Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 12
Blodbad i Burma
Militæret hærger
Joan Hansen
Situationen nærmer sig kogepunktet i Burma. På mindre end en måned skiftede det “Socialistiske Programparti” tre regeringsledere ud på grund af voksende demonstrationer og strejker mod det totalitære styre.
Politifolk og soldater deserterer og går med i kampen mod styret.
Demonstranterne krævede afholdelse af frie valg, men da den sidste civile regeringsleder, Maung Maung, bøjede sig for oppositionens krav, var det for sent. Oppositionens voksende styrke og de fortsatte kampe mod regeringen fik de mest højreorienterede dele af socialistpartiet til at gennemføre et militærkup den 18. september.
Studenternes reaktion var at mødes flere steder i byerne under råb som: “Vi er ikke krystere, vi vil kæmpe.” Produktionen af hjemmelavede våben blev forstærket. Studenterne lavede brandbomber, pile af forgiftede cykeleger og lignende ting. Der blev sat plakater op i byerne, som opfordrede til at tage kampen op mod militærregeringens soldater.
Men også inden for hæren breder oprøret sig. Fredag før kuppet deserterede 400 soldater til et af universiteterne og hilste studenterne med råb som: “Vi kæmper for demokrati ikke for fascisterne.”
Den tætte forbindelse mellem hæren og socialistpartiet fremgik klart på kuppets første dag. Hæren opløste samtlige statslige organer, indførte udgangsforbud om natten og forbød forsamlinger på mere end fem personer. Men der blev intet nævnt om “Burmas Socialistiske Programparti”, som med nære forbindelser til hæren har været den politiske kraft, der i løbet af de sidste 25 år har gjort Burma til en fattig politistat.
Efter kuppet har hæren opløst protestcentrene i hen mod hundrede byer, hvor den politiske magt var overtaget af studenter og munke.
Bygger på vold
Hæren har myrdet flere hundrede demonstrerende, med undskyldninger om, at de plyndrede butikker. Plyndringer, som de selv har startet for at undergrave demonstranternes opbakning. De har udstillet dem som ublu forbrydere, der er parat til at tage hvilke som helst metoder i brug.
Hærens udspil til oppositionslederne har været, at det nu er deres ansvar at stoppe kampen mod regimet. Den har krævet, at alle offentligt ansatte skal vende tilbage til arbejde inden den 10. oktober. Hvis strejkerne fortsætter efter denne dato, vil folk blive fyret. Først når ro og orden er genoprettet i Burma, er militærregeringen parat til at udskrive valg.
Oppositionens svar har været, at der ikke kunne blive tale om noget samarbejde, før regeringen indstillede jagten mod demonstranterne. Deres dilemma har været, at de for det første ikke er samlet politisk. Men også at et samarbejde med det forhadte “Burmas Socialistiske Programparti”, der fortsat støttes af hæren, vil kompromittere dem overfor studenterne, og der vil være en nærliggende risiko for, at de mister studenterorganisationernes opbakning. De har under hele oprøret været kernen i bevægelsen.
Men nu har oppositionslederne, to oppositionelle generaler og datteren af Burmas gamle nationalhelt, holdt det første møde efter kuppet, og de har sluttet sig sammen til een fælles modstandsgruppe. De kræver fortsat, at regeringen indstiller forfølgelsen af oprørerne, men de ønsker helt klart at komme i en dialog med styret eg kræver, at der indsættes en overgangsregering, som skal stå for, at der bliver afholdt frie valg.
Opgør nødvendigt
Oppositionslederne er ikke noget alternativ for arbejderne og studenterne. De har rødder tilbage i det gamle socialistiske parti og rider kun med på ryggen af oprøret. Det er arbejderne og studenterne, der er den drivende kraft i kampen mod regimet. Men desværre er der ikke vokset noget alternativt landsdækkende lederskab ud af oprøret.
Studenterne og arbejderne har vist, at deres kamp kunne tvinge et gammelt totalitært regime i knæ. Desværre ser det ikke ud til, at de for øjeblikket er i stand til at forhindre herskerne i at rejse sig igen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed