Vi må erkende, at mange regionale Solidarnosc-komiteer ikke var stærke nok.” Og han tilføjer: “7-8 år er lang tid, bevægelsen er blevet svækket. Hovedmændene bag Solidarnosc har glemt noget, og der er kommet mange unge arbejdere til.”
De unge arbejdere er mere militante, de vil have forbedringer nu. De unge arbejdere vinder mere og mere ind i Solidarnoscs rækker, og vi kan håbe på, at det vil være med til at svække Walesas autoritet, så kampene ikke stopper her.
Henriette Oxbøll er lige vendt hjem fra Szczecin.
Billedtekst:
De polske arbejdere har lært nødvendigheden af fabriksbesættelser. Deres familier og sympatisører forsyner dem med mad og informationer.
Jaruzelski har grund til at være tilfreds med Solidarnosc-ledernes forræderi.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed