Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 43 – Oktober 1988 – side 3

Berlin

Protest mod verdensbank

Hans Jørgen Vad

Demonstrationen ved Verdensbank-mødet i Berlin giver revolutionære et pift af optimisme. Med 35.000 deltagere ifølge politiets oplysninger (og 55.000 ifølge arrangørerne) er det en temmelig bemærkelsesværdig sag.

Demonstrationer mod Verdensbanken har en noget anden karakter end demonstrationer mod nærliggende atomkraftværker og raket-installationer, som kan futte af for et godt ord. Demonstrationer mod Verdensbanken kræver en anderledes høj politisk bevidsthed, en klar internationalistisk og anti-imperialistisk orientering.

En anden grund til, at den er bemærkelsesværdig, er, at den vesttyske venstrefløj har gennemløbet det samme forfald og opløsning, som vi ser her i landet.

De grønne

Blot med den forskel, at den er indtrådt noget før. Og afløst af “die Grünen”, som den samlende hat i al brogetheden.

Når det er bemærkelsesværdigt, er det fordi demonstrationen viser potentialer, som rækker langt ud over den horisont, som sættes af de Grønnes langt overvejende lokale og individuelle orientering. Demonstrationen viser træk, som vækker minder om Vietnam- og Verdensbanks-demonstrationerne sidst i tresserne, og som måske er et forvarsel om, at mere er på vej.

Ikke sådan, at vi vil påstå, at et nyt 68 er lige om hjørnet, men den viser, at der i Vesttyskland er basis for opbygning af en ny tendens, som er langt mere radikal og konsekvent end de Grønne, og som er langt stærkere end de eksisterende smågrupper.

Billedtekst:
De demonstrerer mod Verdensbanken.

 

Flere artikler fra nr. 43

Flere numre fra 1988

Se flere artikler om emnet:
Tyskland - BRD 1946-1990
IMF, VB, WTO, G8

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 2022 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside